Erfaren frontend-udvikler søges til ambitiøst team


Kan du levere kode af høj kvalitet, og har du styr på detaljerne? Vil du arbejde i et stærkt fagligt miljø med fokus på kvalitet og langsigtede løsninger? Så er den her mulighed lige noget for dig. 

Bliv en del af Danmarks største energi- og telekoncern

Norlys er et resultat af fusionen mellem SE og Eniig og beskæftiger i dag 2.500 medarbejdere. Norlys vil skabe bedre oplevelser for deres kunder og samtidig styrke digitalisering og grøn omstilling i Danmark.

Nyt team med spændende opgaver

Du bliver en af de første ombord på et nyt udviklingsteam. Du vil derfor få stor indflydelse på, hvordan teamet opbygges og den kultur der skabes.

Teamet skal udvikle en helt ny spændende og kompleks webapplikation, der skal bruges både af vores teknikere og back office. Det er en opgave, der kræver solide frontends med flere datakilder, og som er tilpasset og løbende justeres til brugernes hverdag.

Din rolle som frontend-udvikler

Du får en helt central rolle i teamet. For det første skal du omsætte UX og design deliverables til funktionelle og robuste frontends. For det andet skal du forbinde flere datakilder fra en microservice arkitektur. Samtidig får du medansvar for, der udvikles efter best practice i et moderne React-applikation.

Dine primære arbejdsopgaver bliver at:

  • udvikle solide webapplikationer i React
  • udvikle og vedligeholde genbrugelige komponenter
  • hente data fra API’er leveret af backend-udviklerne på teamet – de udvikler i .NET og C#

Du kommer til at indgå i et fagligt fællesskab af andre frontend-udviklere, hvor der vil være god mulighed for sparring og faglig udvikling.

Hør Afdelingsleder Anders Bergmann Nielsen fortælle mere om jobbet her

Stærk udvikler med dyb teknologisk forståelse

Vi forstiller os, at du har flere års erfaring som frontend udvikler og formentlig en uddannelse indenfor IT. Som person er du nysgerrig, har løbende fulgt udvikling og har lyst til at finde de stærke løsninger til problemet. Du leverer kode af høj standard og kvalitet og er analytisk i din tilgang til arbejde.

Vi forventer, at du har:

  • erfaring med JavaScript/TypeScript og React samt de nyeste udviklinger indenfor HTML og CSS
  • er vant til at arbejde med React komponenter
  • bygget applikationer baseret på API’er og microservices
  • har kendskab til test af din kode – f.eks. unit tests af komponenter samt E2E tests
  • fokus på performanceoptimeret og cross-device kode af høj kvalitet

Vi kan tilbyde

Vi tilbyder et job i en koncern i rivende udvikling og med et stærkt økonomisk fundament. Hos os er der en naturlig sammenhæng mellem udfordringer, udvikling og succes. Vi er en koncern med højt til loftet, gode udviklingsmuligheder og konkurrencedygtige ansættelsesforhold. Værdibaseret ledelse er kernen i vores adfærd. Derfor skal du også kunne identificere dig med vores værdier ordentlig, ambitiøs og fællesskab.

Fordi vi tror på at trivsel og performance går hånd i hånd. Det er vores overordnede ambition, at du udvikler dig og øger din markedsværdi, når du er ansat hos os.

Skal vi udvikle os sammen?

SCR – Skandinavisk Computer Rekruttering varetager rekrutteringsprocessen på vegne af Norlys, og der vil blive afholdt samtaler løbende. Hvis stillingen har vakt din interesse, er du velkommen til at kontakte Direktør Jan Høllsberg på tlf. 22 91 77 22 eller mail jh@scr.dk


Norlys

Norlys er et resultat af fusionen mellem SE og Eniig. Med 709.000 andelshavere, ca. 1,5 millioner kundeforhold og 2.500 medarbejdere er vi Danmarks største energi- og telekoncern.

Norlys ejer Stofa og Boxer og har hovedsæde i Silkeborg samt lokationer i blandt andet Aarhus, Aalborg,
Esbjerg og København.

Gem job

Norlys Holding A/S
Publiceret: 19. april 2021

Arbejdssted

Location Silkeborg