Fullstack PHP-udvikler med tech-lead am­bi­tio­ner


I Mediehuset Herning Folkeblad driver vi lokale nyhedsmedier i Herning, Ikast, Silkeborg, Skive og omegn. Vi beretter om det lokale, for de lokale. Vi kalder det »Lokal med vilje«.

I disse dage og uger tager vi store spring fremad i vores digitale udvikling. Vi har lige lanceret en ny kundeplatform på tværs af alle digitale platforme. Vi forbedrer løbende på integrationen til denne platform og skal til at opdatere vores login til SSO, forbedre enhedshåndtering og selvbetjening i en cloudløsning. Vores redaktionelle platform er kernen for indhold. Vi udvider hastigt med flere digitale produkter i form af hjemmesider og apps. Vi vil også videre med anvendelsen af data og personaliserede nyheder.

Vores udviklingsafdeling i Herning er omdrejningspunkter for denne proces. Til denne søger vi en fullstack PHP-udvikler med fokus på backend, der har lysten til at sætte et stort præg på vores digitale platforme, så de understøtter vores publicistiske mission og vores forretning.

Profil

  • Du er en fullstack udvikler og har et par års erfaring med webudvikling med tætte integrationer til bagvedliggende CMS, kundesystem og data-løsninger.
  • Du har et godt blik for systemlandskabet, ser sammenhænge mellem systemerne og formår at få dem til at arbejde stabilt og effektivt sammen.
  • Du er drevet af gode tekniske løsninger, der er nemme at videreudvikle og drifte, og som performer godt - samtidig med, at du har blik for løsninger, der kan realiseres hurtigt og effektivt.

Kompetencer

  • Du er en erfaren OOP PHP udvikler. Du er dygtig til Javascript. CSS og HTML er dig heller ikke fremmed.
  • Du har erfaring med at udvikle og forbruge API’er. Curl og postman kendskab er en fordel.
  • Du er erfaren i databaser og MySQL.
  • Erfaring med systemarkitektur i PHP. Laravel er en fordel.
  • Erfaring med Git, Linux, AWS, Docker, Cron, Bash, DNS, Tagmanager og Composer er en fordel.
  • Erfaring med autentifikation metoder, cookies, XML og JSON er en fordel.
  • Kendskab til Wordpress er ikke en ulempe, men heller ikke et must.

Arbejdsområder

  • Udvikle integrationer og løsninger mellem backendsystemer og grænsefladen ud til brugerne.
  • Være med til at sætte kursen for en mere individualiseret og personlig brugeroplevelse ved inddragelse af cloudbaseret teknologi.
  • Være med til at sætte kursen for at flytte løsninger og micro services ud i skyen.
  • Være teknisk ombudsmand i implementering af nye løsninger og deres sammenhæng.

Vi tilbyder

Vi tilbyder et spændende og udfordrende job, som du i høj grad selv er med til at forme i tæt samarbejde med resten af organisationen. Du bliver del af en ungt, dynamisk team. Du kommer med på en rejse, som sigter efter at transformere vores mediehus mod et solidt digitalt eksistensgrundlag. Du får stort ejerskab og de bedste rammer for at udvikle dig fagligt og menneskeligt.

Har du spørgsmål til jobbet, er du meget velkommen til at kontakte digital udviklingschef Kartin Hansen på tlf. 5378 7088.

Ansøgning

Ansøgning og CV mailes som »PHP-udvikler« til direktionssekretær Tina Nortvig Mortensen på nm@mediehusenemidtjylland.dk senest 20. maj 2021.  

Der afholdes løbende samtaler, og  ansøgninger behandles fortroligt.

Tiltrædelse snarest.

Gem job

Mediehuset Herning Folkeblad
Publiceret: 29. april 2021

Arbejdssted

Location Herning