Af­de­lings­le­der med fokus på digital om­stil­ling til Vej­di­rek­to­ra­tet


Er du klar til at sætte turbo på den digitale omstilling i Vejdirektoratet? Har du erfaring med ledelse af dygtige specialister? Så har vi en stilling til dig.

I Vejdirektoratets Digitalisering og IT-område arbejder vi målrettet med en omstilling fra at have fokus på drift af IT til at have fokus på at sætte retningen for den fortsatte digitalisering af Vejdirektoratets kerneopgaver, og det er her, vi har brug for dig.

Du kommer til at have det faglige og personalemæssige ledelsesansvar for ca. 20 medarbejdere, og sammen skal I bidrage til at realisere en gennemgribende digitalisering af en række områder såsom: Digitalt anlæg, predictive maintenance, bedre udnyttelse af vejnettet ved øget digitalisering, automatisering af arbejdsgange samt styrkelse af vores dataanalyse og dataarkitektur.

Vi søger dig, der har en solid it-forståelse, og som har lysten til at skabe en effektiv IT-organisation i samarbejde med dine dygtige medarbejdere”, fortæller områdechef Hanne Sommerfelt.

Transformation af teknologiske platforme og processtyring

Som vores nye afdelingsleder vil du stå i spidsen for en spændende transformation af måden, hvorpå vi forvalter den samlede systemportefølje. Centrale temaer for denne transformation er fornyelse af de teknologiske platforme med fokus på standardisering, styrkelse af metode- og processer i relation til applikation management og et vedvarende strategisk fokus på den samlede systemportefølje.

Du vil få det overordnede ansvar for samarbejdet med vores forskellige leverandører, som varetager vores udviklings- og vedligeholdelsesopgaver.

Solid IT-faglig indsigt og ledelse med empati

”Som vores nye afdelingsleder har du lyst til både at lede og udvikle dine medarbejdere. Du har empati, og du sætter en ære i at understøtte dine medarbejdere i deres opgaveløsning”, afslutter områdechef Hanne Sommerfelt.

Du har praktisk erfaring med digitalisering og IT i en større organisation enten fra den private eller offentlige sektor.

Herudover har du solid IT-faglig indsigt og en længerevarende uddannelse inden for IT. Kendskab til SAP, samt metoder til og kvalitetssikring af fagsystemudvikling og produkter vil være en fordel.

Som leder sætter du en klar retning for din afdeling, og du har den nødvendige empati for at kunne understøtte dine medarbejdere i det daglige. Du kan guide og understøtte medarbejderne i deres opgaveløsning, du er velorganiseret og kan håndtere mange opgaver med deadlines.

Som afdelingsleder i Vejdirektoratet er der plads til både faglig og personlig udvikling. Vi sætter pris på et uformelt miljø, hvor vi giver hinanden mulighed for at tilrettelægge en arbejdsdag, der kan være travl, men stadig giver tid og plads til familie.

Du kommer til at referere til områdechefen for Digitalisering og IT, og du vil indgå i ledelsesgruppen.

Dine løn- og ansættelsesvilkår

Du ansættes med titel som afdelingsleder og lønplaceres som ”chefkonsulent med personaleansvar.” Ansættelse sker på overenskomstvilkår og med mulighed for forhandling af tillæg afhængig af kvalifikationer. Du vil være omfattet af præstationsløn samt cheftidsaftale.

Dit ansættelsesområde vil være Transportministeriet med de til enhver tid tilhørende institutioner. Tjenestested er Vejdirektoratet, hvor du ansættes på adressen Guldalderen 12, 2640 Hedehusene (Fløng).

Læs mere

Vil du vide mere om Vejdirektoratet kan du læse mere om vores opgaver og medarbejdere på www.vejdirektoratet.dk.

Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte områdechef for Digitalisering og IT Hanne Sommerfelt på haso@vd.dk eller 7244 7011.

Er du interesseret?

Send din ansøgning senest den 21. april 2021. Vi forventer at afholde 1. samtaler i uge 17 og 2. samtaler i uge 18, 2021. Der vil indgå test i rekrutteringsprocessen.

Søg stillingen ved at trykke på linket ”Søg jobbet her” nederst på siden. Vedhæft ansøgning, cv, eksamenspapirer og andre relevante dokumenter.

Gem job

Vejdirektoratet
Publiceret: 26. marts 2021

Arbejdssted

Location Fløng