Fullstack-udvikler til pro­dukt­team

Vil du udvikle moderne web- og mobilløsninger, der gør arbejdet nemmere for brugerne?

Er du en dygtig fullstack-udvikler? Kunne du tænke dig at være med til at påvirke beslutningerne i dit arbejde, og er du til flade strukturer, hvor der aldrig er langt fra idé til handling? Så vil et job som fullstack-udvikler i Schultz måske være noget for dig.

Med teknologien først og hjertet bag, arbejder Schultz' 180 medarbejdere hver dag for at skabe løsninger, der styrker Danmarks viden og velfærd. Du bliver en vigtig del af ét af vores agile udviklerteams i afdelingen for Softwareprodukter og projekter. Teamet udvikler og vedligeholder produkter til beskæftigelsesområdet – primært i form af web- og mobilløsninger baseret på moderne udviklingsplatforme og -værktøjer fra Microsoft-verdenen.

Om jobbet

Vi er ca. 80 udviklere, som alle sidder i et in-house udviklermiljø i Spinderiet i Valby, 50 m fra Valby st.

Du kommer til at arbejde med forretningskritiske systemer, hvor både borgere og ansatte i forvaltningen er blandt slutbrugerne. Fx udvikler vi mobil-apps til borgere, virksomheder og sagsbehandlere, som i forvejen anvender services fra teamets to større webapplikationer, herunder et fagsystem og vores BI- og AI-løsninger.

Vi arbejder hovedsageligt i Microsofts teknologistak suppleret med React, Flutter, RabbitMQ og ElasticSearch. Agil udvikling og samarbejde ligger dybt i vores DNA, og Continuous Delivery er en del af vores hverdag, hvor vi blandt andet benytter Git, Azure DevOps Server og Octopus Deploy.

Vi kalder vores bestræbelser på hele tiden at blive bedre – som mennesker, som teams og som virksomhed – for Det Agile Nirvana. Det har vi en del spas ud af, fx når vi laver film sammen til vores årlige kickoff. Det kan du se to eksempler på nedenfor:

Men det er alvorligt ment. Vi prioriterer det. ”Vi vil lave fede løsninger til glade kunder, mens vi har det sjovt sammen”, som mottoet lyder i vores udviklermanifest. Alle kollegaer er på et højt fagligt niveau og hjælper gerne hinanden. Mød nogle af dem her.

Om dig 

Du er uddannet datalog, ingeniør, cand.it., datamatiker e.l. og har +3 års erfaring efter endt uddannelse. Vi lægger vægt på, at du:

  • er omhyggelig og tilstræber et højt kvalitetsniveau, hvor din kode er dækket af tests, og dit arbejde er veldokumenteret.
  • arbejder med både backend- og frontend.
  • synes, at det er spændende at arbejde med teknologi, der gør en forskel for samfundet, og at du værdsætter dit arbejdes betydning for brugeroplevelsen og produktets formål.
  • er en teamplayer, som kan se fordelen i vidensdeling og sparring.
  • har erfaring med .NET, ASP.NET, C#, Entity Framework, SQL server, typescript, gerne også med React og AngularJS, ElasticSearch og Azure.

Vi tilbyder

  • Frihed, ansvar og indflydelse i dit arbejde og på dine projekter.
  • En arbejdsplads, som prioriterer det sociale kit og de faglige fællesskaber. Vi spiller bordfodbold, skåler i fredagsbaren, holder innovationsdage og hackathons og rejser sammen.
  • En fondsejet virksomhed med over 350 år på bagen – vi kan sætte langt lys på, når vi træffer beslutninger, og vi tør investere i fremtiden.
  • Mulighed for faglig udvikling.
  • Frokostordning, massageordning, sundhedsordning m.m.

Skal det være dig?

Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Rasmus Espholm, udviklingschef, på telefon 81 77 45 33.

Vi behandler ansøgninger og afholder samtaler løbende.

Vi glæder os til at høre fra dig.

Lidt om Schultz

Schultz har 180 medarbejdere, som alle gør en forskel. Vi har udviklet os fra at være en stærk informations- og indholdsleverandør til nu også at være en markant it-leverandør, der udvikler løsninger til digitalisering af den offentlige sagsbehandling og administration.

Vi er markedsledende leverandør af lovinformationsportaler og IT-understøttelse af arbejdsgange til både private virksomheder, organisationer og offentlige myndigheder med i dag mere end 700.000 brugere på vores løsninger.

Gem job

J. H. Schultz Information A/S
Publiceret: 7. april 2021

Arbejdssted

Location Valby

Job hos virksomheden