On­bo­ar­ding manager med overblik og fokus på kun­de­ser­vi­ce


Er du en dygtig projektleder og skarp på IT? Vil du være en del af en succesfuld vækstvirksomhed med fokus på høj kundeservice og udvikling af helhedsorienterede løsninger for kunden? Kan du med højt humør sikre, at kunden bliver godt onboardet med deres nye IT-løsninger? Så er du måske vores kommende nøglemedarbejder.

Tiger Media har udviklet Lagersystem.dk, der er et all-inclusive lagerstyringssystem, som henvender sig til kunder, der ønsker en automatiseret styring af forretningsgangene omkring lager og logistik. Lagersystemet minimerer fejl i processen omkring PICK, PACK, SHIP & INVOICE. Processerne omkring varepluk bliver således lettere, da håndscanneren er meget intuitiv i dens interface og stregkodescanningen sikrer, at det ikke er muligt at plukke varer der ikke er registreret på den pågældende ordre. Når ordren er færdigpakket tjekker håndscanneren, om kundens kreditkort er aktivt og hæver pengene før der gives besked til lagermedarbejderen og pakken sendes. Når lagermedarbejderen afslutter ordren, sendes der automatisk faktura med track & tracekode til kunden og ordren er således også afsluttet økonomisk med det samme.

Dit job vil bestå af onboarding af nye kunder. Dette sker primært fra vores kontor i Aalborg, hvorfor det er vigtigt, at du off-side kan forstå og vejlede kunden med udgangspunkt deres eksisterende forretningslogik samt sikre den følgende tekniske opsætning af systemerne og samspil herfra. Afslutningsvist skal du sikre oplæring af lagermedarbejderne.

Dine primære arbejdsopgaver

Vi leder efter en dygtig onboarding manager der brænder for kundepleje, digitalisering og automatisering af kundens processer fra salg til afskibning.

  • Ansvarlig for op til 10 kundecases ad gangen og sikre processen fra salgsoverlevering til fuld drift på kundens lager
  • Analyse af kundens eksisterende løsninger, og se muligheder i forhold til, hvordan vores platform bedst indsættes og tilpasses til kundens arbejdsgange
  • Oplæring af lagermedarbejderne
  • Sikre løbende feedback og sparring med vores eksisterende kundeportefølje
  • Indgå aktivt i vores produktudvikling internt for platformens fremtidige udformning

Faglige kompetencer

Du har en relevant videregående uddannelse som f.eks. cand.it., m.science civilingeniør i virksomhedssystemer eller lignende. Du har erfaring med kundehåndtering og oplæring af kunder indenfor relevante IT-systemer.

Du skal have kompetencer inden for:

  • Generelt IT (Word, Excel, Wifi, printeropsætning etc.)
  • Kundehåndtering
  • Database og systemforståelse
  • Regnskabsystemer/ERP
  • Webshop systemer

Det er ikke et krav men et stort plus, hvis du har kendskab til: fragt-/logistikforståelse (GLS, UPS, Danske Fragmænd, etc..), Microsoft Business Central/Navision, E-Conomic, Uniconta, Visma.net / Visma Business, Dandomain, WooCommerce, Magento 1/2, Shopify, Shopware, Goldenplanet, Hostedshop.

Dig som person:

  • Du er teknisk stærk og kan håndtere komplekse løsninger
  • Du har overblik og arbejder systematisk, hvilket sikrer nøjagtig og detaljeorienteret arbejde
  • Du er tålmodig og skal kunne ”tage kunden i hånden” igennem hele processen og sikre tryghed for kunden, såvel tekniske som ikke-tekniske kunder
  • Du er resultatorienteret og følger opgaven helt til døren
  • Du trives i en forandringsparat organisation hvor beslutningsprocessen er kort og hvor du får dine egne ansvarsområder
  • Du arbejder selvstændigt, proaktivt og griber naturligt en opgave
  • Du er robust og tilpasser dig hurtigt og agilt en ny situation, når tingene ændres undervejs

Er det dig?

Din ansøgning skal sendes til udviklingschef Peter Lindegaard Hansen på plh@tigermedia.dk senest d. 24. maj 2021.

Vi gør opmærksom på, at ansøgningen opbevares internt hos Tiger Media A/S. Ansøgningen behandles i overensstemmelse med datatilsynet forskrifter, og alt dit fremsendte materiale slettes umiddelbart efter, at vi har fundet den rette kandidat.


Lidt om Tiger Media A/S

Vi er godt kørende på 16. år og har gennem flere år fået tildelt Børsens Gazelle-pris. Vi leverer løsninger til hele Danmark, og vores udviklingsafdeling er særlig specialiseret inden for udvalgte brancher - eksempelvis er vi nogle af landets førende indenfor løsninger til ejendomsmæglere, og vi vil fortsætte med at gå forrest og videreudvikle vores platform!

I Aalborg sidder vi 23 medarbejdere, og du bliver du en del af et positiv og energisk team, der hver især brænder for vores fag. Vi går op i at være sociale sammen, og du skal derfor også ville være en del af holdet.

Vi varetager også udviklingen af vores cloud WMS-løsning, som hedder Lagersystem.dk.

Gem job

Tiger Media A/S
Publiceret: 10. maj 2021

Arbejdssted

Location Aalborg