Fullstack-udvikler med en arkitekt i maven


For at understøtte Perfions fortsatte vækst leder vi efter en dygtig kollega til vores produktudviklingsteam i Aalborg, hvor vi bygger en førsteklasses Product Information Management-løsning til vores 200+ kunder rundt om i verden.

Drømmer du om en hverdag med varierende udfordringer, indflydelse på processer og løsningens udformning samt dygtige kollegaer at dele succeshistorierne med? Så læs videre!

Om jobbet

Perfion PIM-løsningen håndterer komplekse produktdata og består af flere komponenter, herunder to slutbrugerklienter (en webapplikation og en Windows applikation). Datagrundlaget findes i en SQL database og eksponeres til klienter og omverdenen via en fleksibel datamodel og API’er. Dertil har vi en række services og add-on moduler som kunderne kan tilvælge efter behov.

Vi ønsker at udvide og forbedre vores løsning, både indenfor dens nuværende funktionalitet, men også med helt nye og delvist selvstændige moduler. Derfor søger vi en kompetent kollega med forståelse for den samlede arkitektur, som vil hjælpe os videre på rejsen.

Dit primære arbejde vil være centreret omkring ”kernen” som er udviklet i C#/.Net, men du får brug for en bred forståelse af hele kæden fra database til slutbrugerens grænseflade. Vores produkt er komplekst, så du vil blive udfordret fagligt.

Da vi endnu er en mindre virksomhed, vil du få stort selvstændigt råderum og kan være med til at sætte dit præg på værktøjer og metoder.

Eksempler på dine opgaver:

  • Ansvar for den fulde process, fra analyse og design til kodning og test, samt release
  • C#/.Net/Angular udvikling i et klassisk Visual Studio/GIT setup
  • Agile processer med to primære årlige releases og månedlig planlægningscyklus
  • Interaktion med både supporten og vores konsulenter – i visse tilfælde med slutkunderne
  • Automatiserede CI-tests, og planer om øget anvendelse af Azure DevOps/pipelines

Om dig

Du er selvstændig og målorienteret og kan lide at arbejde i et miljø, hvor pragmatisme og kundeværdi er i fokus. Du er struktureret og har overblikket, der gør, at løsningen forbliver sammenhængende.

Du kan genkende dig selv i de fleste af disse karakteristika:

  • Uddannelse som softwareingeniør, datalog eller lignende.
  • Intelligent, analytisk, og lærenem.
  • 5+ års erfaring med C#/.Net.
  • Erfaring med SQL, udvikling af API’er, og datatunge løsninger.
  • Erfaring med ansvar for (ideelt Azure-baseret) softwarearkitektur.
  • Gode engelskkundskaber, både skriftligt og mundtligt, da koncernsproget er engelsk.

Som medspiller på vores hold har du en positiv tilgang til udfordringer, store som små. Og du motiveres af at se de resultater, vi skaber sammen.

Vi tilbyder

Du vil blive del af et mindre team i en spændende virksomhed med fortsatte vækstambitioner. Du får chancen for at sætte dit eget præg på vores fortsatte rejse og kan blive en nøgleperson i den fortsatte udbygning af virksomheden. Du kommer til at arbejde med de nyeste teknologier i en uformel atmosfære og kan forvente:

  • En lønpakke, der matcher dine kvalifikationer
  • Pensionsordning inkl. sundhedsforsikring
  • Massageordning
  • Uddannelsespulje
  • Stor frihed i planlægning af eget arbejde

Hvis du vil være en del af holdet, så send CV og ansøgning til hr@perfion.com. Hvis du har spørgsmål til stillingen, så kontakt vores COO, Morten Lindequist Køhler, direkte på telefonnummer +45 22 72 09 84.

Om Perfion

Perfion er en førende leverandør af software til Product Information Management (PIM) til kunder med komplekse produktstrukturer og behov for håndtering af mange kanaler og sprog. Vi har hovedkvarter i Danmark og kontorer i USA, Tyskland, Østrig og Belgien. Flere er på vej.

Perfion PIM-systemet bliver brugt af flere hundrede kunder globalt, og efterspørgslen på vores løsning giver udsigt til fortsat vækst i omsætning og antal medarbejdere.

Læs mere om virksomheden og produktet på www.perfion.dk.

Gem job

Perfion ApS
Publiceret: 21. april 2021

Arbejdssted

Location Aalborg