Di­gi­ta­li­se­rings­sty­rel­sen søger for­ret­nings- og it-arkitekt til at skabe digital sam­men­hæng i den of­fent­li­ge sektor

Vil du være vores nye brobygger mellem forretning og it samt bidrage til skabe sammenhæng på tværs af it-systemer, organisatoriske skel og landegrænser? Vi søger en ny kollega med flair for arkitektur og data, som vil være med til at bringe Danmark videre på den digitale dagsorden.

Om stillingen

Du bliver en del af Digitaliseringsstyrelsens Center for teknologi og data. Centret har blandt andet ansvar for den fællesoffentlige digitale arkitektur (FDA), der sætter rammerne for, hvordan den offentlige sektor sikkert og forsvarligt skal anvende data og ny teknologi til at fornye den offentlige service.

Fælles arkitektur, standarder og infrastruktur er grundlaget for digital sammenhæng i den offentlige sektor. Vi arbejder blandt andet med at udvikle fælles referencearkitekturer, danske profileringer af internationale standarder, vejledning i anvendelse af cloud-services og foranalyser til fælles infrastrukturløsninger. Arkitekturprodukterne danner rammen for vores arbejde med rådgivning og review af de fællesoffentlige digitaliseringsprojekter og større statslige it-projekter.

Dine opgaver vil være varierende og kan blandt andet omfatte:

  • udvikling af den fællesoffentlige digitale arkitektur i tæt samarbejde med kommuner, regioner og andre statslige myndigheder
  • kommunikation til forskellige målgrupper via web, netværksmøder og konferencer o.l.
  • rådgivning til store offentlige digitaliseringsprojekter om vores portefølje af arkitekturprodukter
  • arkitektur-review af myndigheders projekter om data og ny teknologi
  • tæt samarbejde med projektledere, udviklere og dataarkitekter om Digitaliseringsstyrelsens brede opgaveportefølje.

Om dig

Du kan have få eller flere års erfaring – vigtigst er det, at du er bidt af arbejdet med it, digitalisering og data og har et stærkt flair for arkitekturtænkning.

Vi drømmer om, at du som arkitekt:

  • har erfaring med at oversætte forretningsbehov til arkitektur og krav
  • har indsigt i at arbejde metodisk med forretnings- og it-arkitektur både på entreprise- og løsningsniveau
  • gerne kendskab til agil udvikling, DevOps og cloud
  • får energi af at hjælpe kollegaer og projekter frem til de bedste løsninger gennem pragmatisk og pædagogisk formidling både mundtligt og skriftligt
  • kan formidle fagligt komplekst stof klart og kortfattet til både generalister og specialister
  • har en akademisk uddannelse på kandidatniveau
  • har gerne erfaring fra en offentlig eller politisk styret organisation.

Erfaring med fællesoffentligt arkitektur- og standardiseringsarbejde er en fordel, men ikke et krav.

Om os

I Center for teknologi og data vil du være med til at skabe en mere sammenhængende offentlig sektor gennem bedre rammer for deling og genbrug af data og nye teknologiske muligheder. Du vil få en bred indsigt i det digitale maskinrum i en styrelse, der er en del af Finansministeriets koncern. Derudover vil du få fantastiske kolleger og blive en del af et dynamisk miljø, hvor vi lægger vægt på, at trivsel og høj performance går hånd i hånd.

I Digitaliseringsstyrelsen er vi ca. 300 medarbejdere, som hver dag går forrest i arbejdet for et mere digitalt offentligt Danmark med borgere og virksomheders behov i centrum. Vi sætter barren højt og har et klart fokus på din trivsel og kompetence- og karriereudvikling.

Ansættelsesvilkår

Du ansættes efter gældende overenskomst med mulighed for individuel forhandling alt efter kvalifikationer.

Ansættelsesområdet er Finansministeriet med tilhørende institutioner, pt. Finansministeriets departement, Økonomistyrelsen, Digitaliseringsstyrelsen, Statens It og Statens Administration.

Flere oplysninger

Hvis du vil vide mere om stillingen er du velkommen til at kontakte kontorchef Christian Plaschke, tlf. 41 78 60 72 eller chrpl@digst.dk, eller chefkonsulent Michael Bang Kjeldgaard, tlf. 51 23 42 54 eller mbkje@digst.dk.

Ansøgning

Vi ser frem til at modtage din ansøgning med CV, eksamenspapirer og eventuelle bilag. Du søger via knappen ”Søg stillingen” senest den 18. april 2021.

Vi forventer at holde 1. samtaler i uge 17 og håber at kunne byde vores nye kollega velkommen den 1. august 2021.

I Digitaliseringsstyrelsen opfordrer vi alle interesserede uanset alder, køn, religion, handicap eller etnisk tilhørsforhold til at søge stillingen.


Hverdagen er digital

Vores medarbejdere går hver dag på arbejde for at gøre en forskel for den enkelte dansker. Vi skaber digitale relationer mellem borgere, virksomheder og det offentlige med klare resultater.

Digitalisering er et stærkt og afprøvet redskab, som kræver nytænkning, dialog og mod - samt et stærkt samarbejde mellem staten, kommunerne og regionerne. Digitaliseringsstyrelsen står i spidsen for, at denne store omstilling lykkes.

Gem job

Digitaliseringsstyrelsen
Publiceret: 23. marts 2021

Arbejdssted

Location København