Teknisk konsulent til Timengo DPG

Vil du være en del af en succes?

Vil du arbejde med sikker post og e-Boks?

Markedet for sikker post vokser hastigt, og Timengo DPG har succes med vores sikker post-løsning. Løsningen er til Exchange online og Exchange onpremise og integrerer 100% med en Microsoft-infrastruktur.

Hos os er du en del af helheden. DPG-teamet arbejder tæt sammen med produktudvikling, salg, resellere og kunder, og alle deltager i vores fælles mission; At levere Danmarks bedste sikker post/digital post-løsning!

Som medarbejder hos os bliver du desuden en del af et af Danmarks førende konsulenthuse inden for leverance af cloud, sikkerhed og infrastruktur på Microsoft-platformen, idet vi bor på samme lokalitet som timengo a/s.

Faglige kvalifikationer

  • Du har god erfaring med Exchange online og Exchange onpremise, herunder brugeradministration, transportregler og mail flow analyse
  • Du har god erfaring med Microsoft-infrastruktur og netværk
  • Du har god forståelse for og erfaring med Azure
  • Du har god forståelse for og erfaring med Powershell
  • Du kender til sikkerhed; SSL-certifikater, NemID og S/MIME
  • Du har måske allerede erfaring med sikker post og digital post (e-Boks)

Vi sørger for grundig oplæring, så hvis dit tekniske fundament er i orden, og du gerne vil lære nyt, skal vi nok få lært dig, det du har brug for.

Du vil blive en del af vores dygtige og dedikerede DPG-team, og dine hovedopgaver er at yde suveræn support og leverancer. Du vil også være ansvarlig for at installere DPG hos virksomheder i alle størrelser.

Personlige kvalifikationer

  • Du går metodisk og struktureret til værks med dine opgaver og sætter en ære i at levere en solid indsats
  • Du har en stærk logisk sans og et veludviklet fejlfinder-gen. Du giver ikke op før du har fundet den rigtige løsning for kunden
  • Du kan navigere i komplekse problemstillinger og kan i samarbejde med kollegaer prioritere og løse opgaver
  • Du kan lide kontakten med kunder og yder en fremragende service – uanset opgaven

Vi tilbyder:

  • Et job hvor du udvikler dig fagligt gennem arbejdet med ny teknologi, komplekse kundesager og markedets dygtigste kollegaer
  • Et job hvor vi oplærer dig i Danmarks bedste sikker post-løsning
  • Et job hvor du er med til at levere og vedligeholde Danmarks bedste sikker post-løsning
  • En arbejdsplads hvor der er højt til loftet og plads til et godt grin
  • En arbejdsplads med værdier som er synlige i det daglige, vi spiller hinanden gode og er der for hinanden!
  • Mulighed for hjemmearbejdsdage.
  • Pension, sundhedsforsikring, frokostordning, fitnessrum og massageordning.
  • En konkurrencedygtig løn i overensstemmelse med dine kvalifikationer

Timengo DPG ligger på Lautrupvang 1, 2750 Ballerup. Du kan se mere om os og vores ydelser på www.sikker-post.dk

Hvis du har spørgsmål eller er nysgerrig på at høre mere, så er du meget velkommen til at kontakte Teknisk chef Gregers Blach på tlf. 93 88 80 38.

Vi kalder løbende ind til samtaler og ønsker stillingen besat hurtigst muligt.

Som en del af ansættelsesprocessen, vil du blive bedt om at udfylde en personlighedsprofil.

Gem job

Timengo DPG
Publiceret: 11 May 2021

Arbejdssted

Location Ballerup

Job hos virksomheden