Nytæn­ken­de Backend .net-udvikler

Nytænkende Backend .net udvikler til Story House Egmonts digitale afdeling.

Hos Story House Egmont arbejder de hele tiden på at finde nye måder at levere digitale produkter og tjenester på. De har interne kompetencer til både at udvikle, designe og teste nye koncepter med stor agilitet. De har travlt og søger derfor endnu en passioneret kollega til deres spændende digitale transformation.

Derfor skal du blive en del af teamet

Egmonts digitale afdeling, som du bliver en del af, er en agil og omstillingsparat afdeling, som stræber efter konstant at videreudvikle deres arbejde ved at lave innovative, kreative og produktive løsninger. Hvis du elsker et entreprenant miljø med diversitet og mulighed for leg og nytænkning, er dette team det helt rette for dig.

Fra deres flotte kontor på Østerbro i København tilbyder Story House et spændende arbejdsmiljø, hvor der er mulighed for at præge dine arbejdsopgaver, samt sidde i et kompetent team med god sparring og kollegaskab. De har lavt hierarki og højt til loftet – Det bobler med spændende idéer og der er masser af fede opgaver i gang.

Afdelingen er en blanding af udviklere og kreative produktfolk, journalister og redaktører. Der er lige dele mænd og kvinder. Teamwork vægtes højt, da de arbejder tæt sammen på at skabe digitale platforme i høj kvalitet og med den bedste brugervenlighed.

Din profil som udvikler

Story House Egmont ser gerne at du har over 3 års erfaring med back-end-udvikling af web og/eller app-løsninger. Du er stærkest i back-end-udvikling, men har også noget erfaring/interesse for front-end teknologier og har generelt en bred forståelse for arkitektur og integration. Alt-i alt, er du en dygtig, nysgerrig og alsidig udvikler.

Lidt mere om dine kompetencer

  • Du har indgående kendskab til .NET MVC (C#)
  • Erfaring med Episerver og Umbraco CMS-system
  • LINQ, Entity Framework & MSSQL sidder på din rygrad
  • Du er vant til at unit-teste din kode
  • Git versionering og gerne gitflow har du fuldstændig styr på
  • Erfaring med Scrum er en fordel

Story House lægger også vægt på, at du

  • Taler og skriver flydende dansk eller svensk
  • Taler og skriver engelsk på et medium til højt niveau
  • Er struktureret og god til at bevare overblikket i komplicerede projekter
  • Er initiativrig, proaktiv og gerne med et entreprenant mind-set
  • Er omhyggelig og kvalitetsbevidst i dit arbejde
  • Er god til at samarbejde og sparre samt tager ansvar
  • Ikke er bleg for at udfordre dine kolleger og hele organisationen med din faglighed
  • Hele tiden har fingeren på pulsen, når det gælder nye digitale trends og tools

Det er vigtigt at du som person har passion og engagement i dit job. Du har det godt med at arbejde i mindre teams, hvor du har stor beslutningskraft, og hvor du er med helt fra udtænkning af løsninger til implementering, test og drift. Derudover er et en fordel, hvis du er vant til at indgå i et agilt set-up, hvor krav og retning hurtigt kan ændres, men hvor medbestemmelse og frihed er i højsædet.

Bonusinfo om din nye arbejdsplads

Hos Story House Egmont er de allerede godt i gang med rejsen mod den digitale fremtid. De er ikke længere ’bare’ en Publishing forretning i traditionel forstand. De er et Content Powerhouse, der arbejder med storytelling uden at være bundet af form eller format, selvom de selvfølgelig udnytter styrken ved at stå på skuldrene af stærke brands som Euroman, Eurowoman, Alt for Damerne, Anders And, og mange flere…

Du får, udover et moderne teknisk set-up og fleksibilitet i hverdagen, også super attraktive personalegoder, eks. Den bedste frokostordning, fitness, massageordning, løbeklub, festlige arrangementer, faglig udvikling, 5 ugers ferie samt 5 feriefridage, pension samt masser af fordelagtige medarbejder rabatter mm….

Læs mere om Story House Egmont her: https://www.storyhouseegmont.dk

Om Egmont Fonden

Egmont Fonden er Egmontkoncernens moderselskab og blev oprettet i 1920. Egmont er en erhvervsdrivende fond med et dobbelt formål: at udvikle medier og støtte udsatte børn og unge. I 2020 donerede de knap 91 mio. kr. i Danmark og Norge. I alt 3,2 mia. kr. til velgørende aktiviteter igennem de sidste 100 år. Målsætningen er, at alle unge skal være i stand til at gennemføre en ungdomsuddannelse. Egmont Fonden hjælper bl.a.også anbragte børn, børn med ordblindhed, bekæmper den morderne ”fattigdom” m.m.

Læs om Egmont Fonden her: https://www.egmontfonden.dk/om-egmont-fonden

Vil du være en del af denne spændende virksomhed på deres digitale rejse...

Bloom kører rekrutteringen for Story House Egmont og vi afholder løbende interviews, så hvis jobbet har interesse, tryk på ”søg jobbet her” så hurtigt som muligt. Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Kristine Heuser på kh@bloom.dk eller mobil 31686141.

Vi glæder os til at høre fra dig!

Gem job

Bloom
Publiceret: 18. juni 2021

Arbejdssted

Location København