Frontend-udvikler

Vi søger en løsningsorienteret udvikler

Hos SMARTPAGE hjælper vi danske virksomheder med deres digitalisering. Vores hovedfokus ligger på den online del, hvor vi bl.a. leverer e-handelsløsninger, som vi integrerer op mod kundernes andre systemer. Dertil tilbyder vi en lang række andre relevante services, som kan hjælpe vores kunder med deres online salg.

Med et stigende antal af spændende kunder og projekter, søger vi en skarp udvikler, der har mod på at arbejde med forretningskritiske løsninger.

Dit arbejde kommer primært til at omhandle udvikling af nye og eksisterende løsninger til understøttelse af kundernes forretning, implementering af design og UX, samt udvikling af både små og store features. Du vil bl.a. komme til at arbejde med med Razor, CSS frameworks og JavaScript frameworks (gerne React), samt forskellige API’er til integration af kundens andre systemer.

Du vil blive tilknyttet en lang række af vores spændende projekter, som leveres i tæt dialog med vores kunder og samarbejdspartnere. Der er selvfølgelig rig mulighed for at sparre med dine kollegaer om alt fra kundens forretning, den tekniske løsning og nye features til løsningsforslag, frameworks, metoder og tilgange til udviklingsarbejdet. Du vil nemlig blive en del af et team, der består af en masse andre udviklere, designere, UX’er og digitale forretningskonsulenter, og du vil derfor få en masse kollegaer at sparre med.

Du bliver en del af en ambitiøs virksomhed i vækst, hvor vi vægter et godt og sundt arbejdsmiljø højt. Nytænkning og inspiration er vigtigt for os, så det er vigtigt, at du er indstillet på at bidrage til fællesskabet og er åben for nye idéer.

Faglige kvalifikationer

  • Du har erfaring indenfor webudvikling
  • Erfaring med opsætning af webløsninger via CMS-systemer
  • Erfaring med HTML, JavaScript og CSS

Om dig

  • Du arbejder løsningsorienteret og forstår, hvilken værdi det endelige resultat skaber for vores kunder.
  • Du er ikke bange for at stille spørgsmål og give din mening til kende
  • Du holder dig opdateret på nyeste teknologi – og er passioneret omkring det
  • Du arbejder godt både selvstændigt og i teams
  • Du er god til at kommunikere mundtligt og skriftligt både på dansk og engelsk

Det er et stort plus, hvis du har kendskab til Dynamicweb eller andre CMS-platforme, men dette er ikke et krav.

Vi tilbyder

  • En hverdag med spændende og varierede opgaver
  • Frihed under ansvar og fleksible arbejdstider
  • En uformel arbejdskultur med højt til loftet
  • Løn efter kvalifikationer og en attraktiv bonusordning
  • Frokostordning, fredags-morgenmad og massageordning
  • En god pension og sundhedsforsikring
  • Personalearrangementer og et hold af dejlige kollegaer

Ansøg allerede i dag

Har du nogle spørgsmål eller behov for yderligere information, er du velkommen til at kontakte mig.

Kontakt: Anne Marie Dam – +45 23 92 88 47

Tiltrædelse snarest muligt, men vi venter også gerne på den rette kandidat. Vi indkalder løbende til samtale. Alle ansøgninger behandles fortroligt

Om Smartpage

Smartpage er et dedikeret digitalt udviklerhus indenfor integration og udvikling af komplekse e-handelsløsninger. Vi kombinerer god forretningsforståelse og brugerindsigt med teknisk udvikling og integration af kunders eksisterende it-platforme. Vi er ca. 25 medarbejdere, der kombinerer høj faglighed indenfor udvikling, projektledelse, salg, marketing, design og UX.


Gem job

Smartpage A/S
Publiceret: 31. maj 2021

Arbejdssted

Location Valby