Twins Recru­it­ment søger for Re­so­lu­tion en fagligt kompetent og pas­sio­ne­ret Search Director


Brænder du for at arbejde med avanceret søgeordsannoncering, og ønsker du at bruge din viden til at rådgive teamet og nogle af Danmarks og verdens største og mest udfordrende Search annoncører? Og har du erfaring fra lignende stilling med personaleansvar?

… Så er du måske Resolutions nye Search Director.

Resolution er en af Omnicom Media Groups specialistenheder inden for digital markedsføring. Resolution hjælper annoncører med at skabe forretningsmæssige resultater igennem digital markedsføring.

Om jobbet

Som Search Director bliver du en del af ledergruppen og du kommer til at arbejde med nogle af Danmarks og verdens største brands i en levende virksomhed, der er førende på den digitale udvikling.

Som Search Director har du det daglige ansvar for at sikre et velfungerende team, der altid anvender afdelingens ressourcer og teknologier på den mest hensigtsmæssige måde. Du bliver den, der skal motivere teamet til at yde det bedste i forhold til kunder og forretningen.

Det er Resolutions ambition, at afdelingens arbejde er absolut markedsledende, og de stiller sig selv det krav at opretholde en effektiv drift og dermed en god økonomisk balance i afdelingen.

Endvidere er det Search Directors ansvar at sikre

  • At dit team arbejder ud fra afdelingens Best Practice tilgang til indkøb, optimering og rapportering 
  • At du sørger for at have et overblik over fordele og ulemper ved de forskellige systemer og tilgange, således at det mest optimale mix af optimeringstilgange og teknologier bringes i spil på den enkelte annoncørs aktiviteter.

Som Search Director deltager du direkte på kundeteams på de største annoncører i porteføljen, hvor du skal sørge for at styre samarbejdet i den rigtige retning i forhold til Paid Search.

Samtidig skal du som Search Director sørge for, at dit team af managers og koordinatorer yder deres bedste i bestræbelserne på at sikre en høj grad af kundetilfredshed.

I den henseende er det også vigtigt at have fokus på det gode samarbejde med såvel kontaktafdelinger i bureauerne som kompetenceenheder i øvrigt, ligesom du som Search Director skal sørge for at hjælpe med at oparbejde og vedligeholde Search-relevante kompetenceniveauer i kontaktsektionerne. 

Du bliver en del af ledergruppen hos Resolution og vil også indgå i den strategiske del, men det er vigtigt at nævne, at du samtidig forventes at kunne agere operationelt.

Hvilke opgaver skal du som Search Director udføre i relation til din rolle som leder?

  • At sætte retning og tage ejerskab på annoncører i pitches og i interne projekter
  • At opsætte KPI’er for såvel annoncører som ledere og andre medarbejdere 
  • At sikre commitment gennem motivation i kundeteams og ved at inspirere og sparre med teammedlemmerne
  • At sikre eksekvering gennem uddelegering af ansvar og kvalitetssikring på alt arbejde 
  • At optræde som en god og kontaktbar rollemodel ved at være et fagligt fyrtårn og en tilgængelig og menneskelig leder

Kompetencer

  • Du arbejder struktureret og kan holde mange bolde i luften
  • Du har betydelig erfaring med GMP i almindelighed og Google Ads i særdeleshed
  • Det er et ikke krav, men det ville være en stor fordel, hvis du har erfaring med Google Ads scripts (JavaScript).

Vil du være med på rejsen for Resolution? Så søg i dag.

Opstart ASAP, men man venter gerne på den rigtige kollega.

Ansøgning

Twins Recruitment er rekrutteringspartner på denne stilling. Har du spørgsmål, er du meget velkommen til at kontakte Rekrutteringsspecialist Jakob Kelstrup på tlf. 22 25 50 11 eller mail: jk@twins.dk.

Samtaler afholdes løbende. Send dit CV til jk@twins.dk. Alle ansøgninger behandles fortroligt.

Gem job

Twins Consulting ApS
Publiceret: 23. april 2021

Arbejdssted

Location København