.NET-udvikler som motiveres af at sikre ud­dan­nel­ses­sek­to­rens adgang til digitale læ­rings­ma­te­ri­a­ler søges

Vil du bygge videre på din udviklererfaring i et selvkørende team, som har høje ambitioner for både vores samarbejde og vores tekniske løsninger?

Der er 660.000 folkeskoleelever i Danmark. Alle dem der er brugere af vores løsninger, er afhængige af de services du skal hjælpe os med at vedligeholde og udvikle. Det er et ansvar du både kan være stolt og motiveret af. Området har kun fået skærpet fokus med Covid-19, hvor eleverne har været meget afhængige af vores digitale løsninger. 

I Gyldendal lever og ånder vi for at dele verdens bedste bøger og undervisningsmaterialer med danskerne. Husets redaktioner er specialister i litteraturen og undervisningen inden for hver deres fagområde, og det er udviklingsafdelingens fremmeste opgave at hjælpe forretningen med at levere varen. Hos Gyldendal har vi derfor opbygget et dynamisk udviklermiljø, hvor opgaverne spænder vidt – og hvor du får lov at træffe beslutninger i kraft af din viden og erfaring. 

Træd ind i en kompetent udviklingsafdeling

Du bliver en del af det team, som understøtter Gyldendal Uddannelse gennem udvikling og drift af alle vores systemer til salg af vores uddannelsesprodukter og hele vores login platform. Teamet består af folk fra IT og forrentningen. Du vil blive ansat i udviklingsafdelingen, som består af 14 udviklere og arkitekter. Vi sidder samlet 46 personer i IT. I vores teams arbejder vi med scrum, hvilket blandt andet indebærer sprints- og fokus på mindre leverancer. Når et initiativ er af større karakter, så organiserer vi os på tværs af vores teams, og her er vi stadig ved at lære den bedste måde at gøre det effektivt på.

Sæt din erfaring i spil

Sammen med teamet får du ansvar for softwareløsninger, som sigter mod både Gyldendals slutkunder samt interne brugere. Du kommer til at arbejde med forskellige .NET-applikationstyper – fra websites og webservices til konsolapplikationer og Windows-services. 

Du skal kunne kode og være med til at afdække løsningsdesign i den tidlige fase af udviklingen, og dit hovedfokus vil være på arkitektur og softwaredesign. Udviklingen vil foregå i et tæt samarbejde med partnere og interne Gyldendal-kollegaer. 

Dygtig backend-udvikler - gerne med frontend-erfaring til udvikling og drift

Vi stiller ingen krav til, at du kommer med en bestemt uddannelse, så længe du har den tekniske erfaring til at kunne løse udviklings- og driftsopgaver. Vi forventer, at du har gåpåmod og lyst til at engagere dig – både i opgaven samt afdelingen og de forskellige teams. Du har blik for at skabe de rigtige tekniske løsninger i kombination med at levere til forretningen.

Det er alfa omega at: 

  • Du har solid erfaring med C# på .NET, NET Core
  • Du har solid erfaring med SQL Server - (TSQ, DB Modellering) 
  • Du er vant til at arbejde med Microsoft-udviklingsværktøjer
  • Du er vant til at gå forrest med løsninger og sikre høj kvalitet
  • Du har en god forståelse for test, fra unit test til systemtest
  • Du balancerer behovet for både udvikling og drift
  • Du har en positiv og ”let’s do it” tilgang

Det vil være en fordel hvis du har erfaring med eller interesse for:

  • HTML, CSS og Angular 
  • Samarbejde med leverandører, og sikre leverancer af høj kvalitet
  • Web-teknologier og web services
  • Security-by-design
  • DevOps, Scrum, Kanban og Git
  • Cloud – Gerne MS Azure
  • En holdning til hvad er god kode, og kan skrive kode af høj kvalitet

Det skal du hjælpe os med:

  • Udvikle gode løsninger
  • Koordinere og kravsætte dine og andre udvikleres opgaver via Azure Devops
  • Skubbe på ift. kortere sprint og forretningsvendte leverancer
  • Sikre at vi løser de driftsudfordringer vi står overfor

Gyldendal tilbyder dig

Du får en stilling med store frihedsgrader, en stor berøringsflade i et uformelt arbejdsmiljø præget af positiv arbejdsglæde samt gode faglige og personlige udviklingsmuligheder.

Vil du vide mere?

Har du spørgsmål vedrørende stillingen, er du velkommen til at kontakte udviklingschef Thomas Clausen på tlf. 2137 0781.


Om Gyldendal

Gyldendal blev grundlagt i 1770 og er dermed landets ældste og største forlag. Gyldendal A/S tæller også datterselskaberne MentorDanmark, MentorNorge (Norge), Word Audio Publishing (Sverige), Chapter og Publizon.
I Gyldendal får du en alsidig og kreativ arbejdsplads med mange forskellige medarbejderprofiler. Det fælles kendetegn på tværs af organisationen er en høj grad af arbejdsrelateret stolthed såvel som indlevelse og engagement i arbejdet samt en menneskeorienteret tilgang – og sidst men ikke mindst en stor kærlighed til bøger.
Du får din daglige gang i Klareboderne i indre København i Gyldendals historiske lokaler, som huser ca. 380 medarbejdere. I hele koncernen er vi omkring 600 ansatte.

Gem job

Gyldendal A/S
Publiceret: 31. marts 2021

Arbejdssted

Location København