Ser­vi­ceNow-løs­nings­ar­ki­tekt til Statens IT


I samarbejde med Statens IT søger Recruit IT en ServiceNow-løsningsarkitekt.

Har du arbejdet med ServiceNow gennem længere tid – og befinder du dig godt i en rolle, der ligger et sted mellem Business Analyst og Technical Lead, hvor kravindsamling og løsningsbeskrivelse er et vigtigt element? Hvis du samtidigt har lyst til at implementere løsningerne, så er du et rigtig godt bud på som ny kollega i Team Værktøjsunderstøttelse!

Statens It har gennem de seneste år investeret kraftigt i ServiceNow-platformen som den primære teknologiske værktøjsunderstøttelse for interne IT service management-processer. Roadmap’et for implementeringer af ny funktionalitet er omfattende, og den eksisterende backlog for ændringsønsker byder også på mange spændende og udviklende opgaver.

Om stillingen

Som ServiceNow-løsningsarkitekt får du et overordnet ansvar for kvalitet, konsistens og værdi af Statens It’s ServiceNow-løsning. I spændingsfeltet mellem forretning og udvikling vil du arbejde med at afdække krav og designe løsninger, så Statens It’s ServiceNow både leverer forretningsmæssig værdi og samtidigt tager hensyn til systemets robusthed på den lange bane.

Du bliver en del af Team Værktøjsunderstøttelse, der har ansvar for ServiceNow, Datavarehus og Robotics (UiPath). Dine opgaver ligger i ServiceNow-delen, der i dag tæller tre medarbejdere. Opgaverne er mange, og du vil både være involveret i større projekter og i mindre udviklingsopgaver. Du bliver en del af et team, der arbejder meget på tværs efter agile metoder. Der er højt til loftet og godt humør er et kendetegn for teamet.

Arbejdsopgaver

  • Indsamling og afstemning af krav med interne og eksterne interessenter
  • Foretage vurderinger af ændringsønsker, projekter, løsninger og muligheder, inkl. prototyping, estimering, design og overordnet planlægning
  • I et vist omfang udførende i udvikling- og implementering af løsningerne.
  • Udvikle og vejlede i løsningsmønstre og metoder I samarbejde med Technical Lead.

Om dig

Du kommer til at skulle bevæge dig på alle niveauer i Statens It’s organisation og blandt de kunder, der betjener sig af ServiceNow-løsningen. Du skal derfor være i stand til at skabe forståelse og samarbejde både teknisk og forretningsmæssigt. Desuden forestiller vi os, at:

  • Du har arbejdet med ServiceNow gennem flere år, hvor du har implementeret løsninger og arbejdet som ServiceNow-udvikler
  • Du har en solid forståelse af ServiceNow som platform i et komplekst miljø
  • Du har stor erfaring med integrationer og webservices
  • Du har god teknisk indsigt og et godt kendskab til it-infrastruktur og systemadministration
  • Du har erfaring med Service Management og ITIL
  • Uddannelsesmæssigt kan der være flere veje, men du har formentlig afsluttet en mellemlang eller lang it-uddannelse. Projektledererfaring vil være et plus
  • Du trives i et agilt miljø (Scrum/Kanban) og har fokus på brugervenlighed i løsningerne
  • Du er god til at skabe overblik og har gode samarbejdsevner samt godt humør

Statens It tilbyder

Du tilbydes et job i en åben, uformel og dynamisk organisation, præget af et meget højt fagligt niveau og med en uformel og fleksibel arbejdsform med dygtige og kompetente kolleger. Du vil få mulighed for at opnå unik erfaring og være med til at præge udviklingen på it-området på tværs af statens mange institutioner i et af Danmarks sikreste og mest komplekse it-miljøer.

Ansættelsesforhold

Du ansættes efter gældende overenskomst med mulighed for individuel forhandling alt efter kvalifikationer.

Det er en forudsætning for ansættelse, at du kan sikkerhedsgodkendes og efterfølgende kan opretholde sikkerhedsgodkendelsen i hele din ansættelsesperiode.

Ansøgningsfrist: 19. April 2021.

Kontaktperson

Claus Porse
cpo@recruit-it.dk
Mobil: +45 20 87 86 17

Gem job

Recruit IT ApS
Publiceret: 26. marts 2021

Arbejdssted

Location Ballerup