System­ud­vik­ler til klinisk ap­pli­ka­tion


Mindre, veletableret systemhus, søger en systemudvikler til vores patientjournal-applikation. Du kommer til at indgå i alle dele af produktionen. Primært udvikling, men også dokumentation, dataudveksling, tilretninger, drift af servere/services etc. Er du stabil, skarp og lærenem?

Dine arbejdsområder og arbejdsopgaver

  • Din primære opgave vil være videreudvikling af vores eksisterende systemer.
  • Dine opgaver vil være varierende, men typisk omhandle:
    - Fejlfinding i databaser
    - Back- og front-end udvikling af vores eksisterende GUI i Delphi 7
    - Videreudvikling af vores web-app.
  • Du vil komme til at varetage udviklingen af systemdokumentation.
    - Dokumentationen af de eksisterende systemer, støttesystemer, processer etc. skal tilrettes
  • Systemdrift og udvikling
    - Du kommer til at hjælpe med drift af servere, services og netværk
    - Du er med til udviklingen af diverse API-funktioner og services

Dine kvalifikationer

  • Du har en relevant teknisk IT-uddannelse som Datamatiker, Datalog eller tilsvarende teoretisk og praktisk baggrund
  • Du har en bred almen viden om gængse systemer og standarder: Windows, Linux, VMware, TCP/UDP,  HTML, XML, EDI, Java-script etc.
  • Praktisk erfaring med Delphi 7 og windows api er et MUST. Vi arbejder hen imod at migrere til XE4.
  • Sprogmæssigt er du flydende i dansk i både skrift og tale, og har mod på at kommunikere på engelsk med leverandører og samarbejdspartnere, samt læse engelsk dokumentation.
  • Der vil forekomme praktiske opgaver omkring opsætning og vedligehold af udstyr, som kræver almindelig god fysisk form.

Dine personlige egenskaber

  • Du er engageret, initiativrig, skarp og struktureret i forbindelse med problem- og opgaveløsning og kan håndtere flere igangværende opgaver og samtidigt bevare overblikket, med sans for detaljen og helheden.
  • Du sætter en ære i at få arbejdet gjort ordentligt
  • Du er god til at planlægge og følger opgaverne til dørs.
  • Du er udadvendt og servicemindet med et godt humør og trives med nye udfordringer.
  • Du er god til at dokumentere dit arbejde og deler ud af din viden.
  • Du trives i et dynamisk arbejdsmiljø, hvor hverdagens opgaver kan variere, og dagen sjældent bliver som planlagt.
  • Du er nysgerrig og ser det som en naturlig del af jobbet løbende at tilegne dig ny viden.
  • Du er grundig. Du vil komme til at arbejde med kritiske personfølsomme data, hvor der ikke må gå noget galt.
  • Du har evt. kendskab til eller erfaring med kliniske processer og terminologi.

Vi tilbyder

  • En spændende, udfordrende, alsidig og selvstændig stilling, hvor det primære fokus er at holde kunderne glade og systemerne kørende.
  • Du får en udstrakt selvstændighed til at udvikle dig selv og virksomheden.
  • En uhøjtidelig og munter omgangsform

Om os

  • Det primære arbejdssted er i Vallensbæk.
  • Vi har udviklet elektroniske patientjournaler og andre systemer, i mere end 20 år.

Stillingen er på fuld tid.

Ansøgning

Har stillingsopslaget fanget din interesse, beder vi dig sende din ansøgning med CV, samt forventet lønniveau til: IT-Chef Thomas Larsen, tl@dmdc.dk.

Har du yderligere spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Thomas på tlf. 46 75 49 40

Vi vil løbende indkalde ansøgere til samtale.

Gem job

Dansk Medicinsk Datacenter ApS
Publiceret: 22. april 2021

Arbejdssted

Location Vallensbæk