Ro­bo­t­ud­vik­ler med interesse for for­ret­nings­pro­ces­ser


Er du nysgerrig på nye teknologier og finder du robotudvikling som værende et spændende arbejdsområde? Så er der måske her en mulighed for dig! Vi søger en dygtig og ambitiøs udvikler, der er sulten efter at bygge ny viden på.

Dit primære værktøj vil blive vores RPA-platform, Kofax RPA, som bl.a. anvendes til automatisering af manuelle processer. Ud over Kofax RPA vil du med tiden også få mulighed for at arbejde med SAS, Camunda og Java.

Om jobbet

Vi tilbyder et job i et nyt udviklingsteam, hvor du i samarbejde med teamets øvrige it- og forretningsudviklere skal skabe og optimere centrale kundeprocesser. Vi har en uformel omgangstone, hvor vi lægger vægt på trivsel, faglighed, åbenhed samt samarbejde og sparring på tværs af teamet. Der er stor grad af indflydelse på beslutningerne i vores opgaver, og vi arbejder kontinuerligt med at optimere vores hverdag.

Vi arbejder agilt ud fra scrum-principperne og med stor fokus på værdiskabelse. Vi kan samtidig tilbyde fleksible arbejdsforhold.

Du vil bl.a. komme til at arbejde med at:

  • Udvikle RPA-løsninger med Kofax
  • Udvikle og vedligeholde vores kundekendskabsprocesser
  • Skabe løsninger for en automatiseret kundeindskrivningsproces
  • Forvalte vores RPA løsninger, som pt. omfatter forskellige løsninger fra early warning-signaler på kunderne til løsninger til ATM-afstemning

Afdelingen

Vores udviklingsorganisation er gået all in på at udvikle efter de agile principper. Vi er organiseret efter faglig orientering i squads, og kompetencemæssige fællesskab i chapters. Du vil være tilknyttet squadet AML/KYC-udvikling, men du vil få berøring med alle fagområder i Kernebank og løse opgaver på tværs af alle 6 squads inden for områderne kunde, betalinger og infrastruktur, produktopsætning og priser. Kernebank har base i Jyske Banks Hjemsted i Silkeborg.

Din profil

Du har en relevant videregående uddannelse og erfaring med IT-udvikling. Du kunne måske være ingeniør, Cand. IT eller datamatiker. Det vil være optimalt, hvis du har praktisk erfaring med RPA-Robotter, men alternativt har du erfaring med andre programmeringssprog.

Din personlige profil er kendetegnet ved, at:

  • Du ud over at udvikle har lyst til at engagere dig i forretningen og forretningsprocesserne
  • Du er udpræget holdspiller og arbejder godt, både når du har ansvaret for dine egne opgaver, og når du arbejder tæt sammen med andre om et fælles mål
  • Du er nysgerrig på nye teknologier og ønsker at tillære nye kompetencer
  • Du arbejder struktureret, omhyggeligt og med høj kvalitet

Ansøgning

Senior HR Partner Karsten Seeberg (Sebbe) vil tage sig af din ansøgning.

Der er sidste frist for at ansøge d. 21.05.2021.

Gem job

Jyske Bank
Publiceret: 23. april 2021

Arbejdssted

Location Silkeborg