Business Analyst til im­ple­men­te­ring af frem­ti­dens da­ta­drev­ne skat­te­for­valt­ning


Brænder du for at omsætte det komplekse samspil mellem forretningsprocesser, it og data til gode løsninger med afsæt i god data governance? Og vil du være med i front, når vi i de kommende år implementerer et rammeværk for data governance på tværs af hele skatteforvaltningen? Så er det dig, vi søger!

Vi er en af Danmarks største dataforvaltere. Vi arbejder målrettet på at sikre et datagrundlag, som understøtter effektive beslutninger og korrekte afgørelser. Det kræver konsekvent fokus på data governance. Data flyder gennem et omfattende systemlandskab, og den koncernfælles tilgang til Data Governance omfatter standardisering af roller omkring og ansvar for data, datadokumentation og datakvalitet. Dermed sikres at data oprettes, vedligeholdes, deles og anvendes på ensartet vis i hele Skatteforvaltningen. Rammer og metodikker til dette er vi godt i gang med at udvikle. Du skal være med til at implementere det.

Bred kontaktflade med unikt indblik i væsentlige it- og forretningsudfordringer

Som Business Analyst motiveres du af at have kontakt til mange interessenter og du har stor lyst til at deltage i mange forskelligartede projekter og programmer. Du kan se frem til at agere i spændingsfeltet mellem de forretningsmæssige mål og IT og datamæssige løsninger, hvor både forretningsindsigt og dataforståelse er centrale grundsten. Du kommer til at være involveret i implementering af organisatoriske- og ledelsesmæssige processer omkring implementering af data governance, metadatadokumentation, datakvalitet, master data management m.m. Derfor er det vigtigt, at du naturligt sætter kundens behov i centrum og finder de rigtige løsninger.  

Dine primære opgaver bliver i samspil med de øvrige i teamet at understøtte:

  • Koordinering af løsningsindsatserne ved at bygge bro mellem de forretningsvendte projekter og det rådgivende data governance-standardiseringsprojekt 
  • En effektiv og systematisk on-boarding af nye projekter og områder, hvor implementering skal finde sted
  • Tilrettelæggelse og afvikling af aktiviteter med henblik på at definere, dokumentere og prioritere udviklingsområder i de forretningsmæssige workflows, eks. workshops eller procesanalyser
  • At projekters forretningsudfordringer omkring håndtering af datagrundlaget afdækkes, hvad enten de er i foranalyse-, analysefase eller i gennemførelse
  • Identifikation af de kapabiliteter som skal bringes i spil i de enkelte implementeringer, herunder hvad der skal til for at implementere eksisterende rammer og artefakter i hvert forløb samt identificere hvilke nye beskrivelser, som er nødvendige

Udsyn, samarbejde og erfaring med it- og dataområdet

Det er vigtigt, at du som person hurtigt kan forstå og operationalisere komplekse problemstillinger og nedbryde dem i konkrete opgaver og leverancer. Dette kombinerer du med flere års relevant erfaring så du kan facilitere og analysere mange brugeres synspunkter til en solid, fælles løsning og rådgive i øjenhøjde, så du skaber opbakning om beslutninger. Du er motiveret af et godt tværgående samarbejde, du udvikler netværk og er en god repræsentant for data governance-standardiseringsarbejdet i hele Skatteforvaltningen. Vi lægger også vægt på, at du besidder følgende kompetencer:

  • Det falder dig naturligt at samarbejde på tværs af fagskel og kulturer, og du kommer med konkrete løsningsleverancer som forbedrer både arbejdsgange, time-to-market og tilfredshed hos interessenterne
  • Du er udviklingsorienteret, har et stort drive og finder det naturligt at arbejde i en omskiftelig hverdag og tage ansvar for opgaveløsningen
  • Du evner at se tingene fra en ny vinkel, udfordre praksis og beskrive netop den løsning, der sikrer, at vi får den største forretningsværdi og den enkleste implementering
  • Du er relationsskabende, besidder stærke kommunikative evner og kan navigere i en stor organisation på flere niveauer
  • Du arbejder struktureret, trives med mange deadlines og kan hurtigt danne dig et overblik over din opgaveportefølje samtidig med, at du har øje for detaljen

Du kan se frem til en hverdag med et godt og uformelt arbejdsklima, hvor der er en bred kontaktflade til omverdenen, og hvor du gennem både det løbende arbejde og projekter får mulighed for at videreudvikle din viden om digital udvikling og dataudveksling. Der er fleksibilitet i hverdagen til at få arbejde og familie til at hænge sammen, og du har mulighed for at gøre en positiv forskel.

Dynamisk og tværfagligt miljø med højt til loftet med

Stillingen er placeret i kontoret Dataudveksling i Data og Analyse-området i Udviklings- og Forenklingsstyrelsen, hvor du vil indgå i et team med projektledere, løsningsarkitekter og forandringskonsulenter. Vi samarbejder med andre projekter og afdelinger på tværs af styrelserne for at virkeliggøre den fællesoffentlige digitaliseringsstrategi. Vi lægger vægt på et inspirerende og udviklende miljø i en organisation med ambitioner om at være blandt de bedste i det offentlige.

Ansøgning og kontakt

Ansøgning med CV og eksamensbevis bedes sendt via linket ”Søg jobbet her” senest den 15. april 2021. Spørgsmål besvares gerne af Jørgen Pedersen på telefon 72 37 37 45. Der kan indgå en logisk test og en personanalyse i ansættelsesforløbet.

Du bliver ansat på overenskomstvilkår i henhold til enhver tid gældende overenskomst for akademikere i staten, overenskomst for kontorfunktionærer, laboranter og It-medarbejdere (HK) eller overenskomst for Fuldmægtige m.fl. (DTS) i Skatteministeriet. Der vil forud for ansættelsen blive indhentet straffeattest. Du bliver ansat i Skatteministeriet med tilhørende institutioner. Dit arbejdssted bliver Nybrovej 110, 2800 Lyngby.

Om Udviklings- og Forenklingsstyrelsen

’I samarbejde med Skatteministeriets øvrige styrelser udvikler vi en fremtidsparat og sikker digital forvaltning’  

Udviklings- og Forenklingsstyrelsen har til opgave at forenkle og udvikle it-løsninger og forretningsprocesser. Samtidig har styrelsen ansvar for at sikre stabil drift og vedligeholdelse af skatteforvaltningens eksisterende it-systemer. Vores medarbejdere er fagligt kompetente og specialiserede og samtidig i stand til at arbejde tæt sammen med andre fagligheder på tværs af Skatteministeriet. Kun gennem et stærkt fagligt fællesskab på tværs af fagområderne kan vi lykkes med den omfangsrige og komplekse opgave, vi har.  

Vi søger løbende nye kolleger, som deler vores ambition om at sikre fundamentet for finansieringen af den offentlige sektor.  

Læs mere om Udviklings- og Forenklingsstyrelsen på www.ufst.dk.

Skatteministeriets koncern opfordrer alle kvalificerede ansøgere uanset alder, køn, religion eller etnisk tilhørsforhold til at søge stillingen.

Gem job

Udviklings- og Forenklingsstyrelsen
Publiceret: 26. marts 2021

Arbejdssted

Location Lyngby