Teamleder til team De­cen­tralt Netværk


Vil du være én af vores nøgleprofiler, der skal varetage driften af netværk hos Statens It’s kunder på mere end 500 lokationer. Så læs endelig videre.

I vores hovedsæde i Ballerup skaber Statens It fundamentet for den videre digitalisering af staten. Vi er en attraktiv it-arbejdsplads for dem, der gerne vil arbejde med en stor og kompleks it-installation med muligheder for specialisering og bred faglig udvikling. Statens It driver it-omkostninger ned ved at samle driften af mange ministeriers it, og vi høster stordriftsfordele ved at sammenlægge og standardisere systemer. Vi har således ansvaret for at drive en effektiv it-understøttelse og sikre en høj og ensartet it-service på tværs af staten. Hovedopgaverne omfatter drift, support, udvikling og harmonisering af it i staten.

Om stillingen

Du vil blive en del af ledelsesgruppen i Infrastruktur & Datecenter med selvstændigt ansvar for driften af Decentralt Netværk hos Statens It’s kunder. Du indgår i et lille tæt ledelsesteam, hvor vi tilsammen sikrer fundamentet for de services, som Statens It tilbyder sine kunder.

Team Decentralt Netværk består lige nu af 12 medarbejdere og konsulenter og er en del af Infrastruktur & Datacenter med godt 60 medarbejdere. Det overordnede formål for teamet er at bidrage til sikker, stabil og effektiv drift for Statens It’s ca. 28.000 brugere fordelt på mere end 500 lokationer.

Dine opgaver vil omfatte:

  • Ledelse af faglige opgaver i Team Decentralt Netværk
  • Personaleledelse af fagspecialister
  • Leverandørkontakter
  • Prioritering og styring af opgaveporteføljen
  • Udarbejde roadmaps, kapacitetsplaner, uddannelsesplaner m.v.
  • Sparring med øvrige teamledere i området
  • Budgetter og løbende økonomiopfølgning
  • Tæt samarbejde med Team Core & Firewall.

Om dig

Vi forventer, at du kan sætte kryds ved flere af nedenstående punkter:

  • Erfaring fra lignende stilling
  • Kendskab til etablering og vedligehold af decentrale netværk
  • Ledelse af fagspecialister og personaleledelse generelt
  • Rolig i kritiske situationer
  • Tænker proaktivt og løsningsorienteret.

Du skal besidde gode lederegenskaber – både i rollen som faglig leder og som personaleleder.
Det er her vigtigt, at du også kan rådgive medarbejdere med tungere tekniske arbejdsopgaver.

Du har en god forståelse af opgaverne i dit team og kan indgå i dialogen om løsning og prioritering af opgaverne i dagligdagen.

Om os

Vi kan tilbyde dig et godt arbejdsmiljø, der er præget af en uformel tone, godt kollegaskab og et højt fagligt ambitionsniveau. Vi har et stort og systematisk fokus på vores samlede, såvel som den enkeltes, faglige udvikling og performance.

I stillingen vil du yderligere have mulighed for at være med til at præge udviklingen på it-området på tværs af statens mange institutioner.

Løn- og ansættelsesvilkår

Du ansættes efter gældende overenskomst med mulighed for individuel forhandling alt efter kvalifikationer.

Ved ansættelsen skal du fremvise en straffeattest. Det er en forudsætning for din ansættelse, at du kan opnå en sikkerhedsgodkendelse via PET graden HEMMELIG.

Ansættelsesområdet er Finansministeriet med tilhørende institutioner, p.t. Finansministeriets departement, Digitaliseringsstyrelsen, Statens Administration, Statens It og Økonomistyrelsen.

Yderligere oplysninger

Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte områdechef Peder Wiese på tlf. 7231 1093.

Ansøgning

Hvis stillingen har din interesse, så klik på ”Søg jobbet her” og send din ansøgning med CV, eksamenspapirer og eventuelle bilag. Vi skal modtage din ansøgning senest onsdag den 14. april 2021.

Vi behandler ansøgningerne og indkalder kandidater til samtale løbende, så send meget gerne din ansøgning allerede i dag.

Alle interesserede uanset alder, køn, religion, etnisk tilhørsforhold eller handicap opfordres til at søge stillingen.

Gem job

Statens It
Publiceret: 25. marts 2021

Arbejdssted

Location Ballerup