Jobindex Søger for kunde
Kundelogo
 

Senior .NET-udvikler


Er du en erfaren .NET-udvikler? Og er du klar til en seniorrolle, hvor du går forrest og sætter den faglige retning?

Bliv en del af UVdata og vær med til at udvikle en populær administrativ løsning til hundredvis af privatskoler landet over. Hos os får du:

  • en udpræget grad af medbestemmelse og fleksibilitet i en agil virksomhed
  • muligheden for at gøre en forskel for uddannelsessystemet og elever i hele Danmark
  • en flok skønne og dygtige kolleger med et helt særligt sammenhold.

UVdata – mere end bare software

Din hverdag får du sammen med 60 dygtige kolleger på vores kontor lige ved Aalborgs havnefront. Vi er datterselskab af KMD, som vi deler lokaler med og samarbejder tæt med omkring udvikling af vores produkter.

Du bliver tilknyttet vores produkts UVskole, en administrativ løsning, der bruges af det administrative personale på privatskoler landet over – til alt lige fra økonomistyring til karakterregistrering. UVskole er et produkt, der er efterspurgt og i stærk udvikling.

”UVskole er et levende produkt med rigtig mange brugere. Det betyder, at der er meget nyudvikling – og masser af spændende udfordringer,” fortæller Udviklingschef, Jacob Buus.

Tag teten og sæt den faglige retning

Som vores nye senior .NET-udvikler indgår du i tværfaglige teams sammen med vores andre udviklere, dedikerede product owner og business line manager. Du får en central rolle på udviklingsopgaverne, hvor du går forrest som spillende træner for udviklerne rent fagligt.

Vi arbejder agilt efter Scrum-principperne og arbejder desuden med DevOps.

Det betyder, at du:

  • nyudvikler og vedligeholder UVskole – du kommer især til at arbejde med .NET, C#, SQL og WinForms
  • kvalitetssikrer dine kollegers kode, ligesom de kvalitetssikrer din
  • samarbejder tæt med vores product owner og står for uddelegering af opgaver til udviklerne samt at sætte den faglig retning
  • varetager second-level support-opgaver, som vores first-level support videresender til os
  • er med til at etablere og optimere vores DevOps-praktikker.

Frihed, fleksibilitet og medbestemmelse

Hos UVdata er medbestemmelse en kerneværdi. For vi tror på, at vores medarbejdere arbejder bedst, når de får frihed til selv at forme opgaverne og sætte retningen. En fleksibel tilgang til hverdagen er vigtig for os hvad enten det er arbejdstid, værktøjer eller teknologi – det handler om at få tingene til at fungere på teamet.

Fra bordfodbold og brætspil til koncerter

Udover et stærkt fagligt fællesskab hvor vi deler viden på møder, over frokosten eller på Slack, så bliver du også del af et stærkt socialt miljø. Vores forskellige baggrunde, anciennitet og aldre gør, at vi er et stærkt team – og vi har det sjovt sammen.

Vi spiser gerne kage sammen for at fejre stort som småt, mødes ved bordfodboldbordet til en fredagsøl (eller sodavand) eller ses til brætspilsaften, keramikmaling eller en god koncert – og under corona har vi sågar hygget os sammen med et italiensk madlavningskursus online. Vi har en aktiv lokationsforening som arrangerer spændende events, hvor vi kan have det sjovt sammen.

”Vi er en sammentømret flok, der kan lide at bruge tid med hinanden – og derfor arrangerer vi mange forskellige events, så der er noget for alle” slutter Jacob.

Erfaren udvikler og go-getter

Du har flere års erfaring med at udvikle og drifte forretningskritiske applikationer, og du kan lide at have ansvar og gå forrest. Dit overblik er solidt, og du motiveres af at få dit team til at lykkes.

Derudover har du:

  • erfaring med .NET, C# og SQL
  • faglig styrke, og du kan let sætte dig i teknisk komplekse problemstillinger
  • gerne erfaring med DevOps og WinForms – men det er ikke et krav
  • et godt dansk, da vores kildekode og løsninger er på dansk.

Interesseret?

Jobindex er rekrutteringspartner på denne stilling. Har du spørgsmål til jobbet, er du velkommen til at kontakte IT-rekrutteringskonsulent hos Jobindex Jens Frederik Wang på 7245 9074. Send din ansøgning og dit CV allerede i dag via ”Søg jobbet her”.

Vi afholder samtaler løbende og forbeholder os retten til at afslutte processen før tid, hvis vi finder den rette. Tiltrædelse er hurtigst muligt, men vi venter gerne på den rigtige kandidat.

Vi glæder os til at høre fra dig.

Læs mere om os her: uvdata.dk

Kontaktperson

Senior IT-rekrutteringskonsulent
Jens Frederik Wang

Tlf. +45 72 45 90 74

Skriv venligst i din ansøgning, at du så annoncen hos it-jobbank.

Jobindex – Find din jobglæde
Gem job

Jobindex A/S
Publiceret: 3. maj 2021

Arbejdssted

Location Aalborg