Solution Manager med styr på teknik og re­la­tio­ner


Du kender sikkert vores firmanavn og vores produkter, men ved du også, at Danske Spil er til glæde og til gavn for hele Danmark? Vi bidrager hvert år til gode økonomiske rammer i dansk idræts- og foreningsliv. Hver en krone vi har i overskud, går tilbage til det danske samfund. Danske Spil er markedsleder på det danske marked, men vi er i liga med de store internationale spiludbydere. Konkurrencen er benhård, og vi har derfor brug for dine kompetencer. Lige nu søger vi en Solution Manager – vil du med på holdet?

Ambitiøst Vendor & Solution Manager team i et internationalt multisourcing-miljø.

Vores team agerer som beskrevet i et ambitiøst og stort multisourcing-miljø med mange, især internationale, leverandører. Det kræver et stærkt og kompetent team at styre leverandørerne og sikre høj kvalitet i samarbejdet og leverancerne. Du bliver en del af en afdeling på 9 personer som dækker vendor-, solution- og contract management. Teamet består af både erfarne medarbejdere samt nye talenter hentet udefra. Vi er et centralt placeret team, der altid spiller en vigtig rolle for at sikre bedst mulige rammer for samarbejde og forretning.

I Danske Spil har vi et konstant fokus på at sikre forbedrede spiloplevelser for vores kunder og dette sker ofte i et komplekst samspil mellem interne og eksterne leverandører. Den udvikling skal du som Solution Manager bidrage til gennem et tæt og stærkt samarbejde med den interne forretning og de eksterne leverandører.

Dig og dine opgaver

Som person er du selvkørende og kan hurtigt levere forretningsmæssig værdi ud fra din gode forståelse af krav, muligheder og begrænsninger. Du er udadvendt og god til at opbygge relationer både internt og eksternt. Samtidig har du en analytisk side, der gør dig i stand til at forstå komplekse tekniske problemstillinger således at du nemt kan oversætte forretningsønsker til teknik. Du har selvstændigt drive, men er også en holdspiller, der spiller andre gode og sikrer at alle er med ombord.

Du har erfaring med at koordinere IT-leverancer med mange interessenter og du har eksempelvis arbejdet som IT-projektleder, Scrum Master, Test Manager eller Solution Manager indenfor IT eller apps. Vi leder efter dig som:

  • Har erfaring fra samarbejde med nationale og internationale leverandører
  • Evner til at oversætte mellem teknik og forretning
  • Har god og bred teknisk indsigt
  • Kan koordinere IT-leverancer
  • Analyserer og forstår komplekse produkter og processer
  • Har dansk og engelsk som dit naturlige arbejdssprog
  • Bruger dit gode humør til at skabe relationer.

Du kommer til at arbejde med at forbedre flere af vores spil. Du vil få en central teknisk og koordinerende rolle i alle leverancer, store som små. Du vil være go-to-person nummer 1, hvis der er noget som driller eller når noget skal testes, undersøges eller vurderes. Det betyder, at både dine tekniske evner, dine relationsmæssige kompetencer samt dine evner som IT-projektleder og sikkert også din erfaring med produkt- eller forretningsudvikling, skal i spil.

Du vil især komme til at arbejde med vores liberaliserede og konkurrenceudsatte spil, eks. Sportsspil, Casino og Poker. Alle er områder præget af vækst og hyppig forandring, som kræver et overblik og struktur. Af andre opgaver kan nævnes:

  • Være teknisk bindeled mellem forretning, leverandører og IT i tæt samarbejde med Vendor Managers
  • Få forretningens krav, de teknologiske muligheder og leverandørernes evner til at mødes i gode løsninger
  • Koordinere, teste og kvalitetssikre alle løbende leverancer og produktopgraderinger
  • Indgå i task force til hurtig udredning af fejl
  • Vedligeholde gode relationer til leverandørerne, i særdeleshed til de tekniske afdelinger
  • Indgå og supportere projektleverancer for dine spilvertikaler

Vil du gøre karriere hos os

Du starter ansøgningsprocessen ved at klikke på ”Søg jobbet her”. Send din ansøgning, så vi har den senest den 23. maj 2021. Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Head of Vendor Management, Uffe David, på tlf. 2087 7899. Såfremt du har spørgsmål til rekrutteringsprocessen, er du velkommen til at kontakte HR Business Partner, Sarah Kirstine Andersen på skan@danskespil.dk.


Om Danske Spil

Danske Spil er danskernes foretrukne spiludbyder. Hver uge har vi mere end 1,1 million danskere, som spiller hos os enten online eller via en af vores 3.900 forhandlere. I 2019 leverede vi 2,9 milliarder kroner tilbage til samfundet. Men vi er ikke kun sat i verden for at sikre penge til samfundet. For i Danske Spil er vi 450 medarbejdere, der med et stærkt etisk kompas arbejder for at begrænse ludomani, hvidvask og matchfixing, så spil kan være ansvarlig underholdning. I Danske Spil er vi ét hold, fordi vi mener, at det er nemmere at vinde sammen end hver for sig. Du vil opleve en arbejdsplads, hvor der ikke er langt fra idé til handling, og derfor er to dage aldrig ens. Vi har vores egen sportsforening, som har eksisteret i mere end 30 år, men bare rolig, du behøver ikke være verdensmester i fodbold eller atletik – det vigtigste er, at du er dit ansvar og indsats bevidst. I sidste ende er det nemlig alle os i Danske Spil, som skal sikre, at vi er til glæde og gavn for hele Danmark. 

Gem job

Danske Spil A/S
Publiceret: 19. april 2021

Arbejdssted

Location Brøndby