Solution Architect


Vi søger en erfaren og udadvendt softwareudvikler til en rolle som Solution Architect til vores customer success team. I rollen som Solution Architect hjælper du vores mange kunder - store som små, med at rådgive, implementere, reviewe og generelt sørge for at de touchpoints de har med vores platform forløber så gnidningsfrit som muligt. I takt med at kunderne bliver større og mere komplekse, er der stort behov for at kunne holde relationerne til kunderne og sørge for at de får den hjælp de behøver. Hvordan dette gøres bedst muligt har vi meget frie rammer for - vigtigst er kunden i fokus.

Rollen som Solution Architect er helt ny i vores team, og vi har et stort behov for at du hjælper med at definere rollen, og skabe de rigtige rammer der skal til for at gøre rollen en success på vores team. Vi har et stort ønske og behov for at du kan indtage en lederrolle i teamet i perioder hvor dette er nødvendigt. Hvis høj grad af ansvar er noget der tænder en ild i dig, er du helt sikkert et godt fit på vores team.

Dine opgaver vil bl.a bestå af:

  • Review kundernes løsninger
  • Implementere kundespecifikke ønsker
  • Skrive dokumentation
  • 2nd level support til andre udviklere der har problemer med platformen
  • Bug fixing direkte på platformen og til vores kunder
  • Tooling der kan hjælpe vores kunder med at opnå deres ønsker på bedste vis - eksempelvis open source projekter, demo butikker, integrations skabeloner m.v.
  • Forventningsafstemninger med kunderne
  • Supportere vores dygtige salgsteam når nye kunder skal onboardes og/eller finde ud af om Ucommerce er den rigtige løsning til en potentiel kunde
  • Mentor og hjælpe vores junior udviklere på teamet

Vi tilbyder et spændende og udfordrende job, hvor du vil have en høj grad af medbestemmelse og strukturering af rollen, da den er helt ny i vores team. Vi tilbyder høj faglig sparring på softwareudvikling med gode muligheder for at udvikle dig både fagligt og personligt.

Du tilrettelægger sammen med resten af teamet din egen hverdag, og arbejder på de ting du finder værdiskabende for vores kunder og vores platform. Arbejdsklimaet er uformelt og med en ekstrem fleksibilitet i hverdagen.

Du vil referere til vores Customer Success Manager.

Din profil

  • Erfaring og solid forståelse med .NET er et must.
  • Erfaring med commerce er et must.
  • Flydende i engelsk.
  • Erfaring med Umbraco, Sitecore eller Sitefinity er et stort plus.
  • Du elsker at spare med andre, og løse problemer og få alle enderne til at mødes så alles forventninger stemmer overens med virkeligheden, og er ikke bange for at sætte dig selv i førersædet når kundernes problemer skal løses. Kræver det besøg hos kunderne, glæder du dig til at komme ud og møde dem når COVID-19 tillader det.
  • Du spiser exceptions og stacktraces til morgenmad, og er ikke bange for at debugge og finde rundt i komplekse webløsninger.
  • Du arbejder selvstændig og struktureret med opgaverne og prioriterer selv din tid og får enderne til at mødes på bedst mulig vis.
  • Evner i bordfodbold og bordtennis vil helt sikkert give dig street credit.
  • Kørekort B er irrelevant.

Om Ucommerce

Ucommerce er en mindre softwarevirksomhed med hovedkontor midt i Latinerkvarteret i Aarhus. Virksomheden har eksisteret i 10 år og opererer globalt. Vi udvikler ecommerce platform til brands som Southampton FC, Triumph Motorcycles, Lakrids by Bülow, Emirates, Rosendahl Design group, I Amsterdam og mange flere.

Om at arbejde i Ucommerce

Vi VIL have, at Ucommerce er et fantastisk sted at arbejde. Derfor er vores kultur også ekstrem vigtig for us. For at springe det sædvanlige jobannonce plidder pladder over, så er vores kulturelle hjørnestolper:

  • Frihed under ansvar: Vi tror fuldt og fast på en ekstrem høj grad af frihed. Vi er voksne mennesker og er faktisk i stand til selv at vurdere, hvornår vi skal til tandlæge, hvornår vi har lyst til at hente børnene tidligt eller hvornår vi har brug for at arbejde hjemmefra. Den vigtigste regel er: husk at planlægge med dit team.
  • Work-life balance er ikke for sjov: Vi arbejder hårdt, men vi er også nødt til at have en balance i livet. Du får point for at levere værdi, ikke for at fise husleje af til sent om aftenen. Gå hjem, ha' et liv - og mød ind i morgen og spark røv igen.
  • Respekt for alle: Alle gør deres bedste - alle bidrager med værdi til teamet. Det er derfor, vi er her. Det er ligegyldigt, om du er CEO eller praktikant; din stemme og dine inputs tæller. Og så har vi i øvrigt en ret streng no-assholes politik.

Hvis du har spørgsmål, eller ønsker at søge stillingen, er du meget velkommen til at kontakte vores customer success manager, Morten på msk@ucommerce.net / 60 19 32 39. Vedhæft meget gerne dit CV og lidt information om dig selv.

Vi glæder os til at høre fra dig.

Gem job

Ucommerce ApS
Publiceret: 8. april 2021

Arbejdssted

Location Aarhus