Java / Kotlin-softwa­re­ud­vik­ler

Vil du have stor indflydelse på opgaveløsningen, de tekniske valg og processerne – og vil du være med til at udarbejde kravspecikationer? 

På vegne af Brunata søger Accuro en Java / Kotlin-softwareudvikler til at udvikle forretningskritisk infrastruktur og backends med REST-grænseflader – bygget på de nyeste teknologier. 

Du tilbydes 

Du tilbydes stor indflydelse på løsningens udformning, da du og dit team står for det tekniske design og implementering. Brunata lægger vægt på, at der skal være tid til at lære og dygtiggøre sig inden for relevante teknologier og kompetencer.

Dit team 

Dit team udvikler løsninger til Brunatas platforme, som er bærende i hele Brunata-Zenner-gruppen. 
Du vil arbejde tæt sammen med Product Owner og de andre udviklere i teamet, og sammen bestemmer i hvordan løsningen til de mange slutbrugere bliver.

Du bliver en del af et team med kompetente og erfarene udviklere, som fokuserer på kvalitet og teamwork, og som har en uformel omgangstone. Udviklerne i R&D sværger til SCRUM-udvikling. Det er derfor vigtigt, at du generelt foretrækker agil udvikling. 

I teamet leverer du og får konstruktiv kritik og forbedringsforslag til arbejdet gennem bl.a. code reviews. Du får sammen med resten af teamet store frihedsgrader i udformning af løsninger og teknologivalg. Du vil komme til at samarbejde på tværs af andre software-teams.

Teknologier 

Du kommer primært til at arbejde med Kotlin, Java og Oracle databaser, men vil også få fingre i teknologier som Docker, Kubernetes og Swagger.

Dine arbejdsopgaver 

  • Udvikle API’er til Brunatas onlineplatform
  • Arbejde på løsninger, som behandler store mængder data.
  • Designe, implementere og teste funktionalitet i Brunatas indlæsningssystem og dataplatforme. 
  • Deltage aktivt i planlægning og nedbrydning af user stories.
  • Deltage i fejlsøgning og -retning af applikationer i drift.

Dine kompetencer 

  • Erfaring med udvikling i Java eller Kotlin 
  • God forståelse for objekt-orienteret design, webservices og test. 
  • En relevant uddannelse som fx datamattiker, bachelor eller et tilsvarende. 
  • Gode dansk- og engelskkundskaber i skrift og tale.

Du må gerne kende til flere af følgende teknologier og koncepter: Git, DevOps, REST webservices, unit testing, SCRUM, relationelle databaser. 

Dine personlige egenskaber 

  • Evnen og lysten til at være team-player og arbejde selvstændigt.
  • Evnen til selvstændigt at opsøge viden om og opbygge kompetencer i ukendte teknologier.
  • Lyst til at optimere og følge processer.

Om Brunata 

Brunata a/s er en dansk virksomhed med mere end 100 års erfaring i at levere forbrugsregnskaber og målesystemer til boliger og bygninger. I 2018 er Brunata opkøbt af den familieejet tyske virksomhed Minol og er nu del af en af verdens ledende firmaer i industrien. Målerløsningerne er udstyret med fjernaflæsning og sælges i 17 lande. 
Brunatas mission er at tilbyde løsninger så ejendomme kan forbedre deres energiforbug og dermed bidrage til et bedre klima.

Arbejdsstedet er Herlev. 

Praktisk 

For mere information om virksomheden og jobbet, kontakt venligst – Finlay Napier, mobil: 52 306 940. 
Søg jobbet via "Søg jobbet her".

Om Accuro

Accuro er rekrutteringspartner på SAP og IT. For vores kunder og kandidater tilbyder vi én indgang til en fuld palet af rekrutteringsservices; Fra freelance til Search & Selection over Nearshoring. Vi matcher specialister bredt inden for SAP og IT med projekter og faste stillinger hos vores mange gode kunder.

Gem job

Accuro søger for Brunata
Publiceret: 30. marts 2021

Arbejdssted

Location Herlev