Jobindex Søger for kunde
Kundelogo
 

IT-ad­mi­ni­stra­tor til suc­ces­fuld vækstvirk­som­hed


Har du erfaring med netværk, servere og sikkerhed? Og kan du se dig selv i en virksomhed, hvor der i øjeblikket sker en masse på IT-fronten?

Udover at kunne tilbyde et rigtig godt arbejdsmiljø er vi i gang med en spændende teknologisk udvikling, som trækker tråde til IT-afdelingen. Det betyder, at du som vores nye kollega kan være med og sætte dit aftryk, når vi opgraderer vores setup, så vi et år ude i fremtiden er så godt med på driftssiden, at vi har endnu mere tid til udviklingsprojekter.

Vil du være med?

Bliv en del af Creativ Company

Creativ Company sælger hobby- og beskæftigelsesmaterialer samt legetøj til kunder i mere end 40 lande. Vi har datter- og salgsselskaber i 9 europæiske lande. Vi er 350 kolleger, hvoraf de 230 arbejder i vores danske afdeling med hovedkontor i Holstebro. Vi har fart på og er en ambitiøs virksomhed med en strategi om at vokse både organisk, men også i høj grad gennem opkøb.

På IT-fronten arbejder vi med 15 webshops, 50 switches, firewalls og en serverpark på 40. Vi har for nylig skiftet serverhardware, og vi er overordnet i gang med en transformation, i forlængelse af at vi har udviklet os fra entreprenørvirksomhed til vores nuværende koncernstruktur.

Tag teten på servere, netværk og sikkerhed

Som vores nye IT-administrator får du det primære ansvar for servere, netværk, firewalls og generel sikkerhed på de interne systemer. Vi er en driftsorganisation, men vi bruger også en del tid på udvikling og optimering, og du kan forvente, at der er fart over feltet det næste års tid.

Du kommer i det daglige til at arbejde tæt sammen med 5 erfarne IT-kolleger og en IT-elev med hvert sit ansvarsområde, og du får til opgave at:

  • vedligeholde vores servere og serverpark
  • vedligeholde vores netværk
  • være garant for vores sikkerhed
  • opsætte servere i forbindelse med nye fagsystemer.

Derudover deltager du på lige fod med resten af teamet i den daglige brugersupport – så du skal også være okay med at svare telefonen og hjælpe kollegerne i huset, når de har udfordringer med deres IT.

Vi står klar til at tage godt imod dig

Du kommer ind i en social afdeling, hvor humøret er højt og vi bakker op om hinanden. Uanset hvor travlt vi har, er der altid plads til en joke og god stemning. Udover det sociale gør vi også meget ud af at tilpasse jobbet til den enkelte medarbejder. For vi tror på, at vi kommer længst som team ved at spille hinanden gode.

Vi har flekstid, så dine kolleger møder typisk ind mellem 6.00 og 17.00 – og det gælder selvfølgelig også for dig. Det seneste år har for alle været lidt anderledes, men i IT-afdelingen bestræber vi os på at være på kontoret i Holstebro så meget som muligt for at drive vores mange igangværende projekter.

Struktureret og erfaren IT-administrator

Som person er du åben og imødekommende, og du trives godt i en afdeling og en virksomhed, hvor vi tager os godt af hinanden. Rent fagligt forestiller vi os, at du:

  • har kendskab til VMware, Microsoft-servere, backupløsninger, netværk, firewalls og sikkerhed i bred forstand
  • måske er uddannet IT-supporter eller datatekniker – alternativt har du tilsvarende erfaring fra flere forskellige virksomheder
  • er nysgerrig inden for dit felt og gerne vil forbedre dit fagområde.

Hvis du derudover har en interesse for alt i spændingsfeltet mellem GDPR, teknisk ansvar for fagsystemer, ERP, VMS, ECOM, Omnichannel, betalingsløsninger og Microsoft-suiten – så skal vi nok finde frem til netop den rolle, hvor du kan lykkes allerbedst i jobbet.

Interesseret?

Jobindex er rekrutteringspartner på denne stilling. Har du spørgsmål til jobbet, kan du kontakte senior rekrutteringskonsulent hos Jobindex Mette Markussen på +45 7245 9147.

Send din ansøgning og dit CV allerede i dag via nedenstående link ”Søg jobbet her”. Ansøgninger, der ikke er sendt via linket, kommer ikke i betragtning. Vi afholder samtaler løbende, men vi venter naturligvis på den rigtige kandidat.

Vi glæder os til at høre fra dig.


Samarbejde og et stærkt DNA

Kulturen hos Creativ Company er ambitiøs, og vi har altid fokus på at gøre hinanden endnu bedre – vi tror nemlig på, at vi gør forretningen og hinanden bedre, når vi arbejder godt sammen. Desuden går vi op i social ansvarlighed som en naturlig del af vores DNA, og derfor er 12 % af vores medarbejdere ansat på særlige vilkår.

Vi tilbyder god balance mellem arbejde og fritid, løn efter kvalifikationer, pensionsordning og en attraktiv kantineordning med 3 lækre, sunde og grønne måltider dagligt.

Kontaktperson

Senior rekrutteringskonsulent
Mette Markussen

Tlf. +45 72 45 91 47

Skriv venligst i din ansøgning, at du så annoncen hos it-jobbank.

Jobindex – Find din jobglæde
Gem job

Jobindex A/S
Publiceret: 6. april 2021

Arbejdssted

Location Hostebro