IT Ar­ki­tek­tur – Ko­or­di­ne­ren­de Adjunkt/Lektor


IBA Erhvervsakademi Kolding søger en adjunkt / lektor med koordinatorfunktion til ny IT Arkitekturuddannelse. 

Kunne du tænke dig at blive betalt for at nørde med dit interessefelt?
Er du klar til at give din viden videre til næste generation af IT-arkitekter?

Hvis svaret er ja, har du her en unik mulighed for at komme med på en spændende rejse.

Til efteråret introducerer IBA Erhvervsakademi en ny uddannelse i IT Arkitektur. Derfor søger de hurtigst muligt en ny kollega til at stå som koordinator for denne uddannelse.

IBA tilbyder

  • Et fantastisk arbejdsmiljø i nye moderne faciliteter på havnen i Kolding.
  • En professionel, humørfyldt og socialt velfungerende organisation, bla. med egen personaleforening der planlægger sjove og spændende events.
  • En spændende arbejdsplads med rig mulighed for at udfordre og udvikle sig selv.
  • En fast struktureret og planlagt undervisningsfaglig opkvalificering igennem deres ”License to teach”-program.
  • En tilknyttet undervisermentor.
  • En alsidig hverdag hvor du ikke kun er underviser, men videnmedarbejder og hvor du producerer viden samtidig med at du formidler den.

Du har lyst til:

  • Daglig koordinering og administration af uddannelsen. Herunder uddannelsesplaner, eksamensplaner, ekskursioner mv.
  • At udvikle uddannelsen i samarbejde med en række private virksomheder, så uddannelsen bliver relevant og sikrer at de studerende får de færdigheder, der efterspørges af virksomheder.
  • At undervise og skabe fremtidens talenter inden for IT-arkitektur.
  • Alsidige og varierende opgaver indenfor undervisning.

Din faglige profil:

Du har en relevant videregående uddannelse på kandidatniveau, gerne fra det tekniske område, og praktisk erfaring fra erhvervslivet samt meget gerne netværk til lokale virksomheder, som kan inddrages i undervisningen.

Den rette profil har viden og erfaring med følgende fagområder:

  • Backend-programmeringssprog på højt niveau f.eks. C++, C#, Java eller lignende.
  • Relationelle databaser, feks SQL, Oracle mv.
  • Systemdesign og systemudvikling.

Desuden vil det være en fordel hvis du har erfaring med projektledelse. 

Har du også prøvet kræfter med at undervise er det kun et plus, men dette er ikke et krav. Der vil blive en grundig oplæring i at undervise.

Som person er du systematisk, selvstændig, nysgerrig og engageret, og så har du frem for alt lyst til at undervise og skabe gode relationer til både studerende, virksomheder og kolleger. Du skal kunne undervise og vejlede på både dansk og engelsk.

Vi forventer at:

  • Du har kvalifikationer og erfaring fra IT-arkitektur.
  • Du har gode formidlingsevner og formår at gøre det komplekse simpelt.
  • Du brænder for at give din viden videre.
  • Du er hjælpsom og indgår i organisationen med åbenhed og er medvirkende til en god trivsel
  • Du har lyst til at være med til at forske i praksis og omsætte forskningen til ny praksis.

Sådan søger du

Denne rekruttering foregår i samarbejde med Cornerstone Rekruttering. Er du interesseret i at blive en del af et team i en spændende organisation og kan du matche stillingens krav, bedes du indsende ansøgning og CV i Word eller PDF ved at uploade dine dokumenter nedenfor.

Der afholdes løbende interviews så send din ansøgning hurtigst muligt dog senest den 23. april.

Hvis du har spørgsmål er du velkommen til at kontakte Larry Holm på telefon +45 4055 1341 eller mail.

Gem job

Cornerstone Rekruttering
Publiceret: 6. april 2021

Arbejdssted

Location Kolding