Jobindex Søger for kunde
Kundelogo
 

PHP We­b­ud­vik­ler


Vi er ved at bygge fede ting, og har brug for ekstra hænder.

Er du en alsidig PHP-udvikler, der brænder for at udvikle webløsninger som bliver brugt af mere end 400.000 brugere på Computerworld.dk hver måned - og som du samtidig er med til at udtænke og designe? Så er det dig vi leder efter.

Til hverdag leverer vi Danmarks bedste tech-journalistik og vi har samtidig en unik position, hvor vi streamer over 50 digitale events hvert år direkte til it-folk i hele Danmark.

Som udvikler hos Computerworld får du derfor mulighed for at arbejde med vores succesfulde digitale abonnementstjenester og du kan være med til at designe, udvikle eller integrere administrationssystemer til alt fra lead-generering til kursusafholdelse samt være med til at ideudvikle og forbedre vores produkter løbende.

Vi er et næsten 100 procent digitalt mediehus med mange års teknisk, forretningsmæssig og journalistisk erfaring samlet på kontoret og vores ambitioner er derfor høje. Samtidig er vi glade for at dele viden for at sikre, at du udvikler dig både som koder og som sparringspartner til dine ikke-tekniske kollegaer.

Hos os er du derfor som webudvikler både med til ide/koncept-møderne foran whiteboardet med dine ikke-tekniske kollegaer og klar til nørdet tech-talk med kode-kollegaerne.

Du får en central rolle, da vores forretning er bygget op omkring vores online-univers, og du skal have mod på at være både selvkørende og ’go-to-person’ når der er spørgsmål til vores online-platform eller produkter.

Vores udviklings-stack består af PHP, Composer, Smarty, JavaScript (native og jquery), Less, Nginx, Apache, MySQL, Memcache, ES/Solr, Bootstrap/Tailwind. Derudover benytter vi SVN og Docker i vores udviklingsmiljø. Vi benytter Windows på vores arbejdsstationer.

Dine primære arbejdsopgaver

  • Drift og videreudvikling af eksisterende web-platform – både frontend og backend.
  • Vedligehold og support af vores egenudviklede administrationssystemer som benyttes af huset
  • Være med til at ideudvikle og forbedre vores produkter løbende.
  • Sparring, knowhow og problemknuser for kollegaer - tekniske, såvel som ikke-tekniske

…at være personen folk hiver fat i, når de har spørgsmål vedr. vores løsninger. Vi har en lavpraktisk tilgang til opgaver og stor frihed til at være med til at definere opgaverne. Det giver fleksibilitet, men stiller også krav til, at du er ansvarsbevidst og går op i hvad du laver. Du får ikke udleveret en færdig krav-spec – men er derimod med til at udtænke hvordan en ide skal ende og implementeres.

Du skal været indstillet på, at du måske ikke kun kommer til at sidde og arbejde med ét projekt ad gangen. Vi har ofte gang i flere ting på samme tid – til gengæld har vi sjældent faste deadlines på opgaver.

Erfaring med webudvikling og PHP

  • Du har minimum 2 års erhvervserfaring indenfor webudvikling
  • Du behersker PHP – deriblandt forståelsen for CRUD, OOP og MVC-modellen
  • HTML, JavaScript og CSS er naturlige sprog for dig
  • Rimelig forståelse og erfaring med SQL
  • Minimum et basalt kendskab til SEO og best practice
  • Evt. erfaren i Photoshop eller lignende
  • Gerne erfaring med Google Ad Manager, Search Console, Analytics

Det er ikke et krav at du har indgående kendskab til server opsætning af Docker, Nginx, Apache eller PHP m.m. – men det skader naturligvis heller ikke. Du behersker de fleste områder inden for webudvikling, måske med en forkærlighed for frontend og UI.

Du har ikke nødvendigvis kendskab til alle værktøjer og services, vi benytter – men vi forventer, at du har en interessere i at lære dem at kende – da de udgør en del af dagligdagen i udviklingsafdelingen.

Din uddannelsesmæssige baggrund er mindre vigtig - Det vigtigste er, at du brænder for webudvikling og for at levere gode solide løsninger, der er gennemtestet. Også selvom det måske kun er dine nærmeste kollegaer der kan se, hvor perfekt din kode er skrevet.

Dig som person

  • Du brænder for webudvikling og følger med i hvad der rører sig på området.
  • Du trives med at arbejde i et lille team hvor du over tid får dine egne ansvarsområder.
  • Du arbejder selvstændigt, proaktivt og griber naturligt en opgave.
  • Du kan lide at hjælpe dine ikke-tekniske kollegaer – også når spørger dig for 3. gang.

Vi tilbyder dig

  • En positiv og uformel omgangstone, hvor der er højt til loftet og plads til den enkelte medarbejder.
  • En central rolle i et mindre, men dedikeret udviklings-team bestående af 2 andre kolleger udover dig.
  • Stor frihed under ansvar – vi har sjældent skarpe deadlines i vores projekter, da vi ved, at vi af og til skal tage os af ikke-planlagte ting.
  • Frokostordning.
  • Pension og sundhedsforsikring.
  • Løn efter kvalifikationer.

Hvem er vi?

Computerworld er Danmarks førende formidler af viden om IT - og en del af Jobindex-koncernen. Vi har månedligt over 400.000 unikke brugere på Computerworld.dk og Eksperten.dk. Samtidig arrangerer vi konferencer og afholder kurser – alt sammen med IT som omdrejningspunkt.

Vi er 40 medarbejdere i huset og har vidt forskellige baggrund inden for journalistik, udvikling, salg og marketing. Vi arbejder selvstændigt og har en god og uformel tone – samt frokost- og pensionsordning.

Vores udviklingsafdeling har en central rolle i virksomheden, og er i berøring med stort set alle områder i huset. Som medarbejder i Computerworld får du fra dag ét masser af ansvar, og rig mulighed for at sætte dine kompetencer i spil.

Interesseret?

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte udviklingschef Dan Nim Andersen hos Computerworld på telefon 7730 0293. Send en kort ansøgning samt dit CV allerede i dag via nedenstående link, da vi holder samtaler løbende. Tiltrædelse er snarest muligt, men vi venter naturligvis på den rigtige kandidater

Vi glæder os til at høre fra dig.

Kontaktperson

HR Business Partner
Charlotte Hansen

Telefon +45 3832 3429

Skriv venligst i din ansøgning, at du så annoncen hos it-jobbank.

Jobindex – Find din jobglæde
Gem job

Jobindex A/S
Publiceret: 21. april 2021

Arbejdssted

Location Herlev