Teknisk Product Owner/Subject Matter Expert


”Sammen gør vi forsikring overflødig” er LB Forsikrings (nye) purpose – bl.a. i erkendelse af, at det egentlig aldrig har været vores formål at sælge forsikringer, men derimod at sikre vores medlemmer. Og vi mener, at vi på baggrund af nye banebrydende teknologier, data, spændende samarbejder med eksterne partnere og gode idéer i fællesskab med vores medlemmer i fremtiden kan forhindre, at skaderne overhovedet sker. Og som medlemsejet virksomhed tror vi på, at vi har det bedste fundament for at gøre vores purpose til virkelighed.

Som Teknisk PO/SME hos LB Forsikring bliver du del af en virksomhed, som har et stærkt værdisæt, der bygger på fællesskab og åbenhed. Vi tilbyder opgaver og projekter, der optimerer og digitaliserer vores forretning til glæde for vores medlemmer, og her har du mulighed for at tage ansvar og bruge din faglighed og energi til at føre os ind i en fremtid, hvor vores medlemmer stiller andre og markant større krav til os som forsikringsfællesskab.

Du skal agere bindeled mellem IT-system og forretning

Vi søger 2 Tekniske PO’er/SME’er, der evner og har lyst til at agere bindeled mellem forretning og vores udviklere, og som skal sikre den daglige alignment imellem disse. Du får en bred kontaktflade, da du kommer til at agere i krydsfeltet mellem forretning, vores interne udvikling og vores eksterne udvikling, som er Sapiens (israelsk baseret kernesystemsleverandør).

Du skal være med til at drive, styre og influere retningen via vores primære digitale platforme, og du skal være med til at påvirke rammerne såvel som turde tage ansvar i fællesskab med relevante forretningsområder.

Du bliver en del af et relativt nyt team, som har ansvar for at sikre, at afstanden mellem forretningsværdi og udvikling formindskes. Teamet skal tillige være med til at realisere gevinster fra kernesystemsudskiftning og deraf levere agilitet til forretningen med udgangspunkt i en moderne IT-platform – og så får du selvfølgelig også markedets bedste kolleger.

Du har forståelse for komplekse IT-systemer fra et organisatorisk perspektiv

Vi forventer, at du kommer med en relevant uddannelsesmæssig baggrund, og at du har solid erfaring med forsikringsforretningen samt de overordnede processer, der eksisterer heri. Ideelt set har du erfaring fra en stilling som fx PO/SME, konsulent eller tilsvarende indenfor forsikringsbranchen, hvor ejerskab eller dybere tekniskindsigt i dele af forretningssystemerne synes naturligt. Det er en absolut fordel, hvis du har kendskab til IDIT, men har du ikke det, så skal vi nok få dig hurtigt up to speed med relevant uddannelsesforløb.

Du har erfaring med og lyst til at arbejde i et agilt setup, hvor du agerer naturligt, proaktivt og styrende i et setup, hvor mange interessenter skal involveres, og beslutninger skal træffes dag til dag.

Som person er du nysgerrig og proaktiv, og du er hurtigt i stand til at tilegne dig viden og forstå detaljerne. Herudover er du struktureret, og du har en evne til at forstå processer i et stort kernesystem samt deres indvirkning på hinanden. Endelig er du en stærk kommunikator, og du er dygtig til at interagere med mennesker og skabe relationer på tværs af nationaliteter og lokationer.

Medlemsejet virksomhed med rigtig godt omdømme

LB Forsikring er Danmarks 3. største privatforsikringsselskab, og vi er samtidig medlemsejede, hvilket præger alt vi gør. Vi har meget høj loyalitet og tilfredshed blandt vores medlemmer samt et virkelig godt omdømme – både som virksomhed og arbejdsplads.

Vi bor i et topmoderniseret domicil på Amerika Plads på Østerbro, mellem Østerport og Nordhavn tæt på tog og metro og anden offentlig transport.

Send os din ansøgning eller ring, hvis du vil vide mere

Hvis du synes, jobbet lyder spændende og ønsker mere information, er du velkommen til at kontakte afdelingschef Nicki L. Møller på tlf. 33 48 53 00 eller HR Konsulent Anne Marie Floor Kogsbøll på tlf. 31 42 35 58. Vi gør opmærksom på, at der anvendes test som del af rekrutteringsprocessen.

Frist:11-04-2021.

Stillingen er omfattet af et særligt krav i LB Forsikring om, at medarbejderen ikke er pålagt straffeansvar for overtrædelse af straffeloven, den finansielle lovgivning eller anden relevant lovgivning, hvis overtrædelsen indebærer risiko for, at medarbejderen ikke kan varetage stillingen på betryggende måde. Før ansættelse kan ske vil du derfor blive bedt om at fremvise en ren straffeattest.

Vi glæder os til at høre fra dig!


Om os

LB Forsikring er et medlemsejet forsikringsselskab med næsten 140 års erfaring. Vi er Danmarks 3. største forsikringsselskab på det private marked, har næsten 400.000 medlemmer og består af forsikrings-grupperne:

Lærerstandens Brandforsikring - for lærere, pædagoger og andre i undervisningssektoren
Bauta Forsikring - for sygeplejersker, læger og andre personalegrupper i sundhedssektoren
Runa Forsikring - for medlemmer af udvalgte faglige foreninger
LB Forsikring til PFA - for kunder i PFA

Omdrejningspunktet for os er vores medlemmer og at drive en god forretning for dem. Vi har et højt image i branchen, tilfredse og loyale medlemmer og produkter der igen og igen er kåret bedst i test af Forbrugerrådets blad Tænk Penge
Læs mere om os på www.lbforsikring.dk.

Gem job

LB Forsikring
Publiceret: 23. marts 2021

Arbejdssted

Location København

Job hos virksomheden