Ser­vi­ce­min­ded IT-ad­mi­ni­stra­tor med lyst til intern IT-support samt ekstern ap­pli­ka­tions­sup­port


Vil du være med til at sikre, at der er styr på cBrains interne hardware og software som en del af vores interne IT team? Vil du samtidig være med til at løse teknisk komplicerede opgaver for vores kunders superbrugere, administratorer og eksperter som en del af vores tekniske applikationssupport?

Så er det dig, vi leder efter til vores supportteam i cBrain midt i Nordhavn!

Bliv en del af et dedikeret team i Technical Services & Support

Technical Services & Support (TSS) er den afdeling i cBrain, der står for en lang række opgaver af teknisk karakter og som også har ansvaret for drift- og applikationssupporten på vores software til offentlig forvaltning, F2, samt den interne IT-support til vores 130 kollegaer.

Vi er p.t. 12 medarbejdere i TSS, og vi forventer at udvide med yderligere tre kollegaer inden for det kommende halve år. Samarbejdsformen i teamet er baseret på samarbejde, fleksibilitet, tillid og frihed under ansvar. Vi hjælper hinanden, deler erfaringer og arbejder hver dag på at finde de bedste og mest relevante løsninger for medarbejderne og for vores kunder.

Kan du udbygge det tekniske fundament i supportteamet?

Opgaverne som IT-administrator i cBrains supportteam vil være ligeligt fordelt mellem intern IT og applikationssupport. Vi bestræber os på, at du har hele dage, hvor du arbejder med intern IT og hele dage, hvor du arbejder med applikationssupport. Vi kommunikerer med vores kunder via telefon og gennem vores helpdesk system.

Dine opgaver vil blandt andet være følgende:

  • Klargøring af medarbejderudstyr til nye medarbejdere
  • Indkøb af nyt IT-udstyr
  • Servicering af IT-udstyr
  • Asset Management
  • Koordinering og udførsel af årlig udskiftning af medarbejderudstyr
  • 2nd Level Applikationssupport med fokus på de mere tekniske opgaver, der kræver udsøgninger i SQL-database og analyse af logfiler
  • Varetage henvendelser fra kollegaer, der har brug for teknisk assistance

Succes i jobbet som IT-administrator hos cBrain kræver, at du er dygtig til teknik, at du er tålmodig med kunder og kollegaer, der ikke er lige så tekniske som du, og at du forstår vigtigheden af altid at have et godt og professionelt forhold til kunderne.

Vi forestiller os, at du:

  • Har +tre års erfaring fra en lignende stilling
  • Har et godt kendskab til Microsoft server platformen, herunder specifikt SQL databaser
  • Er god til at sætte dig ind i en applikation og forstå brugerens aktuelle arbejdsgang
  • Kan sætte dig ind i komplekse problemstillinger uden at miste overblikket
  • Kan dokumentere og lave vejledninger
  • Har kvalitet i dit arbejde og altid leverer som aftalt
  • Er struktureret og kan skabe overblik over dine forskellige opgaver
  • Taler og skriver flydende dansk og engelsk

Det er en klar fordel, hvis du har erfaring med eller kendskab til en eller flere af følgende teknologier: Internet Information Services, Task Scheduler, Group Policies, DNS, NTFS & SSL-certifikater.

Et gennemført on-boarding-forløb i en social virksomhed

Vi sørger selvfølgelig for et grundigt introduktionsforløb, og at du får en stejl læringskurve via cBrain University, cBrain Beginners Club, mentorordning og sidemandsoplæring. Vi lægger vægt på, at vi har det godt med hinanden, og derfor er miljøet også præget af sociale arrangementer. Så hvad enten du er til brætspil, bordfodbold, vinsmagning, yoga, fester, løb, vinterbadning eller noget helt femte, så er der masser af plads til det.

Er du fortsat interesseret, og mener du, at du er den rette kandidat til jobbet?

Så vil vi gerne høre fra dig, hvordan du kan være med til at styrke vores supportteam med lige præcis de kvalifikationer og kvaliteter, som du besidder.

Send dit CV, din motiverede ansøgning samt dine eksamenspapirer til job@cbrain.com.

Hvis du har spørgsmål relateret til indholdet i stillingen er du velkommen til at kontakte Marie V. Oxfeldt, Teamleder for support på 7216 1811.

Tiltrædelse snarest muligt, men vi venter naturligvis på den rette kandidat. Vi indkalder kandidater til samtale løbende.

Gem job

cBrain A/S
Publiceret: 10. juni 2021

Arbejdssted

Location København