Jobindex Søger for kunde
Kundelogo
 

It-pro­jekt­le­de­re med am­bi­tio­ner


Vi ved ikke præcis, hvor du er i dag, men vi forestiller os, at du har god erfaring som projektleder, og at du nu har lyst til en karrierestilling med indflydelse på store og små projekter inden for sundhedsområdet.

Det bedste er, at mit arbejde gør en reel forskel. Det lyder som en kliche, men jeg spiller en vigtig rolle i betydningsfulde projekter inden for sundhedsområdet. Og så har vi det rigtig godt. Vi går alle sammen op i, at det skal være rart og godt at være på arbejde,” fortæller 42-årige projektleder Pernille With.

Vær med til at sætte retningen for Koncern IT’s fremtid

Du kan se frem til en meget attraktiv stilling i Region Sjælland, hvor du er med til at sætte retningen for vores fremtid inden for alle it-projekter i hele Region Sjælland. Mere præcist spiller du en vigtig rolle ved at understøtte både sygehuse og vores tværgående koncerncentre. I afdelingen går vi meget op i at spille hinanden gode, både i form af buddyordninger og videndeling på tværs af områder.

Spil en nøglerolle med it-projektledelse i centrum

Som projektleder får du ansvar for at udføre professionel projektledelse samt udarbejde analyser og beslutningsgrundlag, ligesom du deltager i den løbende udvikling af projektmodeller og processer. En stor del af vores projekter er it-udviklingsprojekter inden for sundhedsområdet, og de er typisk store og komplekse med mange interessenter.

Desuden arbejder du også på projekter inden for informationssikkerhed samt øvrige tekniske projekter, der blandt andet skal styrke vores it-infrastruktur. På sigt kan du komme med på nye og innovative projekter, eksempelvis inden for AI.

Vi kalder mange af vores projekter for it med værdi. Projekterne er både små og større komplekse projekter. Men fælles for dem er, at de har betydning for sundhedsområdet og ikke mindst tusindvis af mennesker. Og lige nu er vi i gang med projekter i forhold til COVID 19-vaccinationsprogrammet.” – Pernille

En engageret afdeling med høj faglighed

Du kan se frem til en meget bred samarbejdsflade, da du kommer til at arbejde sammen med en lang række kolleger i en engageret projektafdeling med meget høj faglighed. En afdeling, hvor vi agerer sparringspartnere for hinanden, og hvor der er fokus på din udvikling. Vi har fælles høje ambitioner om at gøre en forskel, som skaber værdi for regionen og dens borgere.

Nysgerrig projektleder

  • Du har omkring 5 års erfaring fra en lignende projektlederrolle, så du har erfaring med de forskellige projektlederdiscipliner, herunder udarbejdelse af projektplaner, produktnedbrydning og interessenthåndtering af fx styregrupper.
  • Det er en fordel, hvis du har erfaring med udbud, og vi ser gerne, at du har erfaring med eller interesse for teknik, så du kan gå i dialog med driftsfolk.
  • Vi ser også gerne, at du har certificeringer – IPMA og/eller PRINCE2 – men ellers skal vi nok sørge for, at du får dem.
  • Du har en analytisk og metodisk tilgang til dine opgaver samt ikke mindst gode kommunikationsevner i både skrift og tale.

Som person er du nysgerrig og opsøgende, og du er god til at skabe netværk, ligesom du har god indsigt i dine egne styrker og begrænsninger.

Hvis du har ambitioner inden for projektledelse, og du har lyst til at blive en del af en rigtig dygtig gruppe af kolleger med høj arbejdsglæde, så skal du helt sikkert søge det her job. Jeg er sikker på, at du bliver rigtig glad for det.” – Pernille

Vil du gøre karriere hos os?

Jobindex er rekrutteringspartner på denne stilling. Har du spørgsmål til jobbet, kan du kontakte rekrutteringskonsulent hos Jobindex Jens Wang på 72 45 90 74. Vi indkalder til samtaler løbende, så send din ansøgning og dit CV allerede i dag via nedenstående link.

Tiltrædelse er snarest muligt, men vi venter naturligvis gerne på den helt rigtige kandidat.

Vi glæder os til at høre fra dig!


Om Region Sjælland

Koncern IT i Region Sjælland arbejder målrettet efter værdisættet FLER – Forandringsparat, Loyal, Engageret, Respektfuld og forventer derfor, at vores nye kollega konstruktivt vil bidrage til, at vi får FLER gode arbejdsdage. Region Sjælland har et mål om at nå endnu længere med at skabe sammenhængende it-løsninger. Vi er desuden på forkant med at være innovative og nytænkende i forhold til at sikre fremtidens løsninger. Region Sjælland er med ca. 17.000 medarbejdere regionens største arbejdsplads med et budget på kr. 18 mia. kr. Vi varetager opgaver inden for sundhed, regional udvikling og drift af en række sociale institutioner for i alt 811.000 borgere.

For at sikre en fornuftig balance mellem arbejds- og privatlivet tilbyder vi flextids-ordning og mulighed for, til tider at arbejde hjemme. Arbejdssted vil være i Ringsted, men det forventes, at du er mobil og jævnligt kan deltage i møder på andre lokationer.

Kontaktperson

Senior IT-rekrutteringskonsulent
Jens Frederik Wang

Tlf. +45 72 45 90 74

Skriv venligst i din ansøgning, at du så annoncen hos it-jobbank.

Jobindex – Find din jobglæde
Gem job

Jobindex A/S
Publiceret: 15. april 2021

Arbejdssted

Location Ringsted