Softwa­re­ud­vik­ler med flair for nyeste Azure-tek­no­lo­gi­er


Har du lyst til at bidrage til den grønne omstilling ved at skabe intelligente it-løsninger, der understøtter styringen af fremtidens elnet? Du bliver en del af et nyt team i området ”Market Planning and Operation”. Her bidrager du med at få vores eksisterende services flyttet i skyen, samtidig med at vi udvikler nye og intelligente services, der skal sikre et stabilt og grønt elnet.

Vi arbejder med de nyeste teknologier fra Azure og agile arbejdsmetoder. Vi sætter en stor ære i et behageligt arbejdsmiljø, hvor der er tid til udvikling. Vi afholder jævnligt hackathons og lignende events for konstant at forbedre os. Der er også rig mulighed for udviklersparring i dit eget team samt med de 25-30 andre dygtige .NET udviklere fra andre teams. Du bliver en del af en organisation hvor fleksibilitet spiller en afgørende rolle. Du får derfor tilbudt et fuldt kontor-setup til en god hjemmearbejdsplads, for at kunne afveksle bedst muligt med at være på vores hovedkontor i Fredericia og hjemme.

Bliv en del af den grønne omstilling

Omstillingen til et 100 % grønt energisystem kræver, at vi udvikler nye løsninger i et højt tempo, samtidig med at vi sikrer et pålideligt elnet. Vi er organiseret i autonome produktteams, der arbejder efter agile metoder med et end-to-end-ansvar og et tæt samarbejde med forretningen. Vi arbejder ud fra en DevOps-tilgang, hvor teams både står for at udvikle og drifte egne micro services. Vi skaber fremtidens elmarked og bevæger os i helt nye områder både teknisk og forretningsmæssigt.

Dine ansvarsområder bliver at

  • Levere forretningsværdi gennem it-understøttelse og automatisering med høj kvalitet.
  • Samarbejde på daglig basis om at bygge kvalitet ind fra starten. Vi er disciplinerede omkring vores ”test-first approach” baseret på Behavior Driven Development (BDD).
  • Release dit arbejde ofte for at skabe værdi hurtigt.
  • Primært varetage backend-udvikling, men med en nysgerrighed og forståelse for front-end og laget i mellem.
  • Give demo af kode, arkitektur og læring til kolleger og kunder for at få feedback.

Har du hvad det kræver?

Du kan være nyuddannet eller have nogle års erfaring. Vi forestiller os, at du har en relevant it-uddannelse, som datalog, softwareingeniør eller lignende på minimum bachelorniveau og:

  • Har solid forståelse for udvikling i C#
  • Har viden om udvikling i .NET Core, Azure Functions, SQL og Azure Cloud.
  • Har viden om eller nysgerrighed på at udvikle i en micro service-arkitektur.
  • Kan kommunikere på engelsk både på skrift og i tale, da vi samarbejder med forskellige nationaliteter.

Derudover ser vi det som et plus, hvis du har erfaring med at arbejde i et DevOps-team.

Vi søger en ny kollega, der har agilitet i hjertet og en passion for teknologi. Hvis du er nysgerrig, modig og har lyst til at løse komplekse opgaver, vil du helt sikkert passe ind hos os.

Ansøgning og kontakt

Send din ansøgning med cv og andre relevante bilag via linket ”Søg jobbet her”. Vi holder samtaler løbende og lukker rekrutteringen, når vi har fundet de rette kandidater – så vent ikke for længe med at sende din ansøgning. Har du spørgsmål til jobbet, er du velkommen til at kontakte People Manager Pia Køcks på tlf. 23 33 86 42. Du kan læse mere om vores virksomhed på www.energinet.dk.

Ansøgningsfrist: 29. april 2021.

Energinet IT understøtter koncernen og koncernens forretningsenheder med it-udvikling og -drift. IT skal sikre, at Energinets forretningsprocesser understøttes effektivt og sikkert med informationsteknologi. Vi er et datterselskab i Energinet-koncernen, som varetager samfundets interesser, når Danmark skal forsynes med el og gas, og energisystemet omstilles til grøn energi. Vores kultur hænger tæt sammen med vores samfundsansvar, og vi arbejder aktivt med FN’s verdensmål omkring bæredygtig energi, klimaindsats, partnerskaber for handling samt industri, innovation og infrastruktur. Ved at vise vejen for grøn omstilling kan vi være med til at løse den globale klimaudfordring. Nye løsninger kræver, at vi evner at se problemstillinger fra mange vinkler, og derfor er mangfoldighed et nøgleord i vores kultur. Vi bestræber os på at lytte, involvere og dele vores viden. Med afsæt i værdierne mod og tillid lægger vi vægt på hele tiden at udvikle os som organisation og som mennesker.

Se film om Energinet.

Gem job

Energinet
Publiceret: 7. april 2021

Arbejdssted

Location Fredericia