Test­ko­or­di­na­tor til Klinisk IT OUH Odense Uni­ver­si­tets­ho­spi­tal Svendborg Sygehus


Klinisk IT på Odense Universitetshospital søger testkoordinator til nogle af Danmarks største IT-projekter.

Brænder du for test og kvalitetssikring af software?

Er du parat til at tage ansvar for den omfattende opgave det er at teste forretningskritiske it-systemer i en organisation med mange interessenter og komplekse processer?

Så har vi et udviklende job til dig i vores dedikerede testteam.

Sammen med dine kolleger i testteamet bliver du et centralt omdrejningspunkt i arbejdet med test og kvalitetssikring af en lang række it-systemer. Det vil være testopgaver inden for så forskellige områder som it-systemer, der skal flyttes til det nye Universitetshospital i Odense og det nye EPJ-system.

Vi tilbyder et job i et arbejdsmiljø præget af åbenhed, tværgående samarbejde på højt fagligt niveau og gode muligheder for kompetenceudvikling.

Du vil indgå i et team af 13 dygtige kollegaer, der værdsætter kvalitet og udvikling i opgaveløsningen, samarbejde og humor.

Opgaverne

Du får ansvaret for herunder:

  • Testplanlægning, -styring og -rapportering af afdelingens projekter – både regionalt og lokalt
  • Sparring med projektledere om testopgaver i projekter
  • Udarbejdelse, revidering og vedligeholde af testgrundlaget for det pågældende projekt / applikationsområde
  • Koordinering af test sammen med klinikken, som er en væsentlig medspiller i projektarbejdet
  • Udvikle testorganisationens ydelser sammen med dine kollegaer både internt og på tværs af regionerne

Din profil

  • Vi forestiller os, at du har en testfaglig profil med relevant uddannelse inden for IT.
  • Det er en fordel, men ikke noget krav, hvis du også har kendskab til sundhedsområdet.
  • Du har erfaring med koordinering og styring af test af IT-systemer.
  • Du har mod på at lære nyt og sætter pris på at arbejde sammen med andre.

Vi forventer, at du har flere af nedenstående faglige og personlige kompetencer:

  • Certificeret testfaglig baggrund (ISTQB / T-MAP)
  • Solid testerfaring
  • Erfaring med at lede og motivere testteams
  • Kendskab til et eller flere testværktøjer (f.eks. HP ALM)
  • Gerne kendskab til kliniske arbejdsgange
  • Gode sociale kompetencer med evne til at kommunikere med forskellige faggrupper

Klinisk IT

Vi er en afdeling med næsten 200 medarbejdere og har en bred opgaveportefølje, der omfatter organisatoriske og tekniske it-projekter, udviklings- og implementeringsopgaver, drift- og supportopgaver samt regionale og lokale forvaltningsopgaver.

Organisatorisk er vi fordelt på 5 funktionsområder og stillingen er placeret i funktionsområdet Test og Kvalitetssikring.

Afdelingen ledes af en afdelingschef, som refererer til den administrerende sygehusdirektør.

Du kan læse mere om afdelingen og vores 10 personalepolitiske værdier her.

Ansættelsesvilkår

Vi ønsker stillingen besat den 1. august 2021.

Der er tale om en fast stilling på fuld tid.

Vi anvender 3 måneders prøvetid i Region Syddanmark og ansættelsen sker i henhold til HK/IT overenskomst eller AC-overenskomst.

Arbejdsstedet er i Odense. Test afvikles primært i Odense eller Middelfart, men opgaver/møder kan foregå på alle regionens matrikler.

Yderligere oplysninger

Du kan få yderligere oplysninger om stillingen ved henvendelse til Funktionsleder Jesper Nordentoft tlf.: 24983690 eller via mail jesper.nordentoft@rsyd.dk.

Ansøgningsfristen er søndag den 13. juni 2021. Der afholdes samtaler løbende og senest i uge 25.

Mission (dette er vi sat i verden for)
Vi leverer professionel IT sammen med klinikken og til gavn for patienten.

Vision (vores ledestjerne)
Klinikerne er glade for og trygge ved de løsninger vi leverer.

Gem job

Region Syddanmark
Publiceret: 17. maj 2021

Arbejdssted

Location Odense