Udvikler til digital kom­mu­ni­ka­tion med bankens kunder


Vil du være med til at udvikle Jyske Banks fremtidige digitale kommunikation med kunder via Netbank og sociale medier – og er du god til Linux, web- og Cloudteknologi? Så læs videre her!

Jobbet

Du får muligheden for at gøre en forskel ved at være med i udviklingen af at skabe høj loyalitet og tilfredshed hos vores kunder, via teknologiens mange muligheder og dine evner til at få det til at ske. Vi moderniserer ved at flytte funktionalitet i skyen, og løbende indføre Machine Learning som led i kundens beslutningsprocesser.

Dine vigtigste arbejdsopgaver vil være:

  • Projektarbejde vedr. indførsel af SAS CI-360-platformen
  • Udvikle og teste nye digitale kanaler til kommunikation med kunder, fx SoMe-kanaler, samt integration til omkringliggende infrastruktur, fx Datawarehouse og Business Intelligence
  • Bidrage til stabil drift ved at holde vores platform up to date.

Afdelingen

Vi er ansvarlige for drift, udvikling, sikkerhed og compliance for SAS-platforme mm. i Jyske Bank. Vi arbejder agilt, fordi vi ønsker at fremme beslutningskraft og have et tæt samarbejde samt høj grad af empowerment i vores squad. Vores squad ledes af en Chapter Lead og Product Owner, der er samme person. Vi har højt til loftet og en uformel omgangstone.

Din profil

Du har en relevant teknisk uddannelse som programmør eller kandidat indenfor IT-teknologi. Har du erfaring med implementering og/eller konfiguration af SAS-MA, CI-360 og Machine Learning installationer baseret på Python, så er det en fordel, men ikke et krav. Har du en spirende Scrum Master i maven, så får du også mulighed for at udvikle dine agile evner.

Dine vigtigste personlige og tekniske kompetencer:

  • Et drive der gør, at du aldrig giver op, men får løst opgaverne
  • Passion for at arbejde med teknisk udfordrende og varierende opgaver, lige fra SAS-administration til Linux kommandoer og Python programmering
  • Erfaring med Linux-operativsystem, herunder multiserver setup
  • Webservice teknologi og microservices

Ansøgning

Vi vurderer løbende indkomne ansøgninger, så send din ansøgning snarest muligt og senest den 30.04.202. HR Partner Karsten Seeberg vil tage sig af din ansøgning.

  • Arbejdssted: Silkeborg
  • Selskab: Jyske Bank
  • Afdeling: Specialister (Int. Platform)
  • Ansøgningsfrist: 30.04.2021
Gem job

Jyske Bank
Publiceret: 9. april 2021

Arbejdssted

Location Silkeborg