Firmware – softwa­re­ud­vik­ler

Har du lyst til at hjælpe Lyngsoe Systems med at udvikle software og produkter, der er vigtige for vores kunders forretning verden over?

Så bliv en del af vores dedikerede og erfarne team af softwareudviklere, der udvikler løsninger, der kan hjælpe med at forbedre fødevaresikkerheden gennem forsyningskæder, forbedre arbejdsforholdene for bibliotekspersonale, skabe gennemsigtighed i realtid i postsorteringscentre samt forbedre patientplejen på hospitaler.

Jobbeskrivelse

Lyngsoe Systems leder efter en erfaren softwareudvikler til vores Logistics Development & Maintenance-team.

Du vil blive ansvarlig for at designe og udvikle komplekse IT-løsninger af høj kvalitet til kunder inden for logistikområdet over hele verden. Du vil komme til at deltage i alle projektfaser; lige fra detaljerede specifikationer og design af løsninger til programmering og test.

Dine ansvarsområder vil omfatte:

  • En aktiv del af løsningen – lige fra salg til kundeservice og support
  • Firmware- og softwaredesign
  • Firmware- og softwareudvikling af moduler i både eksisterende og nye produkter og projekter
  • Firmware- og softwaretest og -implementering
  • Automatisk end-to-end testopsætning
  • Idriftsættelse af projekter
  • Produktudvikling, der kombinerer hardware og software – typisk baseret på integreret Linux OS eller et embedded OS-miljø til udførelse af low-level firmware.

Du vil komme til at arbejde med forskellige teknologier, platforme og metoder – primært C, C++, Boost, ActiveMQ samt grænseflader til forskellige applikationer i øverste lag (data og overvågning)

Du vil være med til at levere logistik-IoT-løsninger til forskellige vertikaler, så som sundhedsvæsen, lufthavne/luftfartsselskaber, post- og logistik, produktion og logistik samt andre områder.

Du vil komme til at arbejde i et internationalt miljø, hvor en del af dit team er hjemmehørende i Toronto-området i Canada.

Du må forvente at skulle rejse i forbindelse med afklaring og idriftsættelse af projekter.

Ønskede færdigheder og erfaring:

  • Du er ingeniør, datalog eller har en akademisk grad inden for datalogi eller lignende.
  • Du behersker C og C ++ og har viden om web services og sockets.
  • Du har viden om frameworks inden for Boost, ActiveMQ og JMS.
  • Du har viden inden for (integreret) Linux-udvikling.
  • Vi bruger Apache, Eclipse, JIRA og Jenkins.
  • Du stærkt analytisk orienteret.
  • Du har gode færdigheder inden for kundeservice.
  • Det er en fordel, hvis du har erfaring med agil udvikling og SCRUM.

Som person kan du lide at arbejde i projektorienterede miljøer - ofte med hårde deadlines, sideløbende projekter samt mange kontakter både internt og eksternt. Vores ambitioner og kvalitet er høje, så det er vigtigt, at du er grundig, detaljeorienteret, fokuseret og stærkt resultatorienteret.

Vi kan tilbyde dig:

  • Et spændende job med fremragende muligheder mht. faglig og personlig udvikling i et inspirerende miljø hos en af verdens førende softwareudviklere og systemintegratorer af logistikløsninger til et bredt udvalg af komplekse miljøer i logistikkæder.
  • Værdsættelse af initiativ, ansvar og den rette balance mellem kreativitet og kvalitet i alle løsninger. Du bliver en del af et meget professionelt miljø med et stærkt teknisk og kommercielt engagement. Du får unikke muligheder og stor indflydelse. Vi tilbyder dig en løn baseret på kvalifikationer samt en sundhedsforsikring.

Hvis du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte udviklingschef Georg Steen Christensen gch@lyngsoesystems.com tlf. 96980989 eller HR-chef Anna Larsen xan@lyngsoesystems.com tlf. 22327232

Deadline:
1. maj 2021

Gem job

Hviid & Larsen ApS søger for Lyngsoe Systems
Publiceret: 31. marts 2021

Arbejdssted

Location Aars