Graduate SAP Con­sul­tant

Er du nyuddannet inden for økonomi, logistik eller HR? Har du lyst til at prøve kræfter med konsulentverdenen og være en del af en stærkt voksende SAP-organisation, så skal du søge stillingen som SAP Graduate i KMD.

I KMD arbejder vi med SAP som teknologisk platform i forhold til best practice inden for den offentlige og private sektor. I vores afdeling samarbejder vi med vores kunder om løsninger inden for økonomi, logistik og Human Ressources. Hvis du kan se dig selv i en rolle som konsulent, hvor du er med til at sikre værdiskabende løsninger til kunderne, så er det stillingen som SAP Graduate, du skal søge. KMD’s Graduate Program starter september 2021.

KMD’s Graduate Program

Som SAP Graduate i KMD vil du blive oplært i SAP inden for enten økonomi, logistik eller human ressources via uddannelsesplatformen hos SAP. Efter onboardingen påbegynder du dit SAP graduate-forløb, hvor du følger et fastlagt program. Dette program indeholder uddannelse, men først og fremmest ’on the job training,’ der inkluderer deltagelse i projekter, hvor du følger en erfaren konsulent, og hvor opgaverne både kan være af intern og ekstern karakter.

Det 18 måneder lange program giver dig en god mulighed for hurtigt at udvikle dig personligt og professionelt. Du vil ligeledes være en del af et større fællesskab bestående af andre graduates fra andre afdelinger, som giver dig chancen for at netværke med andre på tværs af KMD. 

Som Graduate får du tildelt en mentor samt en buddy, som vil være med til at sikre din udvikling, introducere dig til KMD-kulturen og sikre din træning og introduktion til afdelingen.

Stillingen som SAP Graduate

SAP er et system udviklet af SAP AG – et tysk firma, som siden 70’erne har udviklet og forbedret et verdensomspændende system, der benyttes af mange større og mellemstore virksomheder. Som SAP Graduate får du en mulighed for at omsætte den viden, du har tilegnet dig via dit studie inden for økonomi, logistik eller HR.

Hos os tror vi på, at vi dygtiggør os bedst via uddannelse og deltagelse i rigtige projekter sammen med erfarne konsulenter. 

Som SAP Graduate vil du sammen med erfarne kollegaer arbejde med vores kundeløsninger, hvor vi omsætter kundernes krav, så de kan understøttes i SAP. Du vil blive en del af et forløb med beskrivelse af krav, systemopsætning, test, dokumentation og undervisning. Vi har samarbejdspartnere i både Polen og Indien, så kommunikation på engelsk vil blive en del af din hverdag, men vi taler som udgangspunkt dansk med vores kunder. Graduate-programmet har været gennemført over en årrække i KMD, og du vil derfor både få yngre og ældre kollegaer med mange års erfaring. 

Du skal forvente en omskiftelig hverdag, som ændrer sig i løbet af et projekts livscyklus. Endvidere kan du se frem til at udvikle dig i takt med, at SAP udvikler nye værktøjer til at forbedre vores kunders løsninger og processer via deres IT-systemer. 

Teamet

Du bliver en del af en afdeling på mere end 35 konsulenter samt en SAP-organisation på 150+ kollegaer, hvor du vil møde projektledere, test managers, supportere, tekniske konsulenter, forretningsarkitekter m.m. Vi har en fleksibel samarbejdsform og er vant til at hjælpe hinanden for at nå fælles resultater.

Engagerede mennesker med IT i blodet

Vi leder efter ambitiøse kandidater, som har et ønske om at bruge deres cand.merc. i økonomi, logistik eller HR inden for IT. Det betyder, at vi søger flere kandidater. Hvis du kan se dig selv omsætte teori inden for et af de tre områder til virkelighed med SAP som platform, så er det måske dig, vi leder efter. 

