Business In­tel­li­gen­ce Con­sul­tant – di­gi­ta­li­se­ring og op­ti­me­ring af systemer


Er du en haj til at optimere og digitalisere indsamling af data? Brænder du for at bruge din viden om dataanalyse til at levere værdiskabende Business Intelligence-løsninger i en global virksomhed i vækst? Så er du måske vores nye Business Intelligence Consultant.

Dit skrivebord står i et åbent kontormiljø i vores hovedsæde i Aalborg, hvor vores Group CFO, som du refererer til, også har sit kontor. Ud over din nærmeste kollega som også beskæftiger sig med BI-løsninger, deles kontoret med corporate-afdelingens øvrige specialister, der alle supporterer vore fabrikker beliggende i Tyskland, Malaysia, USA og Danmark inden for hver sit område.

Ansvar fra behovsafdækning til færdig løsning

Opgaver opstår typisk ved, at der kommer en forespørgsel fra en kollega. Ofte er du også selv opsøgende, når du ser områder der med fordel kan digitaliseres. Ved opgavestart afdækker du behovet til bunds og sætter dig ind i processen ved at snakke med de berørte kolleger. Sammenlagt går der typisk op til 2-3 uger fra forespørgsel til færdig løsning. Længerevarende projektforløb forekommer også ligesom du også ofte arbejder på flere projekter samtidig.

Dit ansvarsområde bliver digitalisering af manuelle arbejdsprocesser og sikre indsamling af relevante data. På en typisk arbejdsdag yder du både ad hoc support af eksisterende værktøjer og arbejder selvstændigt med løsning af øvrige opgaver. Du får stor frihed til at planlægge din arbejdsdag, både hvad angår tid og sted – selvfølgelig under hensyntagen til løsning af dine konkrete opgaver.

Vi arbejder på at udbrede anvendelsen af standardiserede BI-værktøjer og minimere brugen af skræddersyede Excel-løsninger – i denne proces vil du også naturligt spille en stor rolle.

Ansvarlighed, tillid og sammenhold

Hvis du er vores nye kollega, har du ligesom os værdier som ansvarsfølelse, troværdighed og kvalitet. Vi udnytter hinandens kompetencer og hjælper hinanden. Alle gør en forskel, og tillid og initiativ præger vores kultur.

Hos os får du faglige udfordringer og gode kolleger. Vores personaleforening laver jævnligt aktiviteter, hvor vi hygger os og har det sjovt sammen. Det betyder meget for os, at vore medarbejdere har det godt. Derfor har alle medarbejdere sundhedsforsikring, pensionsordning, mulighed for at træne i vores motionsrum og tilbud om sundhedsbehandlinger på fabrikken. Og så har vi en fantastisk kantine, hvor det dygtige personale laver sund og lækker mad til os hver dag.

Selvstændig og analytisk med interesse for processer

Du er kandidat i matematik-økonomi, datalogi eller lignende og har måske et par års erfaring – evt. fra en produktionsvirksomhed. Din analytiske tilgang og evne til at organisere og analysere data er en forudsætning for succes i jobbet sammen med dine sociale egenskaber. Dit positive og hjælpsomme væsen giver dine kolleger lyst til at gå til dig, når de har brug for hjælp og sparring, og du formår at vidensdele bredt i organisationen. Du har både lyst og evne til at sætte dig ind i vores arbejdsgange og processer for at levere værdiskabende løsninger.

Da du selv har en afklarende rolle i forhold til behovsafdækning får du en bred kontaktflade, så du skal kunne lide at komme rundt i hele organisationen og snakke med dine kolleger. Du arbejder selvstændigt og trives med ansvar. Du vil selvfølgelig få støtte og mulighed for sparring i det omfang, du selv efterspørger det, men der vil ikke være kontrol af dine løsninger.

Som ansat i vores corporate-afdeling, kommer du til at supportere kolleger på alle vore lokaliteter. Det er derfor et krav, at du begår dig sikkert på både dansk og engelsk i skrift og tale. På sigt kan der komme rejser til vore fabrikker i USA, Malaysia og Tyskland – sandsynligvis 1-2 længere rejser hvert år på op til 2-3 uger.

Ansøgningsfrist

Ansøgningsfrist er den 10. maj 2021.

Generelle oplysninger

Første samtalerunde foregår i uge 20 og anden samtalerunde uge 21. Vi forventer at kunne afslutte rekrutteringsprocessen inden udgangen af maj.

Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Claus Svanberg, Group CFO, på tlf. 7229 9600.

Gem job

Fibertex Personal Care A/S
Publiceret: 21. april 2021

Arbejdssted

Location Aalborg