Stru­ku­re­ret Business De­ve­l­op­ment Re­p­re­sen­ta­ti­ve (BDR) med stærkt kom­merci­elt mindset

TrueCommerce Denmark oplever en kraftig vækst og efterspørgsel på markedet efter vores løsninger – og vi har ambitiøse mål for vores forretning. Vores salgs- og marketingafdeling har derfor travlt, og vi søger nu en Business Development Representative (BDR) til at sikre, at de processer, der ligger bag vores markedsføring og salg, kører effektivt og understøtter vores vækst.

Stillingen

Du bliver en del af et lille hyggeligt og effektivt marketingteam bestående af den danske Marketing Director, to Marketing Specialists, en Student Assistant og dig som BDR.

Marketing har et tæt samarbejde med Salg, og som BDR bliver du et vigtigt bindeled mellem de to teams. Du får reference til vores Marketing Director, og dine opgaver omfatter:

  • Telefonisk opfølgning på de leads, vi får ind igennem vores mange kanaler, så de kan blive verificeret, inden de gives videre til Salg
  • Kold kanvas (telefonisk/skriftligt) til potentielle kunder med henblik på mødebooking, invitationer til events og/eller dataindsamling
  • Kontakt til eksisterende kunder med henblik på mersalg eller introduktion af nye services
  • Indtastning og vedligehold af data i vores CRM-system Netsuite
  • Sikre, at vores interne processer for leadhåndtering bliver overholdt og løbende optimeret
  • Ad hoc salgs- og marketingopgaver

Din profil

Den vigtigste opgave for vores BDR bliver at generere nye leads til Salg. Det er derfor afgørende, at du brænder for salg og kan lide at ringe uopfordret op til økonomidirektører, it-chefer og andre beslutningstagere hos SMB- og Enterprise-virksomheder med henblik på at afdække deres behov for løsninger og booke møder.

Som person har du solide kommunikative evner, du optræder høfligt og professionelt, og du formår at formidle selv komplekse it-løsninger i et klart og tydeligt sprog med fokus på den værdi, kunden opnår. Du arbejder struktureret og selvstændigt, og du forstår vigtigheden af god datadisciplin.

Øvrige kvalifikationer

  • Mindst 2 års erfaring med telefonsalg, gerne i branchen for it, software eller forretningsløsninger
  • God forståelse for forretningsprocesserne i B2B-virksomheder og hvordan tekniske løsninger kan understøtte disse
  • Erfaring med opdatering i CRM-systemer
  • God forståelse for at drive og optimere interne processer for data- og leadhåndtering
  • Relevant uddannelse inden for salg, marketing, virksomhedskommunikation eller lignende
  • Det er en fordel, men ikke et krav, hvis du taler og skriver svensk

Vores medarbejdere: nøglen til vores succes

Vi er en hurtigt voksende teknologivirksomhed, der har mange kendte navne blandt vores voksende globale kundebase. Vi ønsker at fortsætte vores vækst ved at rekruttere talentfulde fagfolk, som er har lyst til at udvikle deres kompetencer inden for et imødekommende og motiverende arbejdsmiljø - for som vi ser det, er vores medarbejdere vores største aktiv. Det talent, engagement og den viden, som hver enkelt medarbejder besidder, sikrer at TrueCommerce får en betydelig konkurrencefordel. Vi ønsker at tilbyde dig den fleksibilitet, du har brug for, så du stortrives i stillingen, og derfor tilbyder vi vores medarbejdere mulighed for at arbejde hjemme fra et par dage om ugen. Du vil få din daglige gang på vores kontor i Birkerød, men vi har også et kontor i Silkeborg. Du bliver derfor en del af et dansk TrueCommerce-team på 70 dedikerede og hårdtarbejdende medarbejdere.

Lyder denne stilling som noget for dig?

Send os din ansøgning via ansøgningsknappen "Søg jobbet her" nederst på siden. Vi afholder løbende samtaler, og forbeholder os retten til at fjerne opslaget, når stillingen er besat.

Ønsker du yderligere oplysninger om stillingen, er du velkommen til at kontakte HR Manager Kristina Balle-Jensen på EUHRContact@truecommerce.com.

Vi glæder os til at høre fra dig!

Gem job

TrueCommerce Denmark ApS
Publiceret: 4. maj 2021

Arbejdssted

Location Birkerød