Dygtig udvikler med lyst til at sætte tænderne i softwa­re­ud­vik­ling


Brænder du for softwareudvikling, og ønsker du at være med til at skabe de bedste løsninger for den danske tandlægebranche? Så har vi måske det helt rigtige job til dig.

I Plandent har vores DentalSuite (patientjournaliseringssystem)- og IT-afdeling rygende travlt, og derfor søger vi en udvikler til vores centrale udviklingsteam.

Vores udvikling i Danmark varetages primært ud fra kontoret i Båring på Fyn, men stillingen kan også besættes med base i kontoret i Vallensbæk eller Århus.

Om Plandent

Plandent er Danmarks største totalleverandør til tandlægeklinikker af forbrugsvarer, udstyr, service, IT og uddannelse.

Plandent har udviklet Danmarks markedsledende journaliseringssystem, DentalSuite, som også indeholder klinikunderstøttende tillægssystemer som bogførings-, betalings-, onlinebooking- og andre moduler.
Plandent opererer internationalt og agilt med nyeste teknologier inden for sundhedsdata.

Om stillingen

Med reference til udviklingschefen vil du indgå i udviklingsteamet, der arbejder på udviklingen af DentalSuite-patientjournalsystemet til tandlægeklinikker. Vi arbejder i vores udvikling meget tæt sammen med kunder, fageksperter og producenter samt øvrige partnere i dentalbranchen. Vi arbejder med høje krav til sikkerhed og til, at systemet er intuitivt, brugervenligt og værdiskabende samtidig med, at vi understøtter både administrative- og behandlingsrelaterede opgaver i tandklinikkerne.

Vi gør det nemt for vores brugere. Derfor har de også mulighed for at forbinde og integrere DentalSuite patientjournaliseringssystemet til relevante systemer og teknologier, fx. dentalt udstyr, 3D teknologier og betalingssystemer.

Dit primære ansvarsområde bliver desktop-udvikling af vores patientjournalsystem til Windows (C++/Win32 API). Du vil få rig mulighed for at præge udviklingen i et spændende miljø, hvor gode idéer og høj faglighed kombineres til stærke løsninger.

Du vil bl.a. komme til at beskæftige dig med at:

  • Udvikle og implementere nye løsninger samt vedligeholde eksisterende kodebase
  • Gennemse færdig kode og give feedback
  • Udarbejde teknisk dokumentation og videreformidle dit arbejde til dine kollegaer i udviklings-, drift- og supportafdelingen
  • Indhente og revidere dokumentation fra samarbejdspartnere og varetage løbende teknisk dialog

Om dig

Du er softwareudvikler, datalog eller software-ingeniør med flere års erfaring i desktop-udvikling til Windows.

Det er afgørende at:

  • Du er i stand til at sætte dig ind i kundernes og brugernes behov
  • Du er resultatorienteret og har en veludviklet kvalitetssans
  • Du tager ejerskab for dine opgaver og er selvkørende
  • Du er nysgerrig og har lyst til at lære tandlægebranchen at kende
  • Du har ren straffeattest

Det er en fordel hvis du har kendskab til:

  • Visual Studio
  • C++
  • Win32 API
  • SQL

Sådan søger du jobbet

Send din ansøgning, CV og relevante bilag mærket ”Softwareudvikler” til kate.baerendtsen@plandent.dk
Informationerne behandles fortroligt.

Vi indkalder til samtaler løbende og ønsker tiltrædelse hurtigst muligt.

Vil du vide mere om jobbet er du velkommen til at kontakte Lars Larsen på telefon 4097 7260 eller på e-mail lars.larsen@plandent.dk

Gem job

Plandent A/S
Publiceret: 12. maj 2021

Arbejdssted

Location Båring, Vallensbæk eller Aarhus