Udviklere søges til spændende ny­ud­vik­ling i Azure


Nu har du muligheden for at blive en del af en agil udviklingsorganisation, hvor opgaverne har stor betydning for samfundet - med direkte reference til den grønne omstilling! Energinet har gennem 10 år drevet en DataHub for det danske elmarked - med store datamængder i form af målerdata fra alle elmålere i Danmark. En ny DataHub er under udvikling for at lykkes med omstillingen til 100% grøn energi inden 2030. Den nye DataHub bliver bygget i Azure, og arkitekturen tager afsæt i Domain Driven Design.

Vi søger derfor flere udviklere med kompetencer inden for Azure, C#, .Net core, Python og TerraForm. Du kommer til at benytte produkter, som EventHub, EventGrid, Service Bus, Spark og Delta Lake, SQL server, Data Factory, API gateway etc.

Din arbejdsplads bliver på vores hovedkontor i Fredericia med mulighed for hjemmearbejde og stor fleksibilitet i forhold til at tilrettelægge dit arbejde.

En it-arbejdsplads med stort drive

En vigtig faktor for at nå vores målsætning om 100% grøn energi på blot 10 år er, at vi formår at udvikle og levere nye løsninger i højt tempo. Derfor har vi taget hul på den agile rejse med støtte i SAFe-rammeværket.

Du får din daglige gang i et af Energinets DevOps-teams. I teamet er vi gode til at hjælpe hinanden ved at dele viden gennem et godt samarbejde. Vi vægter også gode personlige relationer højt og lægger stor vægt på din trivsel. I teamet vil du opleve et mindset og en kultur, hvor vi brænder for at levere forretningsværdi gennem it-understøttelse og automatisering med høj kvalitet.

Vi samarbejder på daglig basis om at bygge kvalitet ind fra starten, da vi er disciplinerede omkring vores ”test-first approach”.

Din professionelle udvikling er vigtig for os, og vi arbejder derfor målrettet efter at skabe de bedste betingelser for personlig og faglig udvikling. Du bliver en del af en stor, agil it-organisation med ca. 200 medarbejdere og indgår i et dynamisk udviklingsområde, der har et stærkt fagligt miljø med ca. 100 udviklere, som omfatter såvel interne kolleger som sourcede konsulenter. Desuden arbejder vi tæt sammen med strategiske partnere – både i Danmark og i EU.

Vi tilbyder, udover en konkurrencedygtig løn, gode personaleforhold med bl.a. bonusordning, fleksibel hjemmearbejdsplads, fitness-faciliteter, en attraktiv forsikringspakke, multimediepakke, kantineordning og ikke mindst en meget aktiv personaleforening.

Samarbejdsorienteret profil med agilt mindset

Du er velfunderet i en eller flere af de efterspurgte kompetenceområder, trives i et agilt miljø, samarbejder godt på tværs af faglighed og bidrager gerne til at løfte i flok, når teamet har brug for det. Desuden er det vigtigt, at du taler flydende engelsk og har lyst til at indgå i tæt samarbejde både med dine kolleger i teamet og i resten af Energinet.

Personligt er du samarbejdsorienteret, analytisk stærk og kan omsætte forretningsbehov til konkrete løsninger. Du er meget kvalitetsbevidst og motiveres af muligheden for at arbejde med innovative løsninger, hvor få har været før.

Ansøgning og kontakt

Send din ansøgning med cv og andre relevante bilag via linket ”søg jobbet her”. Vi holder samtaler løbende og lukker rekrutteringen, når vi har fundet den rette kandidat, så vent ikke for længe med at sende din ansøgning. Har du spørgsmål til jobbet, er du meget velkommen til at kontakte People Manager Pia Køcks på telefon 23 33 86 42. Du kan læse mere om vores virksomhed på www.energinet.dk og møde flere af vores medarbejdere på www.energinet.dk/Karriere/Mod-en-medarbejder.

Energinet IT understøtter koncernen og koncernens forretningsenheder med it-udvikling og -drift. IT skal sikre, at Energinets forretningsprocesser understøttes effektivt og sikkert med informationsteknologi. Vi er et datterselskab i Energinet-koncernen, som varetager samfundets interesser, når Danmark skal forsynes med el og gas, og energisystemet omstilles til grøn energi. Vores kultur hænger tæt sammen med vores samfundsansvar, og vi arbejder aktivt med FN’s verdensmål omkring bæredygtig energi, klimaindsats, partnerskaber for handling samt industri, innovation og infrastruktur. Ved at vise vejen for grøn omstilling kan vi være med til at løse den globale klimaudfordring. Nye løsninger kræver, at vi evner at se problemstillinger fra mange vinkler, og derfor er mangfoldighed et nøgleord i vores kultur. Vi bestræber os på at lytte, involvere og dele vores viden. Med afsæt i værdierne mod og tillid lægger vi vægt på hele tiden at udvikle os som organisation og som mennesker.

Se film om Energinet.

Gem job

Energinet
Publiceret: 26. marts 2021

Arbejdssted

Location Fredericia