IT-Sup­por­te­re­lev til IT-af­de­lin­gen på Sygehus Lillebælt

Vil du gerne have en uddannelse som IT-Supporter inden for Sundheds IT og gøre en forskel for Region Syddanmarks patienter?
IT-Afdelingen på Sygehus Lillebælt søger en engageret og videbegærlig IT-supporterelev, der vil være med, hvor tingene sker. Du kommer til at deltage i håndteringen af et stort og veludbygget netværk med 5500 brugere. Vi er en del af Region Syddanmarks samlede IT-netværk med i alt 26.000 ansatte og tilhørende IT udstyr.

Jobbet

Som IT-Supporterelev kommer du til at indgå i en afdeling med ca. 80 medarbejdere, der er ansvarlig for at sikre et højt drifts- og serviceniveau på Sygehus Lillebælt med tilhørende computere, udstyr, netværk og meget mere. Det primære tjenestested vil blive Vejle Sygehus, men da vi har sygehuse både i Kolding, Middelfart mm., bliver du ansat med flere tjenestesteder. Det derfor vigtigt, at du har kørekort og er fleksibel mht. mødesteder.

Dine arbejdsopgaver

Du kommer til at installere, konfigurere, teste og opgradere software. Der findes rigtig meget IT udstyr på Sygehus Lillebælt og rigtig mange forskellige programmer. Du kommer til at servicere hele sygehuset, og derfor skal du være meget indstillet på, at en stor del af arbejdet foregår i de kliniske afdelinger på sygehuset.
Elevpladsen indeholder mange forskelige opgaver, inklusiv IT-helpdesk, der servicerer hele organisationen, når medarbejdere har brug for teknisk hjælp. Det er derfor vigtigt, at du kan lide at hjælpe andre og løse tekniske opgaver.
For at få en praktikplads og uddannelsesaftale med Sygehus Lilebælt, skal du have bestået grundforløbet på en erhvervsskole. Herefter er du klar til hovedforløbet, der veksler mellem praktik og skoleophold. I praktikken bliver du oplært i de arbejdsopgaver, som hører til uddannelsen, og du får tilknyttet en uddannelsesansvarlig, som følger dig under hele din uddannelse.

Dine kvalifikationer

Du har gode samarbejdsevner og er god til at skabe relationer til andre og trives med at være social. Du kan formulere dig både mundtligt og skriftligt på dansk. Du er tålmodig og venlig og forstår at bevare overblikket, selvom det til tider går stærkt. Du påtager dig gerne nye opgaver og er motiveret for at lære nyt.

Vi tilbyder

Til gengæld tilbyder vi en interessant og meget teknisk alsidig uddannelse, med et godt arbejdsklima, hvor ikke 2 dage er ens. Du kommer til at arbejde blandt fagligt kompetente kolleger. Løn i henhold til Dansk Metals overenskomst for IT-Supporterelever i Regioner.

Yderligere oplysninger

Vil du vide mere om jobbet, er du velkommen til at kontakte IT Service Chef Henrik Uldall Kristensen, tlf. 2495 4860.

Ansøgningsfrist er den 14.5.2021.

Gem job

Region Syddanmark
Publiceret: 26. april 2021

Arbejdssted

Location Vejle