Kan du derudover identificere dig med nogen af de nedenstående punkter, så er det et ekstra plus:

  • Interesseret i IT og lyst til at bidrage til at skabe gode it-understøttede løsninger med kunden i centrum
  • Du besidder et gåpåmod og har ja-hatten med på arbejde
  • Gode evner i forhold til at tilegne dig ny viden 
  • Du er analytisk, struktureret og kvalitetsorienteret og evner at planlægge din dag
  • Gode samarbejdsevner og kan tilpasse dig hurtigt, når der sker ændringer 
  • Gode kommunikationsevner på dansk og engelsk
  • Evt. brugererfaring med SAP via et studiejob.

Lidt om os

KMD er Danmarks største software virksomhed, og vi understøtter IT-infrastrukturen i Danmark i den offentlige sektor, ligesom vi har løsninger kørende hos mange private virksomheder. KMD har en omsætning på cirka 5 milliarder DKK med 3200 medarbejdere fordelt på lokationer i Danmark, Polen, Sverige og Norge. I 2019 blev KMD købt af Japanske NEC.

Hvordan ansøger du?

Ansøg ved at uploade en ansøgning samt CV inden 9. maj 2021, hvor du beskriver hvorfor det lige nøjagtig er dig, vi skal gå videre med. Du bedes ligeledes vedhæfte dine karakterer eller de seneste, såfremt du ikke har færdiggjort din uddannelse endnu. 

Rekrutteringsprocessen

Efter gennemgang af ansøgningerne vil vi invitere de bedst egnede kandidater til 1. interview – dette vil ske omkring uge 17-18. I forbindelse med første interviewrunde, vil du ligeledes blive bedt om at gennemføre en kognitiv test. Herefter vil vi indkalde relevante kandidater til 2. interview, hvor der vil være en case, du skal præsentere. 

Vil du vide mere?

KMD som arbejdsplads her.

Få mere at vide om KMD’s Graduate Program her.

Hvis du har spørgsmål til stillingerne eller programmet, så er du velkommen til at kontakte Senior Delivery Director Lise-Lotte Witt på 25 10 42 41. Læg gerne en besked på telefonen, og jeg vil ringe tilbage.

Om KMD

KMD er den største danskbaserede it-virksomhed som udvikler og leverer software, løsninger og IT-tjenester primært til Danmarks offentlige og finansielle sektor og med et voksende fodaftryk i den private sektor og i Norden.
Vores unikke domæneviden, pålidelighed og tilgang til sikkerhed og driftsstabilitet gør, at KMD i dag er en af de mest anerkendte og benyttede leverandører i den danske it-branche.

KMD’s løsninger er med til at effektivisere processer og skabe bedre service for kunder hver dag hele året rundt. Vores systemer håndterer eksempelvis udbetalinger af løn og sociale ydelser. I alt bliver det til cirka 400 mia. kroner om året, hvilket svarer til mere end 20 % af Danmarks BNP.

KMD-koncernen har en årlig omsætning på mere end fire milliarder danske kroner og har omkring 3.500 ansatte. KMD's hovedkontor er i Ballerup, men har også kontorer i Odense, Aarhus og Aalborg. Derudover har KMD også medarbejdere i Polen, og hos samarbejdspartner i Indien.

KMD er ejet af NEC - en global leder inden for integration af banebrydende IT og netværksteknologier, der gavner virksomheder og mennesker over hele verden. NEC beskæftiger mere end 100.000 mennesker globalt. KMD's størrelse betyder, at vi tilbyder en stor variation af faglige udfordringer og et unikt fagligt miljø. Med stor knowhow indenfor komplekse arbejdsområder og kompetente, ambitiøse og ikke mindst innovative medarbejdere står KMD over for en international rejse med NEC. I KMD forsøger vi ikke kun at leve op til vores kunders forventninger, men stræber mod at overstige dem.

I KMD forventningsafstemmer vi med vores medarbejdere gennem målaftaler og løbende dialog. Det bidrager til den gensidige tillid, det kræver for at give vores medarbejdere frihed under ansvar, fleksibilitet og plads til at være dem, de er. KMD er en virksomhed i forandring, hvor tempo, agilitet og ukendte parametre er hverdag.

Gem job

KMD A/S
Publiceret: 26. april 2021

Arbejdssted

Location Ballerup, Aalborg eller Aarhus