Customer Con­nection Spe­ci­a­list med teknisk know-how og et stærkt ser­vi­ce­hjer­te

Vil du være med til sikre IT-drift i verdensklasse, og har du lyst til at blive en del af et cloudbaseret miljø? Kan du sikre, at vores løsninger kører stabilt 24/7/365, og sætter du en ære i at yde professionel service i en organisation, hvor vi tænker og arbejder med og for kunderne? Så er du måske vores nye kollega.

Hos TrueCommerce ønsker vi at vores kunder får mere support – ikke mere viderestilling. Som vores nye Customer Connection Specialist vil du indgå i et erfarent, dynamisk og dedikeret team, der har fokus på sikker og gnidningsfri drift af vores mange kundeløsninger. Hos os vil du sjældent kede dig – de fleste uger er forskellige og vi får mange typer af henvendelser hver dag. Vi kan derfor garantere dig, at du går en spændende fremtid i møde i en succesfuld virksomhed inden for innovative teknologiske løsninger.

Service, kundefokus og opfølgning falder dig naturligt

Du leverer og sikrer altid kundevenlig, kompetent support og drift, og du gør det med en god portion situationsfornemmelse, så din service altid er tilpasset den enkelte kunde. Sammen med dit team håndterer du sager af forskellig karakter og kompleksitet, og du sørger for at opgaven altid når fra a til b – fra problem til løsning. Som vores nye teammedlem, bringer du alle dine kompetencer i spil, når du skal løse dine arbejdsopgaver inden for: 

  • Support og rådgivning – både telefonisk og skriftligt
  • Opsætning af kommunikationsforbindelser (fx FTP, AS2 mm.) 
  • Vedligehold af vores kunders tekniske opsætning hos os samt skift af certifikater
  • Opgaver der omfatter implementering, dokumentation og problemløsning  
  • Implementering af nye kunder

Du skaber en unik kundeoplevelse – hver gang

Vi forestiller os, at du har en teknisk baggrund med nogle års erfaring samt teknisk indsigt, der gør, at du kan overskue og finde løsninger på vores kunders udfordringer, når de opstår. Du har formentlig allerede erfaring med 2-level kundesupport, og eventuelt en uddannelse som IT-supporter, datamatiker, datateknikker eller tilsvarende. Du har masser af gå-på-mod og har lyst til at lære. Vi ser nemlig gerne, at du bliver vores ”go to” ved specifikke udfordringer – du bliver derfor vores in-house specialist og ikke generalist.

Vores medarbejdere: nøglen til vores succes 

Vi er en hurtigt voksende teknologivirksomhed, som har mange kendte navne blandt vores voksende globale kundebase. Vi ønsker at fortsætte vores vækst ved at rekruttere talentfulde fagfolk, der er har lyst til at udvikle deres kompetencer inden for et imødekommende og motiverende arbejdsmiljø - for som vi ser det, er vores medarbejdere vores største aktiv. Det talent, engagement og den viden, som hver enkelt medarbejder besidder, sikrer at TrueCommerce får en betydelig konkurrencefordel. Vi ønsker at tilbyde dig den fleksibilitet, du har brug for, så du stortrives i stillingen, og derfor tilbyder vi vores medarbejdere mulighed for at arbejde hjemme fra et par dage om ugen. Du vil få din daglige gang på vores kontor i Birkerød, men vi har også et kontor i Silkeborg. Du bliver derfor en del af et dansk TrueCommerce-team på 70 dedikerede og hårdtarbejdende medarbejdere. 

Vi ønsker at investere i dig og din udvikling 

Hvis du mangler viden om nogle af vores teknologier, vil vi gerne tilbyde dig relevante certificeringer og den nødvendige uddannelse, så længe du har viljen og de grundlæggende færdigheder. Vi tilbyder desuden adgang til PluralSight – en online e-læringsplatform, og vi deltager i forskellige relevante konferencer for at udvide vores horisont. For eksempel har vi tidligere deltaget i forskellige ElasticSearch kurser. Hvis du investerer dit talent i os, investerer vi i dig – og hjælper med at udvikle dine kompetencer yderligere.  

Vil du være en del af vores TrueCommerce-team?  

Du ansøger via inket nederst på siden senest d. 15. maj 2021. Send os et c.v. og en kortfattet ansøgning – vi glæder os til at høre fra dig. Vi forbeholder os retten til at fjerne opslaget inden tidsfristens udløb, når den rette kandidat dukker op, så vent ikke for længe med at søge.

Du er velkommen til at skrive til HR Manager Kristina Balle-Jensen på euhrcontact@truecommerce.com , hvis du har yderligere spørgsmål vedrørende stillingen. 

Gem job

TrueCommerce Denmark ApS
Publiceret: 13. april 2021

Arbejdssted

Location Birkerød