Digital Product Owner til Winefamly


Er du den som kan løfte niveauet, sikre driften og fortsætte udviklingen af Winefamly’s innovative platform?

Hos Winefamly leder vi lige nu efter en ambitiøs person, som gerne vil kalde sig vores Product Owner, Product Manager eller IT Projektleder. For os er titlen ikke så vigtigt, bare du er klar til at kaste dig over mange forskellige opgaver, samarbejdspartnere og udfordringer. Uagtet hvad du har med at gøre, tager du ansvar og evner både at se det større perspektiv og gå helt ned i detaljen.

Du tager ansvaret for:

  • Winefamly's IT product backlog fra konceptualisering over grooming til implementering og test
  • Integration med eksterne systemleverandører (betaling, ERP, mv)
  • Vores egne udviklede systemer, herunder PIM, Vintest og Mad&Vin-tool
  • Den daglige styring af udviklingsteamet, herunder stand-ups, og sprint, planlægning og opfølgning
  • Release, koordinering og test
  • User stories, simple wireframes og konceptudvikling

Succesen opnår du sammen med vores Tech Team i Serbien, samt design og UI. Du arbejder tæt med de kommercielle kræfter og ledelsen, med henblik på at skabe en online vinhandel der er helt i front på et globalt niveau.

Winefamly vægter medarbejdernes fleksibilitet højt og du kan have daglig base i Holstebro eller Aarhus. Dog forventes det at du kan arbejde minimum 1-2 dage ugentligt på hovedkontoret i Holstebro, hvor store dele af teamet samles. Det er afgørende for os, at alle hos Winefamly, har forståelse og respekt for hinandens arbejde. Vi prioriterer derfor at forstå det arbejde vores kollegaer laver - også udenfor vores eget felt.

Vi giver dig muligheden for at arbejde meget selvkørende - men aldrig uden sikkerhedsnet, der vil altid være løbende sparring og grundig indføring i projekterne. Til gengæld forventer vi en helt åben dialog, så vi altid sikrer fuld alignment og fremdrift i et højt tempo.

Under fanen med kvalifikationer har du:

  • Stærke organiseringsevner og overblik
  • Digital forståelse og interesse i trends samt agile frameworks
  • Gode kommunikationsevner
  • Omstillingsparat
  • Flydende dansk og engelsk, i både skrift og tale
  • Erfaring fra en lignende rolle, behøver ikke være i samme felt

Under vores kvalifikationer finder du:

  • En moderne arbejdsplads med flad struktur
  • Uformelt, men ambitiøst arbejdsmiljø
  • God dialog og sparring på tværs af fagligheder
  • Stor fleksibilitet i hverdagen
  • Muligheden for at smage på - og lære mere om vin (såfremt du har lyst)

Løn efter erfaring og kvalifikationer.

Hvis du har spørgsmål, kan du kontakte COO Thomas Pedersen på tlf. 30 40 33 33 ellers send cv eller link til din linkedin profil, så hører du fra os. 

Gem job

WineFamly ApS
Publiceret: 12. april 2021

Arbejdssted

Location Holstebro eller Aarhus