System- og pro­jekt­ko­or­di­na­tor


IBA Erhvervsakademi Kolding søger en dygtig og engageret system- og projektkoordinator, der kan indgå i vores IT-team sammen med 3 kollegaer.

Du har erfaring med IT-arkitektur og har ligeledes solide planlægningsmæssige kompetencer. Derudover evner du at skabe godt overblik over de behov, vores forskellige medarbejdergrupper har.

Vi har brug for en dygtig kollega, der i en central rolle kommer til at spille sammen med IBA’s IT-driftsleder. Sammen skal I tilrette og udvikle IBA’s komplekse IT-struktur.

Vi kan tilbyde dig

  • Et selvstændigt job hvor du arbejder med et stort og komplekst IT-miljø
  • Gode muligheder for personlig og faglig udvikling
  • Frihed under ansvar
  • Mange forskelligartede IT-arbejdsopgaver
  • En stor kontaktflade på en arbejdsplads i konstant udvikling
  • Faste arbejdstider samt trygge og faste rammer

Vi forventer, at du

  • Har arbejdet med ITIL og også gerne TOGAF-modeller
  • Har arbejdet med dataintegrationer – gerne ETL-platforme
  • Har arbejdet med risikostyringsmodeller
  • Har erfaring med drift af større IT-miljøer
  • Har en uddannelse som datatekniker eller har tilsvarende erfaring
  • Erfaring med infrastruktur og systemlandskaber
  • Har gode formuleringsevner
  • Er fleksibel, samarbejdsorienteret og serviceminded

Det er en fordel, hvis du har erfaring fra undervisningssektoren.

Arbejdssted

Havneparken 1, 6000 Kolding

Tiltrædelse, løn & ansættelsesforhold

Tiltrædelse ønskes hurtigst muligt. Der afholdes løbende samtaler.

Ansættelsen sker på fuldtid.

Aflønning sker i henhold til gældende overenskomst mellem Finansministeriet og den forhandlingsberettigede organisation.

På IBA ønsker vi, at medarbejdernes sammensætning afspejler samfundets og ser frem til til din ansøgning uanset personlig baggrund.

Ansøgningsfrist

Der er ansøgningsfrist den 23.04.2021

Ansøgninger modtages kun elektronisk via "søg jobbet her".

Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte IT-driftsleder Patrick Noël Schanz på telefon 7211 8208.


IBA Erhvervsakademi Kolding tilbyder videregående uddannelser i form af 2-årige akademiuddannelser og 3,5-årige professionsbacheloruddannelser. Kendetegnende for IBAs 11 fuldtidsuddannelser er, at de alle rummer praktikophold af 3-5 måneders varighed – typisk hos en privat virksomhed. Efter endt uddannelse får mange af IBAs 1400 studerende job i selvsamme praktikvirksomhed.

Ved siden af fuldtidsuddannelserne, tilbyder IBA flere end 150 efter- og videreuddannelser og har årligt 8000 studerende fra erhvervslivet, som læser på vores efter- og videreuddannelse.

IBA har 140 fastansatte medarbejdere og 95 freelanceundervisere.

I 2018 blev IBA institutionsakkrediteret, hvilket er den højeste udmærkelse en uddannelsesinstitution kan opnå. IBA arbejder tæt sammen med landets 7 andre erhvervsakademier og driver blandt andet et sekretariat i fællesskab.

Gem job

IBA Erhvervsakademi Kolding
Publiceret: 12. april 2021

Arbejdssted

Location Kolding