IT-elev til vores it-drift og sup­portaf­de­ling


Er du klar til at gribe udfordringen og koble din IT-viden til praktisk eksekvering? Er du nysgerrig på at gøre en forskel og skabe tryghed med dine supportevner? Så har vi måske den rette elevstilling til dig.  

Schultz søger lige nu en IT-supportelev til vores IT-Drift og supportafdeling, der er centralt beliggende i Spinderiet lige ved Valby Station.

Vores IT-organisation rummer hele paletten lige fra udvikling af komplekse samfundskritiske IT-systemer, til implementering, drift og dagligdagssupport, hvor vi hjælper og sørger for, at vores kunder, receptionister, udviklere, sælgere og specialister har ro i sindet til at levere de fedeste og bedste IT-løsninger til Danmark.

Som IT-supporterelev i Schultz er du med til at hjælpe vores kolleger med at håndtere deres IT-problemer, så de hurtigt og bedst muligt kan fokusere på deres kerneopgaver. Din overordnede opgave er at levere en effektiv og kvalificeret IT-support kombineret med god service.

Om jobbet 

Som en del af vores IT-afdeling kommer du til at være med, hvor det sker. Du får en bred kontaktflade i virksomheden, og du træder ind i et stærkt sammenhold. Du kommer til at arbejde med mange af vores andre afdelinger, da du skal supportere alle brugere i organisationen. Hos os får du rig mulighed for at lære bredt og varieret om IT i en mellemstor, teknologidreven og vidensbaseret IT-virksomhed, der er i rivende udvikling.

Dine primære arbejdsopgaver vil være:

  • Administrere helpdesk-opgaver, herunder kvalificering
  • Deltage i teammøder med henblik på at udvikle samt forbedre den eksisterende service 
  • Yde telefonsupport og onsite hjælp rundt i huset
  • Klargøring af PC og mobile enheder (installation af software med mere) 
  • Arbejde aktivt med henblik på at forbedre teamets samarbejde og dets præstationer.

Om dig

Som person hjælper du glædeligt andre, er positiv af sind og har tilmed en humoristisk sans. Derudover er du nysgerrig på at lære og udviser et gåpåmod for at løse opgaver med høj service og til tiden. Du samarbejder gerne, men kan også arbejde selvstændigt og målrettet. Frem for alt er du samvittighedsfuld, ærlig og optaget af at levere høj kvalitet.  Derudover forventer vi, at du:

  • har afsluttet eller er i gang med grundforløbet som IT-supporter
  • er engageret og har en naturlig interesse for service og ny teknologi
  • har gode kommunikations- og formuleringsevner i skrift og tale
  • har et godt overblik og er struktureret i dit arbejde 
  • kan begå dig professionelt på engelsk.

Vi tilbyder

Du kan forvente en respekteret, sund og alsidig arbejdsplads med gode forhold, hvor du kan gribe en masse udfordringer, mens vi har din ryg og giver plads til din læring og ambitioner.

Derudover kan vi tilbyde:

  • en virksomhed i udvikling og vækst, hvor der er højt til loftet og plads til forskelligheder
  • gode muligheder for at være med til at præge dit job og dine opgaver
  • højt fagligt niveau og masser af imødekommende, engagerede og kompetente kolleger, der alle hjælper hinanden
  • en arbejdsplads, der prioriterer sociale arrangementer og faglige fællesskaber. Vi spiller bordfodbold, skåler i fredagsbaren og holder innovationsdage.

Du bliver altså en del af et stærkt sammenhold, hvor der ikke hersker en nulfejlskultur, men omvendt kan du risikere at skulle bage en kvajekage.

Skal det være dig?

Er du klar til at mærke sammenholdet og skabe tryghed? Så send en kortfattet ansøgning med vedlagt CV, karakterudskrifter samt relevante udtalelser og eventuelle anbefalinger. Hvis du har spørgsmål til elevpladsen, så er du meget velkommen til at kontakte IT-driftschef Kim Christensen på mail kch@schultz.dk eller telefon +45 41 95 46 60.

Ansøgningsfrist er den 20. maj 2021. Vi behandler ansøgninger og afholder samtaler løbende.

Vi glæder os til at høre fra dig.

Gem job

J. H. Schultz Information A/S
Publiceret: 29. april 2021

Arbejdssted

Location Valby