Teknisk flair og gåpåmod - Stu­den­ter­med­hjælp til Di­rek­tions­se­kre­ta­ri­a­tet

Har du teknisk flair og godt gåpåmod? Så får du her muligheden for at blive en del af vores digitale team i Direktionssekretariatet, Odense Universitetshospital - Svendborg Sygehus.

Vi har mange bolde i luften, og vi har brug for dig til at hjælpe os i det daglige med både vores drift, udvikling og implementeringen af en helt ny hjemmeside.

I teamet driver vi blandt andet OUH’s digitale platforme, dvs. intranet og ouh.dk. Vores mål er, at skabe en brugervenlig og overskuelig oplevelse på vores digitale platforme og levere en god support til vores brugere.

Ønsker du et alsidigt studiejob, hvor du kommer til at tage del i implementeringen af vores nye hjemmeside og får stor erfaring med b.la support, undervisning og vedligehold af digitale kommunikationsplatforme? Så er stillingen noget for dig.

Den ideelle kandidat

Det er ikke afgørende præcis hvilken uddannelse, du er i gang med. Det vigtigste er, at du har interesse og flair for web, support og undervisning, og at du har lyst til at arbejde i et team i en stor offentlig organisation, hvor vi har mange interessenter.

Dine opgaver vil blandt andet være:

  • Deltage i implementeringen af nyt CMS til hjemmesiden
  • Udarbejdelse af dokumentation og manualer
  • Vedligeholdelse, undervisning og support i forskellige CMS-systemer
  • Udarbejde grafiske elementer til kommunikation på web
  • Redigering af billeder og videoer i mindre omfang
  • Diverse ad hoc-opgaver

Vores forventninger til dig:

  • Vi forventer ikke, at du har erfaring med ovenstående
  • Vi forventer, at du har teknisk flair og stort mod på at blive sat ind i ovenstående opgave

Om dig

  • Du er studerende, gerne på 2. semester
  • Du har gode formidlingsevner - du kan omsætte teknisk svært stof til forståeligt sprog (skrift og tale)
  • Du er imødekommende og tålmodig
  • Du sætter pris på et godt socialt arbejdsmiljø
  • Du er grundig i din opgaveløsning og har mod på udfordringer – men er ikke bange for at spørge om hjælp
  • Du ser løsninger frem for begrænsninger

Om os

  • Vi rådgiver klinikker, stabsafdelinger og direktion
  • Vi har ordentlighed som nøgleordet for vores arbejde
  • Vi arbejder løsningsorienteret
  • Vi har et højt fagligt niveau i opgaveløsningen
  • Vi vægter muligheden for sparring højt
  • Vi har en høj social kapital
  • Vores omgangstone er uformel og humoristisk
  • Vi har yderligere 2 studentermedhjælpere ansat

Nuværende studentermedhjælpere udtaler:
”Du sætter nærmest kun selv grænser for, hvor meget ansvar du vil have. Det gode ved det er, at du udvikler dig enormt meget, både fagligt, teknisk og kreativt, og samtidig bliver dine spidskompetencer anerkendt”.

Yderligere information

Arbejdstiden forventes at være 12 timer om ugen med fleksibilitet i eksamensperioder.
Løn efter gældende overenskomst og med start hurtigst muligt

Ansættelsen ophører efter endt uddannelse.

Har du spørgsmål til stillingen, er du meget velkommen til at kontakte kommunikationsrådgiver Ann Hestbech på telefon 4020 2023 eller kommunikationsrådgiver Jonas Hee Staal på telefon 2169 5070.

Din ansøgning

Send ansøgning, CV samt dokumentation for studieaktivitet senest 13. april, kl. 12.00.
Ansættelsessamtaler finder sted fredag den 16. april 2021

Gem job

Region Syddanmark
Publiceret: 30. marts 2021

Arbejdssted

Location Odense