It-spe­ci­a­li­ster til rollen som sy­stem­e­jer / ap­pli­ca­tion manager på ap­pli­ka­tions­ud­vik­ling, ved­li­ge­hold og drift af out­sour­ce­de sam­fund­skri­ti­ske it-systemer


Brænder du for at sikre en optimal it-understøttelse af vores erhvervsvendte it-systemer på toldområdet, som har stor samfundsmæssig betydning? Har du lyst til at udvikle dig fagligt gennem samarbejde med kompetente og engagerede kolleger og arbejde med forskelligartede opgaver? Så har vi en spændende stilling til dig.

Om stillingen

Som systemejer er du det proaktive omdrejningspunkt for koordinering af applikationsudvikling, vedligehold og drift af vores erhvervsvendte it-systemer på toldområdet. Du har fokus på et godt samarbejde med de systemrelaterede forretningsområder i Toldstyrelsen. Du får desuden et tæt samarbejde med en række eksterne samarbejdspartnere, da størstedelen af vores it-systemer er outsourcede. Du arbejder derfor på at opnå et fortsat godt leverandørsamarbejde og sikrer kontraktoverholdelsen fra start til slut. Det er dig, der sikrer, at leverandørerne implementerer de forretningsmæssige behov korrekt i systemerne med omtanke for funktionalitet, teknik og økonomi. Det er også dig, der bidrager med it-teknisk viden og erfaring så vi sammen kan sikre leverancer på komplekse it-løsninger i høj kvalitet og løse tekniske problemstillinger på et område af stor samfundsmæssig betydning. Du bidrager endvidere til Udviklings- og Forenklingsstyrelsens vurdering og estimering af fremtidig it-understøttelse af ny lovgivning. Du vil også indgå i projekter og opgaver i forhold til udvikling af de nye toldsystemer (implementering af EU’s nye Toldkodeks).

Dine opgaver inkluderer, at du:

  • Sikrer økonomisk effektivitet og kvalitetssikring af leverandørernes estimater og tilbud
  • Tilpasser kravspecificeringer til leverandørerne ud fra forretningsmæssige og tekniske behov
  • Anvender ITIL-processer i det daglige samarbejde med forretningsområderne og leverandørerne
  • Udfører systemtests i samarbejde med dit team, forretningsområderne og leverandøren
  • Sikrer hurtig og effektiv håndtering af incidents
  • Udfører koordinerende opgaver i forhold til EU og øvrige medlemsstater på fælles EU-systemer
  • Arbejder i et komplekst setup, hvor du skal samarbejde med mange interessenter
  • Bidrager aktivt til governance af skatteforvaltningens løsninger.

Om dig

Du er it-specialist med flair for forretningsbehov og med god it-teknisk viden og erfaring inden for f.eks. Webservices herunder REST og SOAP, Ready API, Oracle Stacken, Open Source Products såsom Kybernetes, Wildfly eller lignende, samt automatiseret test, da du skal indgå i et systemejerteam, hvor der er behov for at kunne sparre om komplekse tekniske løsninger og problemstillinger. Du skal synes, at det er spændende at samarbejde tværgående i en stor organisation med mange dygtige kollegaer. Vi forestiller os også, at du har erfaring med leverandørstyring og projektstyring. Du har tidligere arbejdet som product/system-owner/systemejer, it-/forretningskonsulent eller kommer fra en lignende stilling, men du kan også være nyuddannet med relevant uddannelsesmæssig baggrund som f.eks. cand.it., cand.merc.it., professionsbachelor i softwareudvikling, datamatiker eller lignende.

Dine personlige kompetencer:

  • Du er proaktiv, initiativrig og tager ansvar for dine opgaver, så du sikrer, at deadlines bliver overholdt. Du er god til at håndtere mange opgaver samtidigt.
  • Du er kommunikativt dygtig og god til at samarbejde i et bredt fagligt miljø med både forretningseksperter, it-kollegaer og leverandører.
  • Du har lyst til hele tiden at lære og er i stand til at sætte dig ind i komplekse it-faglige og forretningsmæssige problemstillinger.

Om din nye arbejdsplads

Vi søger 2-3 systemejere, som bliver en del af kontoret Toldsystemer, som består af 15 medarbejdere. Vi har ansvar for en bred portefølje af systemer/applikationer som understøtter Toldstyrelsens forretningsprocesser. Kontoret er en del af Udviklings- og Forenklingsstyrelsen, som omfatter Skatteforvaltningens udførende og strategiske it-leverandørstyring. Du kan se frem til et tæt samarbejde på tværs af kontorerne, hvor du især samarbejder med andre systemejere, platformsejere og det relaterede forretningsområde. Vi arbejder i dag meget fleksibelt uden faste pladser men i en teamstruktur. Tonen er generelt uformel og humørfyldt.

Ansøgning og kontakt

Send din ansøgning med CV, eksamenspapirer og eventuelle udtalelser via linket ”Søg jobbet her” senest 1. maj.

Har du spørgsmål til stillingen er du meget velkommen til at kontakte kontorchef Ragnhild Hjort Hargaard på tlf. 72 37 62 65.

Du bliver ansat på overenskomstvilkår i henhold til enhver tid gældende overenskomst for akademikere i staten, overenskomst for kontorfunktionærer, laboranter og It-medarbejdere (HK) eller overenskomst for Fuldmægtige m.fl. (DTS) i Skatteministeriet. Ansættelsesområdet er Skatteministeriet med tilhørende institutioner. Der vil forud for ansættelsen blive indhentet straffeattest. 

Ansættelse i den ene stilling som systemejer sker under forudsætning af, at du via Politiets Efterretningstjeneste kan sikkerhedsgodkendes til klassifikationsgraden HEMMELIGT (HEM), da du kan komme til arbejde med klassificerede dokumenter og systemer. 

Arbejdsstedet vil være Osvald Helmuths vej 4 2000 Frederiksberg. 

Der kan indgå en logisk analyse og en personanalyse i ansættelsesforløbet. 

Om Udviklings- og Forenklingsstyrelsen 

’I samarbejde med Skatteministeriets øvrige styrelser udvikler vi en fremtidsparat og sikker digital forvaltning’ 

Udviklings- og Forenklingsstyrelsen har til opgave at forenkle og udvikle it-løsninger og forretningsprocesser. Samtidig har styrelsen ansvar for at sikre stabil drift og vedligeholdelse af skatteforvaltningens eksisterende it-systemer. Vores medarbejdere er fagligt kompetente og specialiserede og samtidig i stand til at arbejde tæt sammen med andre fagligheder på tværs af Skatteministeriet. Kun gennem et stærkt fagligt fællesskab på tværs af fagområderne kan vi lykkes med den omfangsrige og komplekse opgave, vi har. 

Vi søger løbende nye kolleger, som deler vores ambition om at sikre fundamentet for finansieringen af den offentlige sektor. 

Læs mere om Udviklings- og Forenklingsstyrelsen på www.ufst.dk.

Skatteministeriets koncern opfordrer alle kvalificerede ansøgere uanset alder, køn, religion eller etnisk tilhørsforhold til at søge stillingen.

Gem job

Udviklings- og Forenklingsstyrelsen
Publiceret: 9. april 2021

Arbejdssted

Location Frederiksberg