Stu­den­ter­me­d­ar­bej­der til spændende og alsidigt studiejob inden for IT-support


Har du brug for et studiejob og har du flair for IT og god brugersupport, så er du måske vores nye studentermedarbejder i Forbrugerrådet Tænk?

Om jobbet

Du skal yde IT-support via telefon og personlig henvendelse samt hos kollegerne rundt i huset, der ligger centralt i Fiolstræde i hjertet af København.

Hos Forbrugerrådet Tænk vil du hurtigt få ansvar og opgaver, der både kræver selvstændighed, vedholdenhed, gode kommunikationsevner og evne til at afslutte.

Vores Helpdesk er orienteret mod vores interne kolleger og eksterne frivillige, og det er derfor vigtigt, at du kan lide at arbejde med mennesker og er rolig og tålmodig.

Du bliver en del af IT-gruppen, som arbejder med infrastruktur og support, men du vil i det daglige have kontakt til mange kollegaer og vores frivillige gældsrådgivere, der er placeret i rådgivningscentre rundt i landet, men også arbejder hjemmefra.

IT-gruppen er placeret i vores afdeling ”Økonomi og administration”.

Dine arbejdsopgaver

Dine arbejdsopgaver vil være:

  • Firstline IT-support – support til kolleger og håndtering af sager i henholdsvis vores interne Helpdesk og vores separate Helpdesk til frivillige
  • Opsætte og konfigurere pc’er og mobile enheder, herunder også printere lokalt og på distancen til rådgivningscentre rundt i landet
  • Opdatere og udarbejde løsningsbeskrivelser, procedurer og dokumentation
  • Assistere med andre IT-relaterede opgaver, indkøb af hardware, forsendelse af telefoner mv.

Dine kompetencer

Vi forstiller os, at du:

  • har en generel forståelse og interesse for IT og Microsoft-produkter
  • er studerende – eller har taget et sabbatår for at lære mere om informationsteknologi og brugerunderstøttelse
  • brænder for god service og er nysgerrig på udfordringer
  • er initiativrig, arbejder selvstændigt, er kreativ og sikrer, at opgaver bliver afsluttet
  • kan arbejde 15-20 timer om ugen efter aftale i minimum 12 måneder eller mere

Vi tilbyder

Vi kan tilbyde et spændende studiejob i en organisation i vækst, og hvor du får stor erfaring inden for IT-supportområdet. Vi har et godt og positivt arbejdsmiljø, hvor vi sætter kvalitet og service i centrum.

Løn- og ansættelsesforhold er i henhold til gældende AC-overenskomst på statens område, herunder lokalaftale på arbejdspladsen.

Ansøgningsprocessen

  • Har du spørgsmål til stillingen, så kontakt administrationschef Torben Deciderius-Poulsen på tdp@fbr.dk.
  • Der er ansøgningsfrist den 17. maj 2021.
  • Vi forventer at holde samtaler den 21. maj.
  • Stillingen søges besat til start den 1. juni.

Forbrugerrådet Tænk er en medlemsbaseret interesseorganisation. Vi er forbrugernes ansigt og stemme i samfundet og arbejder for et Danmark, hvor alle forbrugere kan træffe et trygt valg.

I vores hyggelige lokaler i Fiolstræde vil du møde omkring 120 fagligt kompetente ildsjæle, der bl.a. arbejder med forbrugerpolitik, kommunikation, kampagner, uvildige test og medlemsrådgivning. Vi er stolte af det arbejde, vi udfører til gavn for vores medlemmer og alle forbrugere, og for at nå vores mål arbejder vi sammen på tværs af fagligheder og afdelinger. Hos os er to arbejdsdage sjældent ens, og det skal ofte gå stærkt, men samtidig har vi tid til et godt grin.

Gem job

Forbrugerrådet Tænk
Publiceret: 29. april 2021

Arbejdssted

Location København