Jobindex Søger for kunde
Kundelogo
 

Net­værk­s­tek­ni­ker til unik ar­bejds­plads


Vil du bruge dine færdigheder i Københavns Lufthavne A/S (CPH), som har nok Danmarks største Cisco-installation på én matrikel? Og har du lyst til at indgå i et stærkt netværksteam, der har ansvaret for at sikre stabil netværkstilgængelighed for både interne og eksterne kunder i CPH?

”Det siger sig selv, at det er noget ret specielt at arbejde i lufthavnen. Så jeg synes bare, at du skal stige med ombord,” fortæller sektionsleder Kenneth Claus Nielsen.

Spil en vigtig rolle med stabil og sikker drift i fokus

Du bliver en del af Netværksteamet, der har det samlede ansvar for drift og vedligehold af hele netværket i Københavns Lufthavne (inkl. Roskilde Lufthavn). Vi arbejder på en sikker og stabil drift af netværksinfrastrukturen og at den overholder både safety og lovmæssige krav - nu og i fremtiden. Netværket er primært baseret på Cisco-netværkskomponenter.

Du kan se frem til at få medansvar for at:

  • vedligeholde og sikkerhedsoptimere LAN-/WAN-/WiFi-infrastruktur (routere, switche, firewalls, wireless network m.m.)
  • deltage i øvrig drift af generelle netværksdrivere (ca. 1200 switche fordelt på ca. 900 krydsfelter samt 5 WLC’er med 1200 access points)
  • deltage i nogle af CPH’s mange projekter inden for netværk – projekter inkluderer: udvidelse af lufthavnen, wireless-projekter og optimeringsprojekter.

På sigt indgår du i teamets 24/7 tilkaldeordning.

Fri parkering, lækker kantine og fitness i kælderen

Vi er på en rejse uden ende, da vi kontinuerligt skal forandre og forvandle IT i takt med, at forretningen ændrer sig. Vores ønske er til stadighed at være en lufthavn, der ikke er set før. Din nye afdeling består af i alt 11 personer, hvor du bliver en del af et team på 5, der har core-netværket som ansvarsområde.

”Når vi ikke har travlt med at løse de daglige opgaver, er der masser af muligheder for at forkæle sig selv. Vi har blandt andet en ret lækker frokostordning i vores kantine med udsigt til alle flyene.” – Kenneth.

Erfaren tekniker med ambitioner

  • Du har CCNA eller et højere niveau samt forståelse for ITIL3 og viden inden for implementering, drift, optimering og vedligehold af netværksinfrastruktur.
  • Du har hands-on erfaring med drift og vedligehold af kritisk netværksinfrastruktur og gerne erfaring med Cisco firewalls.
  • Du har formodentlig en IT-/netværksteknikeruddannelse eller viden, der svarer til dette.
  • Da vi arbejder med kritisk infrastruktur, skal du være indstillet på at blive sikkerhedsgodkendt af PET.

”Vi leder efter en kollega, der er struktureret, og som kan sikre en stabil og sikker drift i en lufthavn, der har mere end 110.000 passagerer om dagen. Og så skal du glæde dig til at blive en del af vores team. Vi har et rigtig godt og sjovt sammenhold.” – Kenneth.

Stig ombord på din nye karriere

Jobindex er rekrutteringspartner på denne stilling. Har du spørgsmål til jobbet, kan du kontakte rekrutteringskonsulent hos Jobindex Jens Wang på 72 45 90 74. Vi indkalder til samtaler løbende, så send din ansøgning og dit CV allerede i dag via nedenstående link. Tiltrædelse er snarest muligt, men vi venter naturligvis gerne på den helt rigtige kandidat.

Vi glæder os til at høre fra dig!

Kontaktperson

Senior IT-rekrutteringskonsulent
Jens Frederik Wang

Tlf. +45 72 45 90 74

Skriv venligst i din ansøgning, at du så annoncen hos it-jobbank.

Jobindex – Find din jobglæde
Gem job

Jobindex A/S
Publiceret: 15. april 2021

Arbejdssted

Location Kastrup