En­ter­pri­sear­ki­tekt


Vil du arbejde med IT-arkitektur på strategisk niveau? Har du fuldstændig styr på de nuværende og fremtidens teknologier indenfor f.eks. Cloud og platforme?

SEGES søger lige nu en Enterprisearkitekt til en nyoprettet stilling. Du skal bidrage til at skabe fremtidens digitale løsninger til et helt erhverv indenfor klima, bæredygtighed og ressourceudnyttelse.

Om jobbet:

Som vores Enterprisearkitekt fastsætter du de strategiske rammer og definerer arkitekturen for SEGES Digitals samlede portefølje af produkter og services til landbrug og fødevaresektoren. Denne omfatter leverancer indenfor økonomi- og produktionsoptimeringsløsninger.

Du inspirerer til nye arkitekturløsninger ved at arbejde med de nyeste trends og teknologier indenfor infrastruktur og applikationer - og understøtter derigennem vores vision om at ‘SEGES skal være den foretrukne partner for digital forretningsudvikling af den danske landbrugs- og fødevareklynge’!

Du får ansvaret for at sikre at vi definerer og når vores strategisk arkitekturmål.

Du sætter retningen for hvilke cloud platforme, teknologier og softwareløsninger vi bringer i anvendelse. Du vil også bidrage til at sætte retningen for vores data governance.

Det er vigtigt at du i tæt samarbejde med SEGES Digitals gruppe af arkitekter og andre relevante kolleger sikrer at de strategiske arkitekturbeslutninger forankres på tværs af flere forskellige forretningsområder, systemer og leverandører med hver sine interessenter og ejerkredse.

Du sætter arkitektur på dagsordenen og er arkitekternes faglige talerør i ledelsesgruppen.

Endelig er det vigtigt, at du ønsker at være med til at brande SEGES Digital som en spændende teknologiarbejdsplads, f.eks. ved deltagelse i konferencer, netværksmøder, podcasts, blogs m.v.

Rollen som Enterprisearkitekt indeholder ikke personaleansvar. Du bliver en del af den samlede ledelsesgruppe sammen med Forretningschefer og Kompetenceledere, som har det formelle forretnings- og medarbejderansvar i SEGES Digital.

Du vil få direkte reference til en Business Owner (afdelingschef).

Din profil:

  • Du har solid erfaring med IT-arkitektur på både operationelt, taktisk og strategisk niveau, gerne fra IT-branchen eller fra en større virksomhed
  • Du har stort kendskab til de største Cloud- og platformsteknologier, herunder Azure
  • Det er en fordel hvis du har erfaring med (og meget gerne er certificeret i) TOGAF (The Open Group for Architecture Framework)
  • Du kan formidle komplekse og tekniske arkitekturanbefalinger i et “kommercielt sprog” til forretningsledelse og beslutningstagere, både i og udenfor SEGES Digital
  • Du har kendskab til SAFe udviklingsprincipper og agile ledelsesprincipper
  • Du interesserer dig for forretningen, værdiskabelsen overfor kunderne og du kan agere i et omfattende interessentlandskab
  • Du er en åben person med gode kommunikationsevner og gerne med et eksisterende netværk i branchen
  • Det er en fordel, men ikke et krav, at have kendskab til landbrugs- og fødevareerhvervet

Om os:

SEGES Digital er et forretningsområde i SEGES, landbrugets innovations- og udviklingshus (under Landbrug & Fødevarer) med ca. 170 medarbejdere og en omsætning på ca. 200 MDKK. Vi udvikler digitale værktøjer og løsninger til et helt erhverv, særligt indenfor planteproduktion, økonomi og kvæg. Hos SEGES kobler vi høj agrofaglig viden med IT-udvikling i høj klasse, hvilket er én af de ting som gør os unikke. Vi arbejder med agile udviklingsprincipper, inspireret af SAFe, som blev implementeret i efteråret 2018. 

Søg jobbet

Du bedes sende ansøgning og CV ved at klikke på knappen "Søg jobbet her". For yderligere oplysninger om stillingen kontakt Business Owner Casper Tribler, tlf. 2466 1325 E-mail: CTRI@seges.dk. Ansættelsessamtaler gennemføres løbende og tiltrædelse ønskes hurtigst muligt.

Det danske fødevareerhverv har en vision om at være klimaneutralt i 2050. Sammen med vores medlemmer fra landbruget, fødevare- og agroindustrien, vil vi vise, at der findes en økonomisk bæredygtig vej til en klimaneutral fødevareproduktion. Som repræsentant for hele fødevareklyngen med 186.000 beskæftigede og en eksport på 166 milliarder, repræsenterer vi en værdikæde med tyngde og vilje til at finde løsninger på verdens klimaudfordringer i tæt samspil med resten af DanmarkLæs mere på www.lf.dk.

Mød nogle af vores medarbejdere her.

Gem job

SEGES
Publiceret: 23. april 2021

Arbejdssted

Location Aarhus