Vi søger en hu­ma­ni­stisk, de­tal­je­o­ri­en­te­ret Team Lead til vores kon­su­len­taf­de­ling


Kan du få andre til at skinne? Har du blik for at skabe struktur og velorganiserede processer, der baner vejen for fantastiske resultater, for dig og dine kollegaer? Så er det måske lige netop dig vi søger!

Bliv ansvarlig for 5 fantastiske kollegaer, og sæt dit fingerpræg på vores processer

Vi leder efter en der kan understøtte vores 5 knivskarpe og erfarne konsulenter i at imødekomme – og overgå, de fastlagte budgetter for salg og levering. Vores kunder er alt fra Kajs rengøringsservice på 2 mand, til Jytte fra marketing i en virksomhed på mere end 100 mand. Vores konsulenter hjælper med at understøtte kundernes salgsproces ved at opsætte og konfigurere webCRM.

Vi har god work-life balance og et sublimt sammenhold

Du vil få ansvaret for at understøtte udviklingen hos konsulenterne, der er fordelt hhv. i Fredericia og København. Vi har online mandagsmøder, fredagsstand-ups for hele webCRM-organisationen, og mange andre initiativer der gør, at vores konsulenter føler sig som en del af samme afdeling. Fik vi nævnt at konsulenterne i Fredericia har kontorcykel og gåbånd til interne møder, og at de faktisk er oppe på 5-10 km om dagen? Der er selvfølgelig også plads til dem der hellere vil arrangere en fed ugentlig fredagsbar med musikquiz, kender du typen, yoga, og meget mere.

Dit primære mål bliver således at sikre at den daglige arbejdsgang fungerer optimalt, samtidig med at konsulenterne efterlever det fastlagte budget mens de stadig fastholder en høj kundetilfredshed. Du vil også selv blive tildelt kundeopgaver og fungere som konsulent.

Bliv en del af et firma der passer godt på sine medarbejdere

For denne stilling finder du det bedste af to verdener. Du vil fysisk høre til i Danmark som en del webCRM der består af 20 engagerede medarbejdere, men du vil samtidig også være en del af en stor international virksomhed, Efficy, som tæller over 200 medarbejdere. Selvom vi er mange, har vi en flad organisationsstruktur, og en kultur hvor vi hjælper hinanden, fejrer hinandens succeser, og hvor ambition går hånd i hånd med sjove og uformelle aktiviteter – fx curling, klatring, kreere smørrebrød, og meget mere.

Dine kerneopgaver bliver således at:

  • Sikre at konsulenterne når budgettet (og gerne mere)
  • Sikre en høj kundetilfredshed på de leverede ydelser
  • Identificere potentielle mersalgs-muligheder, og hjælpe konsulenterne med at gøre det samme
  • Understøtte og udvikle konsulenternes kompetencer løbende
  • Sikre at konsulenterne fakturerer kunderne løbende
  • Vedligeholde egne konsulentopgaver (både store og små projekter)
  • Sikre optimale arbejdsgange for konsulentafdelingen
  • Udvikle og implementere processer
  • Diskutere og fastlægge forfremmelser og lønforhøjelser med HR- og ledelsesteamet.

Din profil:

  • Du har en kandidatuddannelse eller tilsvarende, indenfor computer science, informationsvidenskab, uddannelser inden for IKT eller lignende.
  • Vi forventer at du har mindst 3 års erfaring inden for team management / projektledelse eller lignende relevant erfaring
  • Du er analytisk
  • Du er organiseret og velstruktureret
  • Og sidst, men ikke mindst, taler og skriver du engelsk og dansk flydende.

Vi ser frem til at modtage ansøgning og CV – det er op til dig om det er på dansk eller engelsk. Hvis du har dokumenterede resultater, vil det være et stort plus.

Det første interview vil foregå på dansk (forhåbentlig fysisk), det andet interview vil foregå på engelsk, og vi forventer også at afholde dette fysisk.

Vi indkalder til samtaler løbende.

Stillingen kan besættes fra Fredericia eller København, men vi forventer at du er i København mindst en dag om ugen.

Ansøgningsfrist: 09-04-2021

Kontakt os

Maja Gierringe 
HR-ansvarlig
E-mail: maja@webcrm.com
Tlf. 70 220 690
Tlf. 88 618 807

Christine Kayser 
CIO
E-mail: kayser@webcrm.com
Tlf. 88618817

Gem job

webCRM A/S
Publiceret: 17. marts 2021

Arbejdssted

Location Fredericia eller København