Softwa­re­ud­vik­ler


”Sammen gør vi forsikring overflødig” er LB Forsikrings (nye) purpose – bl.a. i erkendelse af, at det egentlig aldrig har været vores formål at sælge forsikringer, men derimod at sikre vores medlemmer. Og vi mener, at vi på baggrund af nye banebrydende teknologier, data, spændende samarbejder med eksterne partnere og gode idéer i fællesskab med vores medlemmer i fremtiden kan forhindre, at skaderne overhovedet sker. Og som medlemsejet virksomhed tror vi på, at vi har det bedste fundament for at gøre vores purpose til virkelighed.

Som Softwareudvikler hos LB Forsikring bliver du del af en virksomhed, som har et stærkt værdisæt, der bygger på fællesskab og åbenhed. Vi tilbyder opgaver og projekter, der optimerer og digitaliserer vores forretning, og her har du mulighed for at tage ansvar og bruge din faglighed og energi til at føre os ind i en fremtid, hvor vores medlemmer stiller andre og markant større krav til os som forsikringsfællesskab.

Du skal være med til at skabe dybere teknisk indsigt i vores kernesystem

Vi skal i LB Forsikring over den kommende periode skabe yderligere indsigt i vores kernesystem IDIT og dets integrationer til vores øvrige systemlandskab, således at vi kan få det bedst mulige afsæt for de mange nye tekniske og forretningsmæssige tiltag, som vi pt. er gået i gang med.

Til dette søger vi et par profiler, som har lyst til at lære fremtidens standard forsikringsadministrationssystem IDIT at kende helt indefra og være med til at guide os i at få den rette balance mellem in-house og ekstern udvikling samt at indgå som aktiv deltager i design og udvikling af løsningen til vores medlemmers fordel.
Du vil komme til at indgå i et centralt team, som har til opgave at skabe de bedste rammer for vores videre udvikling, og som vil komme til at arbejde tæt sammen med de øvrige systemansvarlige.

Softwareudvikler med nysgerrig og analyserende tilgang og erfaring med større IT-administrationssystemer

Vi forventer, at du har en relevant uddannelsesmæssig baggrund, og så forestiller vi os, at du har erfaring med implementering af større IT-systemer, eller at du har bidraget som udvikler på de delsystemer, der har skulle integrere sådan et. Det er en fordel, hvis du har erfaring hermed fra et forsikrings- eller pensionsselskab.

Det er også en fordel, hvis du har kendskab til IDIT i forvejen, men det er absolut ikke et krav, da træning og undervisning i systemet kommer til at indgå som en del af din onboarding. IDIT er bygget på platformen Java, så har du ikke erfaring med denne platform vil det være en fordel, hvis du har kendskab og erfaring med Java.

Som person er du struktureret, analytisk og nysgerrig. Du evner at analysere en teknisk problemstilling, ser på den med nye undersøgende øjne og evner at sætte den i rigtig teknisk kontekst.

Medlemsejet virksomhed med rigtig godt omdømme

LB Forsikring er Danmarks 3. største privatforsikringsselskab, og vi er samtidig medlemsejede, hvilket præger alt vi gør. Vi har meget høj loyalitet og tilfredshed blandt vores medlemmer samt et virkelig godt omdømme – både som virksomhed og arbejdsplads.

Vi bor i et topmoderniseret domicil på Amerika Plads på Østerbro, mellem Østerport og Nordhavn tæt på tog og metro og anden offentlig transport.

Send os din ansøgning eller ring, hvis du vil vide mere

Hvis du synes, jobbet lyder spændende og ønsker mere information, er du velkommen til at kontakte afdelingschef Nicki L. Møller på tlf. 33 48 53 00 eller HR Konsulent Anne Marie Floor Kogsbøll på tlf. 31 42 35 58. Vi gør opmærksom på, at der anvendes test som del af rekrutteringsprocessen.

Frist: 11-04-2021.

Stillingen er omfattet af et særligt krav i LB Forsikring om, at medarbejderen ikke er pålagt straffeansvar for overtrædelse af straffeloven, den finansielle lovgivning eller anden relevant lovgivning, hvis overtrædelsen indebærer risiko for, at medarbejderen ikke kan varetage stillingen på betryggende måde. Før ansættelse kan ske vil du derfor blive bedt om at fremvise en ren straffeattest.

Vi glæder os til at høre fra dig!


Om os

LB Forsikring er et medlemsejet forsikringsselskab med næsten 140 års erfaring. Vi er Danmarks 3. største forsikringsselskab på det private marked, har næsten 400.000 medlemmer og består af forsikrings-grupperne:

Lærerstandens Brandforsikring - for lærere, pædagoger og andre i undervisningssektoren
Bauta Forsikring - for sygeplejersker, læger og andre personalegrupper i sundhedssektoren
Runa Forsikring - for medlemmer af udvalgte faglige foreninger
LB Forsikring til PFA - for kunder i PFA

Omdrejningspunktet for os er vores medlemmer og at drive en god forretning for dem. Vi har et højt image i branchen, tilfredse og loyale medlemmer og produkter der igen og igen er kåret bedst i test af Forbrugerrådets blad Tænk Penge
Læs mere om os på www.lbforsikring.dk.

Gem job

LB Forsikring
Publiceret: 23. marts 2021

Arbejdssted

Location København

Job hos virksomheden