SAP Senior Con­sul­tant

Vil du være med til at skabe fremtidens SAP-løsninger inden for Order to Cash i S/4HANA og ECC? Motiveres du af at skabe reel værdi hos spændende kunder? Så er du måske vores nye SAP Order to Cash konsulent.

Hos KMD er vores SAP-konsulenter og Business Specialister landets førende, når det handler om at omsætte komplekse forretningsprocesser til enkle og effektive it-løsninger. KMD har gennem mere end 20 års arbejde med SAP skabt Danmarks største SAP-hus. Med vores unikke erfaring har vi opbygget en førende position inden for de nyeste SAP-teknologier.

KMD har i de senere år gennemført flere konverteringer til S/4HANA og har stået for implementeringen af større ERP-løsninger på S/4HANA. KMD har i mange år leveret løsninger på SAP-platformen til kommunerne i Danmark, men vi har også leveret SAP-løsninger til den private sektor samt rådgivet større private virksomheder i Danmark om implementering af alle aspekter af en SAP-løsning. KMD har en stærk gruppe af SAP-konsulenter, som vi nu ønsker at udbygge med en erfaren SAP-konsulent inden for salg- og distributionsområdet.

Vi leder efter en SAP senior konsulent med flere års erfaring inden for salgsområdet i SAP. Det forventes, at du kan udvise selvstændighed og har en god forretningsforståelse. Ligeledes er det vigtigt, at du kan påvise at have arbejdet med flere forskellige implementeringer. Vi søger en erfaren konsulent med godt kendskab til salg, intern handel, ressourcerelateret fakturering og naturligvis integration til finansområdet. 

Om jobbet

Du vil indgå som en vigtig del af KMDs SAP Division, som er en udviklings- og konsulentenhed. Enheden tæller omkring 200 SAP-specialister fordelt på fire danske lokationer samt kollegaer i vores afdeling i Warszawa. Vores opgaveportefølje er bred og dækker både udvikling af egne produkter, projektleverancer, application management og rendyrket konsulentarbejde.

Jobbet som SAP senior konsulent giver dig en spændende hverdag med kunden i fokus, og med mange muligheder for at dygtiggøre dig fagligt og personligt.

Vi leder efter en profil, der kan være med til at sætte en retning for vores kunders fremtidige løsningssetup inden for de ovenstående områder samt være en stærk spiller i forhold til udvikling af det samlede logistikteam.

Dine opgaver kan spænde fra deltagelse i salgsaktiviteter, via rådgivning af vores kunder, over fastlæggelse af løsningsdesign, til reelt implementeringsarbejde hos vores kunder.

Om dig

Vi søger en kollega, som qua sit faglige ståsted og sin brede erfaring, ønsker at arbejde som SAP senior konsulent samt har et naturligt talent for at se udviklingsmuligheder inden for området. Du vil arbejde med udgangspunkt i de seneste teknologier og løsninger, som SAP har lanceret inden for området. 

Du sikrer stor kundetilfredshed via dit drive og faglige engagement. Desuden trives du med at arbejde selvstændigt som konsulent, og kunderne oplever dig som en, der skaber værdi. Hertil kommer, at du er nysgerrig af natur og tager ansvar for dine opgaver og kunder. 

Stillingen kræver dokumenterede kompetencer inden for SAP Logistik, samt at du har en grundlæggende lyst til at lære nye SAP-områder at kende.

Det forventes at du er dansktalende, da du vil kommunikere direkte med vores kunder, men du skal ligeledes være i stand til kommunikere og skrive på engelsk ift. dokumentation m.m. 

Er du interesseret?

KMD er Danmarks største, sjoveste og mest seriøse legeplads for it-talenter. Vi er 1.000 it-specialister, der arbejder med Java, Microsoft, Mainframe, SAP, arkitektur, test og projektledelse. 

Hvis du vil vide mere, er du velkommen til at kontakte Senior Delivery Director Lise-Lotte Witt på +45 2510 4241.

Send os gerne din ansøgning allerede i dag – og ikke senere end 15. april 2021.

Om KMD

KMD er den største danskbaserede it-virksomhed som udvikler og leverer software, løsninger og IT-tjenester primært til Danmarks offentlige og finansielle sektor og med et voksende fodaftryk i den private sektor og i Norden.
Vores unikke domæneviden, pålidelighed og tilgang til sikkerhed og driftsstabilitet gør, at KMD i dag er en af de mest anerkendte og benyttede leverandører i den danske it-branche.

KMD’s løsninger er med til at effektivisere processer og skabe bedre service for kunder hver dag hele året rundt. Vores systemer håndterer eksempelvis udbetalinger af løn og sociale ydelser. I alt bliver det til cirka 400 mia. kroner om året, hvilket svarer til mere end 20 % af Danmarks BNP.

KMD-koncernen har en årlig omsætning på mere end fire milliarder danske kroner og har omkring 3.500 ansatte. KMD's hovedkontor er i Ballerup, men har også kontorer i Odense, Aarhus og Aalborg. Derudover har KMD også medarbejdere i Polen, og hos samarbejdspartner i Indien.

KMD er ejet af NEC - en global leder inden for integration af banebrydende IT og netværksteknologier, der gavner virksomheder og mennesker over hele verden. NEC beskæftiger mere end 100.000 mennesker globalt. KMD's størrelse betyder, at vi tilbyder en stor variation af faglige udfordringer og et unikt fagligt miljø. Med stor knowhow indenfor komplekse arbejdsområder og kompetente, ambitiøse og ikke mindst innovative medarbejdere står KMD over for en international rejse med NEC. I KMD forsøger vi ikke kun at leve op til vores kunders forventninger, men stræber mod at overstige dem.

I KMD forventningsafstemmer vi med vores medarbejdere gennem målaftaler og løbende dialog. Det bidrager til den gensidige tillid, det kræver for at give vores medarbejdere frihed under ansvar, fleksibilitet og plads til at være dem, de er. KMD er en virksomhed i forandring, hvor tempo, agilitet og ukendte parametre er hverdag.

Gem job

KMD A/S
Publiceret: 26. marts 2021

Arbejdssted

Location Ballerup, Aalborg, Aarhus eller Odense