Microsoft In­fra­struk­tur 3rd level senior spe­ci­a­list


Job Req Number: 33459 

Vil du arbejde med Active Directory (administreret via Active role server), Active Directory Federation services (ADFS), Azure AD, Hybrid Cloud, Infoblox DNS, DFS, Public key infrastructureI (PKI), Windows server, Clustering, GPO samt Power Shell i en rolle, hvor du har mulighed for at bidrage med dine idéer og forme din opgaveportefølje efter dine interesser? 

Så har du her muligheden for at blive en del af et stærkt internationalt hold af 3rd level specialister, som sammen sikrer driften af DSV’s centrale systemer samt mere end 5.000 Windows servere på verdensplan.

Bliv en del af et internationalt specialisthold

DSV Global IT Services har ansvaret for den daglige drift af den globale infrastruktur og centrale forretningsapplikationer, der er anvendt i mere end 80 lande. I Wintel Servers & Tools-teamet bliver du en del af et globalt team på 11 kolleger. Vi varetager vedligehold og drift af Microsoft Enterprise infrastruktur, udarbejder infrastruktur designs samt deltager i forretningsprojekter. Vi er et international team og dine kolleger er i Danmark, Polen og Portugal.

”Du bliver en del af et hold dygtige specialister / arkitekter, der sætter retningen for deres felt. Vi har en meget flad struktur i afdelingen og et stærkt samarbejde, der bærer præg af humor og åbenhed. Vi finder frem til de gode løsninger i fællesskab, og alle kan komme til orde,” fortæller Manager Helene Poulsen. 

Du arbejder med Active directory, Hybrid Cloud, PowerShell, GPO, Cloud Computing, PKI, Windows Server, Windows Clustering og øvrige infrastruktur services.

Som Microsoft 3rd level specialist er du ansvarlig for driften af DSV’s Active Directory, Hybrid Cloud, Azure administration, PKI, ADFS, Infoblox DNS, sikkerhed, fejlsøgning, performance optimering samt daglig drift og incident håndtering. Sekundært beskæftiger du dig også med, DFS, Windows clustering og deltager i projekter.  

Du arbejder med og er teknisk medansvarlig for:

  • Design, konfiguration, sikkerhed og drift af Hybrid Cloud i relation til Teamet ansvarsområder
  • Design, konfiguration, sikkerhed og drift af AD Federation services
  • Konfiguration, test samt implementering af GPO’s
  • Konfiguration, sikkerhed, test samt drift af Active Directory & Microsoft Azure AD
  • Konfiguration, sikkerhed, test samt drift af Azure AD connect server
  • 3rd level fejlsøgning og performance optimering både infrastruktur and servers
  • Udførelse af Disaster recovery test på udvalgte systemer inklusive udarbejdelse af test rapporter
  • Udarbejdelse af Infrastruktur design på udvalgte systemer
  • Dokumentation og vedligeholdelse af dokumentation
  • Deltagelse i interne og eksterne projekter

Desuden bliver du en del af Wintel Servers & Tools vagtordningen.

”Vi er med på de nyeste teknologier, og vi bruger alle hjørner af alle Microsoft-produkter. Er der en funktion, vi mangler i systemet, udvikler vi selv løsninger eller finder hjælp til det. Hvis du har særlige interesser eller kompetencer, kan vi finde opgaver, der matcher. Med andre ord kan du sætte dit eget præg og byde ind med dine idéer. Vi er mere end villige til at prøve dem af,” fortæller Helene Poulsen.

Microsoft Infrastruktur 3rd level specialist

Af natur er du resultatorienteret og ambitiøs, og du arbejder analytisk og struktureret. Samtidig tænker du kreativt, når du løser komplekse udfordringer, og du har flair for at udse måder at frigøre tid gennem automatiserede processer. Som kollega er du fleksibel og samarbejdsorienteret, og du sætter en ære i at levere en god service til organisationen. Vi forestiller os desuden, at:

  • Du har udvidet viden og erfaring med Hybrid Cloud
  • Du har udvidet viden og erfaring med Active Directory, Azure AD & Azure AD connect
  • Du har udvidet erfaring med PowerShell
  • Du har stærke troubleshooting-egenskaber
  • Du har udvidet netværkskompetencer – DNS
  • Du har erfaring med virtualisering, gerne VMware
  • Du taler og skriver både dansk og engelsk flydende
  • En fordel hvis du er Hybrid Multi-cloud Certificeret
  • En fordel hvis du har Microsoft AZ-103: Azure Administrator Exam Certification
  • En fordel hvis du er Microsoft Certified Systems Engineer (MCSE)

”I DSV står vi aldrig stille. Der sker mange forandringer løbende og dermed også meget, vi skal nå. Derfor er det vigtigt, at du kan give slip på en opgave, så snart den er løst, og modstå fristelsen til at perfektionere og videreudvikle,” forklarer Helene Poulsen.

Vil du med på holdet?

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Manager Helene Poulsen på 43 20 30 40. Vi behandler ansøgninger løbende, så send din ansøgning via linket "Søg jobbet her" hurtigst muligt. Vi har brug for dig hurtigst muligt, men venter selvfølgelig på den rette.

Gem job

DSV
Publiceret: 27. april 2021

Arbejdssted

Location Hedehusene